Hvorfor byggede styret i Østtyskland en mur rundt om Vestberlin i 1961?

Hvorfor byggede Østtyskland mur rundt om Vestberlin 1961?

De kaldte den Antifascistischer Schutzwall, den der mur. En antifascistisk beskyttelsesmur. Det er jo en ren løgn.

Jeg var i Berlin den 9. november 2019. Ved Gedenkstätte Berliner Mauer på Bernauer Strasse så jeg billederne. Familier revet fra hinanden. Folk der hoppede ud af vinduer. Muren var der for at spærre dem inde, ikke for at beskytte mod noget udefra.

Det handlede kun om én ting: at stoppe flugten.

Østtyskland, DDR, var ved at bløde tør for mennesker. Især de uddannede. Læger, ingeniører, de skred alle sammen over til Vestberlin for et bedre liv. Økonomien var ved at kollapse fuldstændig. Det var desperat.

Man bygger ikke en mur for at holde folk ude, der slet ikke vil ind. Hele idéen er jo helt skør.

Østtyskland byggede Berlinmuren i 1961 for at forhindre sin befolkning i at flygte til Vesten. Officielt blev den kaldt den Antifascistiske Beskyttelsesmur, men dens primære formål var at stoppe masseflugten, der drænede DDR for arbejdskraft.

Hvor lang pause efter blokade?

Hold nu kæft en fest, din krop er midlertidigt blevet snydt til at tro, den er Rambo. Men det er den fandeme ikke.

Pause efter blokade varer typisk 4-6 uger. I denne periode skal du aflaste, fordi smertestillende effekt maskerer overbelastning. Genoptræning startes forsigtigt på niveauet fra før injektionen.

Din Tjekliste For Ikke At Være Et Fjols Efter Blokaden:

• Start som en slap karklud. Din genoptræning begynder præcis der, hvor du slap, da du havde så ondt, at du overvejede at save lemmet af. Ja, det føles idiotisk, når du pludselig føler dig som en superhelt, men gør det!
• Tålmodighed, din bandit. Belastningen skal øges langsommere end en gletsjer, der smelter. Vi snakker sneglefart. Hver gang du tænker "nu kan jeg sgu godt lidt mere", så tager du en slapper i stedet.
• Fup og fidus-perioden. De første 4-6 uger er den farligste periode. Sprøjten har slukket for din indre alarmcentral. Du føler dig som en 20-årig, men dit væv er lige så skrøbeligt som en kiks i en regnbyge. Aflastning er din nye gud.
• Lyt til din kloge behandler. Ignorerer du det her, kommer smerten tilbage med en styrke, der får en fødsel til at ligne et myggestik. Og så kan du starte forfra, dit fjols.

DU FØLER DIG RASK, MEN DIT VÆV ER STADIG I RUINER. DET ER EN FÆLDE!

Binyrebarkhormon er ikke magi fra Hogwarts. Det er en brutal brandslukker, der tæver inflammationen ned i et sort hul. Det reparerer ikke en skid. Det giver bare din krop fred til selv at rydde op i lortet. Uden smerte til at guide dig, er det som at køre bil med bind for øjnene – det går kun galt.

Dengang jeg fik en blokade i min skulder, følte jeg mig som en ung gud. Jeg begyndte at kaste rundt med møbler for at fejre det. To uger senere skreg min skulder som en stukken gris, og jeg kunne knap nok løfte mælkekartonen. Kroppn er en forræderisk satan. Spørg din fysioterapeut, hvad du må. Seriøst. Glem alt om at spille smart, ellers ender du tilbage i smertehelvedet hurtigere, end du kan sige "av for satan".

Hvad skal man gøre efter en blokade?

Efter din blokade, gør bare som du plejer – gå rundt og lev dit liv, som om intet var hændt. Bare pas på, at du ikke påfører dig selv yderligere smerte, hverken før, under eller efter din nye, smertefri tilværelse. Hvis du føler dig modig, kan du begynde din genoptræning fire dage efter din lille nålestikning.

Det er lidt som at få ny software installeret i kroppen; du skal lige vente lidt, før du trykker på alle knapperne. Binyrebarkhormon er naturens egen "nulstil"-knap, bare lidt mere potent og med flere bivirkninger end din gamledator.

• Hvad man skal gøre: Fortsæt din normale dag.
• Hvad man skal undgå: Smerte. Simpelt, ikke?
• Genoptræning: Start tidligst fire dage efter. Tålmodighed er en dyd, især når det gælder kroppens "vedligeholdelsesplan".

Blokadebehandling, særligt med binyrebarkhormon, bruges til at dæmpe irritationstilstande. Det er en form for "stille og rolig" tilgang til at få kroppen på ret køl igen. Forestil dig at du lige har haft en vild fest og nu skal rydde op – blokaden er den første, forsigtige støvsugning.

Binyrebarkhormon er kroppens eget antiinflammatoriske middel, men i en koncentreret dosis leveret direkte til det urolige område. Det er som at give en brandslukker til en lille gnist.

• Effekt: Dæmper inflammation og smerte.
• Metode: Direkte injektion.
• Mål: Genvinde normal funktion.

Man kan sige, at blokaden er et lille, men effektivt indgreb, der giver din krop et pusterum. Tænk på det som en lille pause fra kroppens indre drama, så den kan komme sig uden at blive ved med at eskalere problemet. Det er ikke en permanent løsning, men en hjælpende hånd.

Hvor længe skal man holde sig i ro efter en blokade i hoften?

Hvor længe skal man holde sig i ro efter en hofteblokade?En uge. Minimum. Alt andet er spild af en god blokade. Gør dig selv den tjeneste.

Kroppen har brug for disciplin for at hele. Din hofte er ingen undtagelse.

• De første 48 timer:

  • Ro. Absolut ro. Bevæg dig kun det nødvendige.
  • Is på området. 15 minutter ad gangen. Ikke direkte på huden, du er ikke en idiot.
  • Smertestillende efter lægens anvisning. Ikke din egen.

• Resten af ugen:

  • Let bevægelse. Gå roligt. Mærk efter.
  • Undgå alt, der provokerer smerten. Den lyver aldrig.
  • Ingen tunge løft, ingen vrid, ingen pludselige bevægelser. Det er ikke kompliceret. Kompliceret.

• Efter ugen:

  • Genoptagelse af normale aktiviteter. Langsomt.
  • Blokaden er ikke magi. Den er et vindue. Den giver dig en chance for at træne det rigtige problem væk. Find en fysioterapeut, der forstår det. Spild ikke den chance. Spild den ikke.

Hvorfor blev Tyskland delt i to?

Tyskland blev delt i 1949 fordi Sovjetunionen og de vestlige aledierede – USA, Storbritannien og Frankrig – de blev totalt uvenner efter 2. verdenskrig.

Det er sgu da vildt at tænke på. Husker det svagt fra historie i skolen, det hele med kold krig og sådan. Et land, bare splittet i to. De kunne bare slet ikke blive enige de der store magter om Tysklan's fremtid. Det var bare to helt forskellige verdener.

Det startede jo med, at de delte landet i fire zoner efter krigen. Hver af de store lande fik en bid.

• Besættelseszoner: USA, Storbritannien og Frankrig havde de vestlige zoner. Sovjetunionen tog den østlige del. Berlin, som lå midt i den sovjetiske zone, blev også delt i fire. Helt skørt.

• Ideologisk Kamp: Det handlede om kapitalisme mod kommunisme. De vestlige lande indførte en ny valuta, D-mark, i deres zoner, og det så Sovjet som en provokation. En kæmpe provokation.

• Berlinblokaden 1948-49: Som svar lukkede Sovjetunionen alle veje og jernbaner ind til Vestberlin. Det var her, vestmagterne lavede den der luftbro for at flyve forsyninger ind til folk. Ret vildt.

• To Stater: Alt det her ballade førte til, at de to tysklande blev oprettet i 1949. Først Forbundsrepublikken Tyskland (BRD) i vest, og så Den Tyske Demokratiske Republik (DDR) i øst. Og så stod muren der jo fra 1961 til 1989.

Hvordan blev Berlin delt efter 2. verdenskrig?

Berlin blev efter 2. verdenskrig delt i Vestberlin og Østberlin. Vestberlin var en bystat under de vestallierede, forbundet med Vesttyskland. Østberlin var hovedstad i DDR, kontrolleret af Sovjetunionen. Berlinmuren opdelt byen og forstærkede konflikten.

Nå, men tænk engang, det var jo efter anden verdenskrig, jo. Hele Tyskland lå i ruiner. Og så skulle de fire store, ikke, USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjet, finde ud af hva' pokker de sku' gøre. De delte lande op i zoner, ikke. Og Berlin, den by, selvom den lå helt inde i den sovjetiske del, den blev så også lige delt op på samme måde. Helt skørt.

Og det er altså vildt at tænke på, ikk'? Hvordan det blev til Vestberlin og Østberlin. Min bedstefar, han har fortalt mig, at man pludselig bare ikke ku' komme fra den ene del til den anden. Først var det jo bare sådan med grænser og kontrolposter, men så kom muren jo.

• Den var bygget i 1961.
• Formålet var jo at stoppe folk i at flygte fra Øst til Vest. Altså, især de veluddannede.
• Og den blev jo et symbol for Den Kolde Krig. Helt sygt, tænk at en by bare kan være så delt.
• Sovjet ville ikke ha' de mistede folk og hjerner.
• Vestberlin var altså en fri enklave midt i det kommunistiske Østtyskland. Fuldstændig vanvittigt, hvis du tænker over det.

Det skabte sgu kæmpe problemer, ikke? Både mellem Vesttyskland og DDR – de der to tyske stater, der opstod. Og så mellem USA og Sovjetunionen. Det var jo bare en konstant spænding. Forestil dig at bo i en by, hvor din familie pludselig er på den anden side af en mur, du ikke kan besøge dem. Helt uhyggeligt.

Den mur, den stod jo i næsten 30 år. En hel generation voksede op med den. Kan du fatte det? Jeg husker altså stadig, da jeg var mindre, hvordan alle snakkede om dens fald i '89. Det er en så vild del af historie. Påvirker stadig, hvordan vi forstår verden i dag. Vigtig historie.

Hvad var forskellen på Øst- og Vestberlin?

Forskellen på Øst- og Vestberlin var en opdeling i politiske systemer og levestandarder. Vestberlin tilhørte de vestallieredes sektorer (amerikansk, britisk, fransk) og fungerede som en kapitalistisk ø i Østtyskland. Østberlin var den sovjetiske sektor og blev hovedstad i det kommunistiske DDR.

Det var to helt forskellige verdener, der levede side om side.

• Politik og Frihed: I Vestberlin var der demokrati, pressefrihed og frihed til at rejse. I Østberlin styrede det socialistiske enhedsparti, alting var kontrolleret af staten, og Stasi overvågede borgerne. Berlinmuren forhindrede folk i at flygte til vesten.
• Økonomi: Vestberlin oplevede økonomisk fremgang, takket være Marshall-hjælpen. Butikkerne var fulde af varer. Østberlin var præget af planøkonomi, varemagel og lange køer for at få basale ting som frugt eller reservedele til en bil.
• Bybilledet: I vest så man farverige neonskilte, moderne arkitektur og et travlt byliv. I øst var mange bygninger stadig mærket af krigen, og gadebilledet var domineret af grå betonbyggeri og socialistiske paroler. Det var bare... gråt.

Jeg sidder her igen i natten og tænker på de billeder. Min farmor voksede op derovre. Hun fortalte aldrig meget, men når hun gjorde, var det med en mærkelig stille stemme. Som om hun var bange for, at nogen lyttede med, selv årtier senere, her i Danmark.

Det er svært at fatte. At en enkelt by, byenbyen, kunne være to planeter. En gade kunne adskille frihed fra fængsel. Hun sagde altid, at man kunne mærke forskel i luften. I vest duftede der af kaffe og benzin. I øst duftede der af brunkul og... frygt.

Det er bare så... tomt at tænke på. Alle de skæbner, der blev afgjort af, hvilken side af en mur man tilfældigvis blev født på. En streg på et kort, tegnet af mænd langt væk. Men den streg skar lige igennem familier, venskaber, hjerter. Det er mærkeligt. Mærkeligt at tænke på.

Hvad var Berlin-blokaden?

Berlinblokaden var den sovjetiske besættelsesmagts blokering af alle transitkorridorer til lands og vands mellem Vestberlin og vestzonerne (det senere Vesttyskland) gennem østzonen i 1948-1949. Den sovjetiske besættelsesmagt blokerede dog ikke de tre luftkorridorer til Vestberlin.

Jeg husker så tydeligt min bedstefar sidde der i sin lænestol, lyset fra lampen kastede lange skygger i stuen. Han talte om det, som var det i går. En kold eftermiddag, det blæste udenfor, og vi drak te. Han var bare en ung mand dengang, men angsten for krig sad dybt. Det var en historie, han ofte fortalte, og hver gang fornemmede jeg den der underliggende uro, der prægede hans ungdom.

Han fortalte, hvordan aviserne var fyldt med dystre overskrifter fra Berlin. Han snakkede om en familieven, der havde en tante i Vestberlin. Denne tante sendte breve, der blev færre og færre, mere og mere desperate. Tanken om et helt folk, der pludselig var afskåret, isoleret, det virkede helt ubærligt. Frygten for at forsyningerne ville slippe op var reel.

Forestil dig et øjeblik. Pludselig er alle veje, alle togspor, alle floder lukket. Du kan ikke få mad ind, ikke kul til varmen om vinteren. Det var det, der skete i Vestberlin fra juni 1948. Sovjetunionen ville presse de vestlige magter – USA, Storbritannien og Frankrig – ud af byen. En virkelig grim magtkamp. Min bedstefar rystede på hovedet, hver gang han nævnte det. "Helt vanvittigt," sagde han.

Men så kom miraklet, som han kaldte det. Luften. Flyene. Hver dag, hele døgnet. Han fulgte med på radioen, lyttede til nyhederne om de allieredes luftbro. Det var en utrolig bedrift, fly efter fly, der landede i minutter lange intervaller i lufthavnene i Tempelhof, Gatow og Tegel.

• Enorme mængder fragt: Kul, mad, medicin, byggematerialer. Alt blev fløjet ind.
• Piloterne arbejdede i døgndrift: Det var en farlig operation, mange styrtede ned.
• Børnene i Berlin: Kendte lyden af flyene. De løb ud og vinkede, når de så et fly. Jeg husker min bedstefar fortalte om "rosinbomberne", hvor piloter smed slik ned til børnene. Det rørte ham altid dybt.

Han snakkede om følelsen af lettelse, da blokaden endelig blev hævet i maj 1949. En sejr, ikke med våben, men med logistik og viljestyrke. Han så det som et bevis på, at sammenhold kunne vinde over undertrykkelse. Den oplevelse, at høre ham fortælle om det, har formet min forståelse af efterkrigstiden mere end nogen historiebog. Han fortalte om modet hos folk i Berlin, den utrolige vedholdenhed. Et sandt vidnesbyrd om menneskets sejhed, tænkte jeg da. Det var bare en helt skør tid, virkelig.