Er CRP altid forhøjet ved muskelgigt?
Ved polymyalgia rheumatica (muskelgigt) og temporalis arteritis (kæmpecelle-karbetændelse) ses ofte et atypisk mønster i inflammationsmarkører. Selvom SR (sænkningsreaktionen) typisk er forhøjet, kan CRP (C-reaktivt protein) forblive relativt lav. Denne diskrepans mellem de to markører er en vigtig observation i diagnostiseringen og monitoreringen af disse tilstande, da en normal CRP ikke nødvendigvis udelukker sygdommen.
Muskelgigt og CRP: En kompleks sammenhæng
Muskelgigt, eller polymyalgia rheumatica (PMR), er en inflammatorisk sygdom, der primært rammer ældre mennesker og forårsager smerter og stivhed i musklerne omkring skulder- og hofteled. Diagnosen stilles ofte på baggrund af symptomer og respons på behandling, men blodprøver spiller en vigtig rolle i vurderingen. En udbredt misforståelse er, at et forhøjet C-reaktivt protein (CRP) altid er en indikator for muskelgigt. Dette er dog ikke sandt.
Traditionelt anvendes både sænkningsreaktionen (SR) og CRP til at måle inflammation i kroppen. Mens SR ofte er markant forhøjet ved PMR, viser CRP sig overraskende nok at være mere uforudsigelig. I en betydelig del af tilfældene med PMR er CRP-værdien enten normal eller kun let forhøjet, selvom patienten oplever markante symptomer. Denne diskrepans mellem SR og CRP er karakteristisk for PMR og en beslægtet sygdom, kæmpecelle-karbetændelse (temporalis arteritis).
Årsagen til denne afvigelse er ikke fuldt ud forstået, men forskere peger på forskellige faktorer. Det kan skyldes de specifikke inflammatoriske processer, der er involveret i PMR og kæmpecelle-karbetændelse. Disse sygdomme rammer specifikt blodkarrene, og det er muligt, at de inflammatoriske mediatorer, der produceres, påvirker SR og CRP forskelligt. Derudover kan alder og andre komorbide tilstande spille en rolle i den individuelle reaktion på inflammation og dermed påvirke CRP-niveauet.
Den kliniske betydning af denne observation er afgørende. En normal CRP-værdi kan derfor ikke bruges til at udelukke en diagnose af PMR. Læger skal derfor altid vurdere patientens symptomer i sammenhæng med både SR og CRP, samt andre kliniske fund, før en diagnose kan stilles eller afkræftes. At stole udelukkende på CRP-værdien kan føre til forsinket diagnose og dermed forsinket behandling, hvilket kan have negative konsekvenser for patientens livskvalitet.
Kort sagt: Mens forhøjet SR ofte ses ved muskelgigt, er et normalt eller kun let forhøjet CRP ikke usædvanligt. En normal CRP-værdi udelukker derfor ikke muskelgigt, og en omfattende klinisk vurdering er altid nødvendig for en korrekt diagnose. Diagnosen skal baseres på en helhedsbedømmelse af symptomer, klinisk undersøgelse og laboratorieundersøgelser, herunder både SR og CRP.
#Crp#Forhøjet#Muskelgigt