Hvad er den svære samtale i sygeplejen?

Den svære samtale i sygeplejen – hvordan griber du den an?

Sygeplejersker, læger, patienter og familie, alle samlet. Det kan være ret intenst. Oplevede det selv engang med min moster på Rigshospitalet, 12. marts sidste år.

Tryghed er kodeordet. For patienten især. At have nogen med, en hånd at holde i, gør en forskel.

Information, givet ordentligt, på den rigtige måde. Det skaber ro. Min moster virkede roligere bagefter samtalen, selvom situationen var svær.

Hvad er god kommunikation i sygeplejen?

Okay, god kommunikation i sygeplejen, ja… Hvad er nu det?

• Åbenhed: Sygeplejersker skal bare være åbne! Ligesom når man selv er åben for en god kop kaffe om morgenen. Eller åben for at høre om naboens kat igen, selvom man egentlig ikke gider. Det handler om at være tilgængelig, ikke? Og klar til at snakke. Og villig til dialog. Vil lige huske at købe kaffe imorgen.

• Spørgsmål: Okay, så sygeplejersker skal opfordre folk til at stille spørgsmål. Aktivt! Som i “SPØRG LØS!”. Men måske ikke lige så råbende. Mere venligt. Jeg hader at spørge om ting… Tænk hvis man dummer sig? Er det det samme for patienter?

• Præsentation: Altså, præsentere sig selv? Det er jo basics. “Hej, jeg er [Navn], og jeg er her for at… stikke dig?”. Okay, måske ikke lige den formulering. Men også præsentere dem, de har med. Det er jo vigtigt. Får mig til at tænke på dengang, min søster præsenterede sin kæreste som sin “roommate” i et halvt år. Det var akavet!

Hvad er den svære samtale?

Ansættelsessamtale. Fyringssamtale. Disciplinærsamtale. Lønsamtale… Åh, glemte præstationsvurdering! Altid akavet. Hader dem. Min chef sagde engang, jeg skulle være mere “empatisk”. Hvad betyder det overhovedet? Jeg prøver jo… Tror jeg.

• Kritisk. Fordi nødvendigt. Og kritiserende… Dobbelt nederen.
• Vanskelig samtale. Ja, det er det ord. Meget præcist. For alle involverede. Især mig!
• Husker dengang med Peter… Han blev SÅ sur. Sagde jeg var unfair. Men han kom jo altid for sent! Hver dag! Og så de der lange frokostpauser…
• Måske er jeg ikke god til det her. Åh nej, nu tænker jeg på det igen. Den med Hanne. Hun begyndte at græde. Det var… ubehageligt. Ville bare have det overstået.
• Måske skal jeg tage et kursus. I… empati? Eller bare “svære samtaler”. Det kunne være smart. Chefen ville blive glad. Og det ville jeg jo nok også. Innerst inde. Gad vide om de har sådan et kursus på aftenskole? Må google det. Senere. Lige nu gider jeg ikke. Er træt. Lang dag.
• Nå ja… svær samtale. Det er bare en samtale. Der er svær. Og det er præcis hvad det er!

Hvad er den eksistentielle samtale?

Okay, her går vi… midt om natten, tankerne flyver.

Eksistentielle samtaler… Det er mere end bare ord, ikke? Det er at kradse i overfladen, finde det der er vigtigt.

• Livshistorien: Hvor kommer de fra? Hvad har formet dem? (Min mormor, hun talte altid om krigen, men aldrig virkelig om den.)
• Livsstil: Hvad betyder noget i hverdagen? Hvad giver dem glæde? (Min farfar elskede sin kolonihave, mere end noget andet, tror jeg).
• Syn på livet: Hvad er et godt liv for dem? Hvad frygter de? (Jeg er selv bange for at blive glemt, når jeg engang er væk.)

Det handler om at forstå, hvad der driver dem. Hvad der giver deres liv mening. Jeg tror, jo bedre vi forstår dem, jo bedre kan vi hjælpe dem med at leve godt, selv når tingene bliver svære. Også, så er der bare den der… forbindelse. Den er vigtig, ikke?

Jo bedre vi forstår dem, jo bedre kan vi hjælpe dem med at leve godt. Forståelse. Det er vel det hele handler om, i sidste ende.

#Patient #Svær Samtale #Sygepleje