Hvorfor bliver Frederik kaldt Pingu?

Hvorfor “Pingu”? Det spørgsmål har jeg gået og tænkt på, ved du? Jeg mener, Frederik, vores Frederik, kronprins… Pingu? Det lyder jo helt vildt, ikke? Lige at forestille sig ham, med al den royale finurlighed og pligt, pludselig som en lille, oppustet pingvin – vraltende rundt! Jeg kan næsten se det for mig, haha!

Hørte jeg ikke engang en historie om, at det var på en skiferie? Noget med en lidt for stram skijakke og en ufrivillig rutsjetur ned ad bakken? Det lyder jo nærmest episk! Stakkels Frederik, det må have været ret pinligt dengang, tænker jeg. Men, åh, den humor, det vidner om! Jeg ville nok have været mere end lidt flov. Jeg mener, kronprins! Det er jo ikke ligefrem hverdagskost at have et kælenavn som “Pingu”.

Men netop det, ikke? Det er jo netop dét, der gør ham så… menneskelig. Relaterbar. Det er ikke bare en titel, et navn på en seddel, en figur i et maleri. Det er en fyr, der åbenbart – i det mindste engang i sit liv – har lavet en lille, sjov, måske lidt pinlig, men absolut mindeværdig fadæse. Og at man kan fortælle den historie og grine af den, både dengang og nu – det er jo guld værd. Det er jo derfor, vi elsker anekdoter, ikke? De små glimt af det menneskelige bag facaden.

Og så er der jo lige det der med, at “Pingu” er så… sødt. Det er jo ikke et ondt kælenavn, vel? Mere… kærligt, på en eller anden måde? Lidt som når man kalder en baby for “putte”. Det har en vis charme. Eller hvad? 😉