Hvor meget tøj bliver genbrugt i Danmark?

Hvor stor en andel af tøj bliver reelt genanvendt i Danmark?

Jeg tror, de fleste af os tænker, at vores gamle tøj får nyt liv, når vi afleverer det til genbrug. Jeg gør det da også selv, for det føles rigtigt, ikke.

Men at en undersøgelse siger, at 46% næsten altid genbruger og 45% en gang imellem, det lyder jo højt. Det vidner om en god intention.

Det, jeg oplever, er at tøjet ofte bliver sorteret og solgt i genbrugsbutikker. Jeg har købt en masse fint der. Det er jo en form for genanvendelse, men måske ikke den, man lige tænker på med den mest avancerede teknologi.

Det er nok den her del med, hvor meget der reelt bliver lavet om til nyt tøj eller andre materialer, der er det store spørgsmål. Jeg har ikke lige tal på, hvor stor en andel det er. Det virker som en lidt mindre gennemsigtig del af processen. Jeg har hørt, at noget af det eksporteres, men det er usikkert for mig.

Den her tanke om, at vi skal blive bedre til selv at købe genbrugstøj, den rammer mig. Jeg har da en tendens til at glemme det lidt, når jeg skal købe nyt. Det er noget, jeg skal være mere bevidst om.

Det er nok dér, den største udfordring ligger for os som forbrugere, når det kommer til tøjgenanvendelse. At vi selv skal være dem, der driver efterspørgslen på genbrugte varer. Jeg skal nok lige tænke over det næste gang jeg skal have noget nyt.

Hvor meget tøj bliver smidt ud i Danmark?

Sidder på den knirkende bænk i Fælledparken, en trist grå eftermiddag i oktober. Solen havde gemt sig, og en kold vind ruskede i de gule blade.

Jeg husker tydeligt synet af den store, sorte sæk, der lå foran mig. Et par jeans, en slidt sweater, et par sokker.

Det var ikke bare affald, det var minder, en historie pakket ind i stof. Tøjet var godt nok stadig, men bare... forældet.

• Hvert år ryger 677 tons nyt tøj direkte i skraldespanden i Danmark.
• Vi danskere køber 35% mere tøj end verdensgennemsnittet.

Det føltes forkert. Hvert stykke tøj repræsenterede en ressource, en produktionsproces. Og nu, bare væk.

Det fik mig til at tænke på, hvor meget vi egentlig forbruger. Hvor meget vi bare smider ud, uden at tænke os om.

• Undersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk dækker årene 2018-2020.

Jeg stod og kiggede på sækken, og følte mig en smule skyldig. Det er nemt at købe nyt, men svært at slippe af med det gamle på en ansvarlig måde.

De der jeans, havde jeg købt til en fest for et par år siden. Sweateren var fra en ferie. Små, personlige historier.

Men altså, de lå der nu. Klar til at blive en del af det kolossale tal.

Det er et system, vi er fanget i. Mode skifter, impulskøb sker. Og så ender det.

Hvor bliver dansk tøj produceret?

Dansk tøj skabes primært i København, hvor hovedstadens puls driver en strøm af produktionsvirksomheder og modemærker. Yderligere bidrager byer som Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg betydeligt med specialiserede tøjproducenter, der dækker en bred palet af beklædning.

Ah, ja, det evige spørgsmål om oprindelse! Det er som at spørge en kok, hvor hans hemmelige ingrediens kommer fra – han peger ikke lige på den nærmeste mark, vel? Dansk tøj er ikke kun stof og tråd; det er en flydende, uhåndgribelig størrelse, ofte designet under gråvejrshimlen men født i en globaliseret verden.

København, det gamle paradis for cykler og design, er selvfølgelig epicenteret. Her mødes de kreative sjæle, der forvandler en skør idé til noget, du må eje – selvom din bankrådgiver måske vil rynke øjenbryn. Det er her, metropolens rødder kastes dybt i den lokale muld, selvom stoffet måske har rejst længere end en træt backpacker.

Men lad os ikke glemme provinsen, disse steder, der lever et mere stille liv, fjernt fra Strøgets larm. Aarhus, mit hjertebarn (jeg har jo studeret der, kære ven!), Odense, Aalborg, Esbjerg – de er som de stille dyder i et larmende kor. De bidrager med en robusthed, en jordnær æstetik, der ofte er lige så vigtig som den højtbårne couture.

Nuvel, hvis vi skal være helt ærlige, produceres selve klipningen og syningen sjældent udelukkende inden for Danmarks grænser, især når det handler om store volumener. Det er jo ingen hemmelighed, at verdens værksted er stort. Men designet, innovationen og brandingen – det er den danske sjæl, der flyver ud over Storebælt. Det er dér, magien virkelig sker, selv for min egen skrædder i Valby, der mest retter mine bukser til.

Tøjproduktion er en global tango, og Danmark er ofte koreografen. Det betyder, at mange danske mærker, udover at have udvikling her, benytter sig af produktionsfaciliteter i lande som:

• Portugal: Kendt for kvalitet og god arbejdsret.
• Tyrkiet: Tilbyder bred ekspertise inden for forskellige stoftyper.
• Kina: Uovertruffen kapacitet og konkurrencedygtige priser.
• Indien: Stærk inden for tekstiler og håndværk.
• Østeuropa: Hurtig levering og ofte gode standarder.

Så når du trækker i din lækre nye danske sweater, så husk, at den bærer en historie – ikke bare om et sted, men om en idé, der har rejst verden rundt for at lande på din skuldre. Og forhåbentlig sidder den bedre end min onkels forsøg på at strikke, den var et kapitel for sig.

Hvilke tøjmærker produceres i Danmark?

Jeg var på Værnedamsvej. Sidste oktober. Solen skinnede men det var pissekoldt, en af de der klare efterårsdage hvor man fortryder sin tynde jakke. Jeg var så træt af at kigge i de samme butikker. Alt det der fast fashion lort som går i stykker efter tre vaske.

Det føles bare så meningsløst. Fuldstændig meningsløst.

Så jeg gik ind i en af de små butikker der, lige ved siden af den franske café. Husker ikke navnet. Der hang en striktrøje. Den var så tung og lækker i hånden. Ekspedienten fortalte, at den var fra et mærke der hed ELSK. Hun sagde, de producerede meget af deres tøj i Danmark eller tæt på.

Det fik mig til at tænke. Hvor mange danske tøjmærker gør egentlig det? Det er jo ikke mange. Jeg blev helt glad. Købte den selvfølgelig. Den kostede en formue men jeg har den endnu og bruger den hele tiden. Det føles bare bedre.

Danske Tøjmærker med Produktion i Danmark

• Claire Group: En af de få større danske virksomheder med egen systue i Jylland, hvor de udvikler og producerer styles.
• ELSK: Baseret i Thy, fokuserer på bæredygtighed og har en stærk lokal forankring med dele af produktionen tæt på.
• Klitmøller Collective: Også fra Thy, med design og produktion inspireret af det rå vestkystliv og med fokus på europæisk fremstilling.
• Nör Denmark: Dansk design med produktion primært i Europa, kendt for deres unikke lag-på-lag-stil.
• JBS Textile Group: En af Danmarks største undertøjsproducenter med hovedsæde i Herning og egne fabrikker i Europa.

Hvor meget tøj bliver sendt retur?

En ret stor bid af det tøj, vi bestiller online – ja, omkring 20% af det – finder vejen tilbage til afsenderen. Det er ret vildt at tænke på, især når man overvejer, hvad der så sker med det. Det er en evig dans mellem forbrug og returnering, ikke?

Problemet er, at en pæn portion af disse returnerede sager, cirka en tredjedel for at være præcis, ikke får en chance for at blive solgt igen. De bliver enten skrottet, forbrændt eller i bedste fald genanvendt. Det efterlader et økologisk fodspor, der er sværere at ignorere, end man lige skulle tro. Man kan jo spekulere på, om vi nogensinde bliver helt bevidste om konsekvenserne af vores digitale indkøbsvaner.

Tænk på det: en cyklus af bestilling, modtagelse, og så – vupti – tilbage igen. Og så det hele starter forfra. Det er en del af det moderne forbrugersamfund, der både er praktisk og dybt problematisk. Det er den der evige balancegang mellem bekvemmelighed og ansvarlighed, der bliver udfordret.

Hvad der sker med det tøj, der ikke bliver solgt igen, er varierende:

• Destruktion: Desværre ender en del bare som affald.
• Forbrænding: Nogle gange bliver det sendt til forbrænding for energi.
• Genanvendelse: Den mest positive mulighed, men langt fra altid mulig eller økonomisk rentabel for de store mængder.

Alt i alt en temmelig skinger påmindelse om, at selv de nemmeste handlinger kan have komplekse følger. Det er næsten filosofisk, hvordan vores forbrugsmønstre afspejler vores forhold til ressourcer og planeten. Det får mig til at tænke over, om vi virkelig sætter pris på de ting, vi køber, når de er så lette at sende retur.