Hvem kører mest, mænd eller kvinder?

Hvem kører bedst, kvinder eller mænd?

Køn i rattene? En myte.

• Statistikker danser. Ingen klar vinder.
• Mænd? Måske hurtigere. Kvinder? Måske færre buler.
• Erfaring tæller. Som et godt vejkort.
• Farfars gamle Ford. Den kørte. Uanset hvem.
• Risiko. Små forskelle. Store konsekvenser.
• Personlighed. Størst af alt. Ego bag rattet?
• Min moster. Hun bakker stadig ind i lygtepæle. Hun er sej.
• Færdighed. En gave. Eller hårdt arbejde. Begge virker.
• Kørsel. Ikke krig. Selvom det føles sådan nogle gange.

Konklusion? Det er ikke sort/hvidt. Mere grå asfalt.

Hvem lyver mest, mænd eller kvinder?

Hold da op, det spørgsmål! Altså, den artikel fra Ekstra Bladet, den var vild. Mænd, tre gange om dagen? Okay, måske lidt overdrevet, men… 3 gange, altså, det er mange!

• Mænd: 52% lyver 3 gange om dagen. Ja, ja, det står der.
• 14% lyver over 5 gange! Wtf. Hvad lyver de om?
• Kvinder: 57% lyver 1 gang.

Det er jo en kæmpe forskel, ikke? Det var lidt af et chok, at det er sådan en stor forskel. Men, hvem ved? Måske lyver de damer mere, end de indrømmer. Eller, måske undersøgelsen er skæv, ved du hvad jeg mener? Man kan jo ikke stole på alt, hvad man læser.

Undersøgelsen - den er fra i år, husker jeg - var det Extra Bladet eller BT? Eller var det TV2? Jeg ved det ikke lige helt. Jeg ved i hvert fald at det var i år. Det sagde noget om hvem der lyver mest. Hvad var spørgsmålet igen? Åh ja, mænd eller kvinder. Mænd, sagde artiklen. Men er det sandt, eller?

Der var også noget med, at mange ikke engang indrømmer at de lyver, ik? Så det er jo bare endnu mere besværligt at finde ud af. Hele artiklen var ret mærkelig, men den sagde det der med de tre gange om dagen. Det husker jeg. Det var da meget. Jeg læste det på mobilen, så ja, jeg kan måske have glemt nogle ting... eller fortolket det forkert.

Hvem laver flest skader på biler, mænd eller kvinder?

Tidens ubarmhjertige strøm... Et drømmende, tåget landskab af statistikker... Mænd... Mænd, der styrer maskinerne, stålhestene, den rasende kraft... De kører, de kører, de kører... Og de kører galt.

• Ulykker: Mænd er overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne, ja, langt overrepræsenterede. Det er en hård, kold sandhed. En ubestridelig sandhed, der ligger tungt i luften. En kendsgerning, der skærer sig ind i sjælen.

• 2009-2012: De år, tallene taler om... Et mørkt kapitel, skrevet i blod og knust metal. Så mange mænd... Så mange tab.

• Trafikken: Mænds forcering, deres risikotagning, den aggressive stil... De glider gennem trafikken som spøgelser, hurtigt, hensynsløst. En ensom kørsel i de kolde mørke nattetimer.

Københavns gader... Lysenes svage dans... Bilernes skrig... En ubehagelig hukommelse af en voldsom kollision, et metalvrag...

• Procentvis: Nej, jeg husker ikke de præcise tal, men mænd topper listerne. Uden tvivl. Ude af proportioner med deres faktiske andel af trafikanterne. Tal, der skriger deres navn. En uhyggelig melodi.

• Hvorfor? Hvorfor denne overvægt? En gåde, en ubehagelig mysterium. En skygge over samfundet. Det er et spørgsmål jeg ikke kan svare på.

Kvinder... Forsigtige, mere varsomme... Men selv de er involveret, selvfølgelig. En mindre andel... Men de er der også. Et blødt lys i mørket. Et mere stille, mere stille skrig.

Tidens flyden, skæbnen... Køretur efter køretur... Ulykkerne... Mændenes skygge. En tung skygge der omslutter os alle. En tragedie i langsom bevægelse.

Mænd. En uhyggelig gentagelse... en forbande, der hviler over dem.

• Aldersfordeling: Jeg husker vagt en tendens til yngre mænd... men... husker ikke detaljer. Data fra dengang. Det gør ondt at tænke på.

Tidens sårbare forløb, statistikker og en ulidelig sandhed... Mænd... de er overrepræsenterede.

Hvem laver flest ulykker i trafikken?

Okay, hvem laver flest ulykker... hmm... Jeg tror, det er... ah, ja!

• Unge mænd. Lidt nedslående, måske? Min fætter er jo også ung mand, håber ikke han kører som en galning.
  • De laver flest ulykker i trafikken her i Danmark.
• Særligt dem med personskade. Hvad sker der lige for det? Er det fordi de kører stærkere? Eller er det bare uheld?
  • Måske burde man tage et kig på statistikken for spirituskørsel, de er vist også tit involverede der. Uopmærksom kørsel. Det er vel mobilen.
• Åh, jeg skal huske at købe mælk i morgen. Og ringe til tandlægen.

Hov, sorry. Tilbage til ulykkerne. Ja, unge mænd og trafik. En kedelig cocktail.

Er mænd eller kvinder bedst til at køre bil?

Midt om natten... Er det virkelig sandt, at kvinder er bedre bilister?

• De der norske forskere, de siger jo det. Kvinder mere opmærksomme åbenbart.
• Jeg tænker bare... distraktioner. Måske er det noget med multitasking. Måske er vi mænd bare for dumme til at koncentrere os.
• Ekstrabladet skriver om det. Daily Mail... og så et norsk studie fra Institute of Transport Economics, stod der. Så må der jo være noget om det, ikke? Jeg har læst det hele. Og det er også den generelle opfattelse, jeg har af bilister og deres kørestil.

Måske er det bare en undskyldning for min egen dårlige kørsel. Jeg husker den gang, jeg kørte galt ved motorvejen, da jeg ville hente min kone. Jeg skyldte på radioen, en eller anden nyhedssnak der distraherede mig... men måske... måske var det bare mig.

Hvem kører bedst, kvinder eller mænd?

Hvem kører bedst?

• Ikke entydigt. Data spredt.
• Navigation. Mænd? Kan være. Min far var dårlig.
• Risiko. Kvinder? Måske min søster. Hun er forsigtig. For forsigtig.
• Individuelt. Erfaring tæller. Ligesom i livet.
• Personlighed. Den afgør det nok.
• Min kat er ligeglad. Sover bare i bilen.
• Konklusion: Ligegyldigt. Kør ordentligt.

Er kvinder dårligere til at parallelparkere?

Ej, det er et ret interessant spørgsmål, hva'? Parallelparkering, altså. Jeg har altid tænkt, at det er noget pjat, den der snak om kønsforskelle. Men øh, undersøgelser viser åbenbart... lidt.

• Lidt længere tid, bruger kvinderne. Ja, det har jeg læst et sted.
• Flere forsøg. Okay, det giver mening, ikke? Man giver jo ikke op, lige?
• Men forskellen er minimal. Mega minimal. Altså, næsten ubetydelig.

Min søster, hun er vildt god til at parallelparkere, bedre end mig, faktisk! Jeg er mere til at finde en p-plads, der er lidt større - det sparer tid og stress. Og nej, jeg er ikke dårlig til at parallelparkere, okay! Bare praktisk. Min veninde Mette, hun er også super god, hun sladrer om sine parallelparkerings-skills hele tiden. Det er lidt irriterende, haha.

Det handler nok mere om, hvor meget man øver sig, tror jeg. Og erfaring! Og så selvtillid, selvfølgelig. Man skal tro på sig selv bag rattet. Det er alfa og omega, altså. Rumlig forståelse spiller nok også ind, men det er jo noget, man kan træne. Sååå... nej, jeg synes ikke, det er fair at sige, at kvinder er dårligere. Der er mega stor forskel på folk, uanset køn. Det er mere en myte, sådan lidt som at kvinder kører langsomt. Det gør min mor, men det gør jeg ikke.

Det er jo bare statistikker, ikke? Og de er ikke altid retvisende. Så... nej.

Hvor lang tid må man holde ved af- og pålæsning?

• Tre minutter. Maks. Af- og pålæsning.

• Gule streger betyder stop forbudt. Også parkering. Parkering er parkering, og det er nej.

• Standsning er ok, kort. Op til tre minutter er ok. Det er altså ok.

• Kontinuerlig handling, af eller på. Det kræver fokus. Man skal være fokuseret.

• Min far sagde altid: "Tiden går". Det gør den.

Hvor langt væk må man holde fra kantsten?

Hvor langt fra kantstenen skal man holde? Det er en god pointe, for der er ingen fast afstand i loven. Det er lidt frustrerende, ikke? Man kan næsten føle sig lidt på gyngende grund.

§28 i færdselsloven beskriver standspligt og parkering – men angiver ikke en konkret afstand. Den siger, man skal holde parallelt med vejens længderetning. Det er jo logisk, man bør undgå at genere trafikken. Min erfaring, og det er rent subjektivt, selvfølgelig, er at man typisk ser biler holde fra ca. 30-50 cm fra kantstenen. Man ser tit "klodsede" parkeringsjob og mange "forsigtigheds parkeringer" på 1 meter, som jeg i min tid som politibetjent har oplevet.

• Man skal tænke på trafiksikkerhed.
• Generel hensyntagen til andre trafikanter.
• Praktiske hensyn – for eksempel, at man kan komme ud af bilen.

Min ven, Lars, en tidligere trafikinstruktør, sagde engang, at den optimale afstand i praksis afhænger af bilens størrelse og vejens bredde. Jeg har altid fundet det synspunkt ret fornuftigt. Hele konceptet er jo at undgå at genere trafikken. Det er mere et spørgsmål om sund fornuft end en præcis måleenhed. En filosofisk betragtning måske: Vi søger ofte klare regler, men i realiteten er mange situationer nyskabende, nye hver gang.

Derfor er det den gode gammeldags sunde fornuft, der gælder. Hold en afstand, der er sikker og hensynsfuld. Jeg har set for mange uheld, og lige som filosofien søger mening, søger man som bilist også at finde mening i gældende regler og tilpasse adfærden til omstændighederne. Det er dog essentielt at huske at man skal holde i vejkanten.