Hvad betyder migræne uden aura?

Migræne uden aura: Varighed og symptomer

En forståelse af migræne uden aura og dens symptomer er vigtig for at håndtere sygdommen korrekt og undgå unødvendige gener i hverdagen. Læs med her for at få dybere indsigt i varigheden og de typiske smertekarakteristika ved disse anfald.

Hvad betyder migræne uden aura?

migræne uden aura betyder, at du oplever et intenst og tilbagevendende hovedpineanfald uden de forudgående midlertidige neurologiske advarselstegn, som kendetegner migræne med aura. Tilstanden kan være relateret til mange forskellige faktorer og forveksles ofte med almindelig spændingshovedpine, hvilket skaber unødig usikkerhed om den rette diagnose.

Når man taler om denne type hovedpine, er der tale om den mest udbredte form for migræne på verdensplan. Omkring en halv million danskere lever med sygdommen i hverdagen, hvilket gør den til en markant folkesygdom. Smerterne opstår ofte helt pludseligt og uden den visuelle eller sensoriske advarsel - som for eksempel flimren for øjnene eller følelsesløshed - som ellers advarer andre migrænepatienter om et kommende anfald. For dem, der rammes, betyder det en hverdag, hvor et voldsomt anfald kan slå ned midt i arbejdstiden eller under sociale aktiviteter uden nogen form for varsel.

I min tid som sundhedsskribent har jeg talt med adskillige mennesker, der har følt sig magtesløse over for disse pludselige smerter. Mange beskriver det som en usynlig mur, de pludselig løber ind i. Frygten for det næste anfald fylder ofte uforholdsmæssigt meget, netop fordi der ikke er nogen aura til at give dem ti eller tyve minutter til at søge mod et mørkt lokale og tage deres medicin i tide. Denne uforudsigelighed er noget af det, der slider allermest på livskvaliteten.

Symptomer og kendetegn ved migræne uden aura

symptomer på migræne uden aura varighed strækker sig typisk fra 4 til 72 timer, hvis anfaldet ikke bliver behandlet i tide.^[1] Smerterne er som regel lokaliseret i den ene side af hovedet og har en intens, pulserende karakter, der markant forværres ved helt almindelig fysisk aktivitet som at gå på trapper eller bøje sig forover.

Under et typisk anfald vil hovedpinen næsten altid være ledsaget af andre kraftige symptomer. Det drejer sig især om en udtalt overfølsomhed over for lys og lyd, hvilket tvinger mange til at isolere sig i et fuldstændig mørklagt og stille rum. Kvalme og opkastninger er ligeledes meget hyppige ledsagesymptomer, som gør det endnu sværere at udholde situationen. For at opfylde de officielle medicinske kriterier for diagnosen skal du have oplevet mindst fem af disse specifikke anfald i dit liv, og smerterne må ikke kunne forklares bedre af en anden sygdom.

Det er vigtigt at bide mærke i, hvordan intensiteten adskiller sig fra almindelig spændingshovedpine. Hvor spændingshovedpine føles som et stramt bånd om hele hovedet og ofte kan lindres med en frisk gåtur, vil migrænen føles som en hammerslag i den ene tinding. Forsøger du at presse dig igennem med fysisk arbejde, vil kroppen reagere promte med forøget smerte og voldsom kvalme. Det er kroppens kontante måde at sige stop på.

Hvorfor opstår migræne uden forudgående aura?

Årsagerne til at man udvikler sygdommen bunder i en kompleks blanding af biologiske mekanismer og arvelige faktorer. Undersøgelser viser, at hvad er migræne uden aura er stærkt arvelig, og der er fundet over hundrede specifikke risikogener, som er med til at bestemme, hvor sårbar din hjerne er over for eksterne påvirkninger.

Der er store forskelle på, hvordan sygdommen rammer mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder. Blandt voksne danskere er der tre gange så mange kvinder som mænd, der lider af migræne, hvilket i høj grad tilskrives de kvindelige kønshormoner og svingninger i østrogenniveauet. Særligt kvinder mellem tyve og fyrre år er hårdt ramt, og her er sygdommen en af de mest omkostningstunge lidelser for samfundet på grund af tabt arbejdsfortjeneste og sygedage. Faktisk viser statistiske opgørelser, at migræne er skyld i omkring 14 procent af alt sygefravær blandt erhvervsaktive i Danmark. ^[2]

Selvom de genetiske forudsætninger ligger fast, er det ofte eksterne faktorer - såkaldte triggere - der udløser det enkelte anfald. Det kan være alt fra stress på arbejdet, mangel på søvn, uregelmæssige måltider eller pludselige vejrskift. For mange handler det om at lære sin egen krop så godt at kende, at man kan navigere udenom de værste fælder i hverdagen, selvom det kan kræve store omstillinger i livsstilen.

Behandling af migræne uden aura

Almindelig smertestillende medicin

Må maksimalt anvendes 14 dage om måneden for at undgå medicinoverforbrugshovedpine

Håndkøbsmedicin som paracetamol, ibuprofen eller acetylsalicylsyre

Virker bedst ved milde til moderate anfald, hvis det tages med det samme

Triptaner (Specifik migrænemedicin)

Må højst tages 9 dage om måneden for at beskytte mod kronisk hovedpine

Receptpligtig medicin der trækker blodkarrene i hjernen sammen

Yderst effektiv til moderate og svære anfald samt til at fjerne ledsagende kvalme

Thomas og kampen mod de uforudsigelige anfald

Thomas, en 34-årig projektleder fra Aarhus, led i flere år af voldsom, ensidig hovedpine, der opstod uden varsel midt på dagen. Han følte sig konstant utryg på sit arbejde, fordi han aldrig vidste, hvornår smerterne ville tvinge ham til at forlade et vigtigt møde.

I begyndelsen forsøgte han at bekæmpe smerterne ved blindt at sluge smertestillende piller fra håndkøb hver evig eneste uge. Resultatet var dog nedslående, for hovedpinen kom hurtigt igen, og hans mave begyndte at gøre oprør mod de mange piller.

Vendepunktet kom, da han fik lavet en grundig hovedpinekalender og konsulterede sin egen læge. Det gik op for ham, at han var fanget i en ond cirkel af medicinoverforbrug, og at hans anfald krævede en helt anden og mere målrettet indsats.

Efter en kontrolleret pause fra håndkøbsmedicinen og opstart på specifik migrænemedicin faldt hans sygedage markant. Han lærte samtidig at strukturere sine måltider, hvilket reducerede antallet af månedlige anfald til et niveau, der var til at håndtere i en travl hverdag.

Informationerne i denne artikel er udelukkende til uddannelsesmæssige formål og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Rådfør dig altid med din egen læge eller en kvalificeret sundhedsfaglig ekspert, hvis du har spørgsmål vedrørende en medicinsk tilstand, dine symptomer eller din nuværende behandling.