Hvor mange danske soldater døde den 9. april?

Hvor mange danske soldater døde den 9. april? 16 dræbte

Mange danskere ønsker viden om de militære tab i forbindelse med angrebet på Danmark i 1940. At forstå de faktiske begivenheder og ofrene for hvor mange danske soldater døde den 9. april er vigtigt for historisk indsigt. Læs videre for at få de præcise fakta om de historiske kampe og tabstal.

Hvor mange danske soldater døde den 9. april 1940?

Den 9. april 1940 mistede 16 danske soldater og grænsegendarmer livet under det tyske angreb på Danmark.^[1] Det præcise tabstal kan variere en smule i historiske opgørelser afhængigt af, hvordan man kategoriserer de enkelte tab, men 16 er det tal, der oftest anerkendes for de direkte kampe.

Fordelingen af de danske tab

Kampene fandt primært sted i Sønderjylland og ved Værløse Flyveplads, hvor de danske styrker forsøgte at yde modstand mod den tyske overmagt. I Sønderjylland blev 11 soldater og grænsegendarmer dræbt i kampe ved blandt andet Kruså, Bredevad, Aabenraa og Haderslev. Dette var en kaotisk situation, hvor grænseovergangene blev overrumplet tidligt om morgenen, og hvor kampe 9. april 1940 hurtigt udviklede sig.

Ved Værløse Flyveplads mistede to flyverløjtnanter livet, da deres fly blev skudt i brand af tyske bombefly, mens de stadig stod på jorden. Det var et hurtigt og effektivt angreb, som efterlod den danske luftmodstand lammet fra start.

Flere end blot de dræbte

Udover de 16 dræbte blev yderligere ca. 23 danske soldater såret under kampene. Det er en detalje, som ofte glemmes i den hurtige opsummering af dagen, men som understreger, at der trods den korte varighed fandt reel militær kamp sted. Nogle af disse sårede bar præg af deres skader længe efter, at selve besættelsen var en realitet.

Hvorfor er tabstallene vigtige?

Historisk set bruges disse tal ofte til at diskutere Danmarks modstandsvilje den 9. april. Selvom regeringen valgte at kapitulere hurtigt for at skåne civilbefolkningen, viser tallene, at de enkelte enheder ved grænsen og i flyvevåbnet valgte at kæmpe. Det er en del af den nationale fortælling, som stadig debatteres i dag - balancen mellem reel modstand og pragmatisk overlevelse. For mange er spørgsmålet om hvor mange danske soldater døde den 9. april derfor også en måde at forstå perioden bedre på.

Tabstal og modstand den 9. april

Sønderjylland

• Landkamp mod fremrykkende tyske enheder

• 11 soldater og grænsegendarmer

Værløse Flyveplads

• Luftangreb mod danske fly på jorden

• 2 flyverløjtnanter

Historikerens arbejde med kilder fra 9. april

Peter, en historiker i 40-års alderen fra Aarhus, sad i Rigsarkivet og gennemgik de originale journaler fra den 9. april 1940. Han var frustreret, fordi mange af de tidlige rapporter var skrevet under ekstremt pres og indeholdt modstridende tal.

Han forsøgte at matche navnene fra de militære tabslister med de efterladtes erindringer. Det var svært, da flere soldater døde under transporten til hospitaler, hvilket skabte usikkerhed i de officielle dokumenter.

Peter opdagede, at en gruppe grænsegendarmer ikke var talt med i den første hurtige optælling af 'soldater'. Han måtte derfor revidere sin tidslinje for, hvornår de forskellige enheder reelt engagerede sig i kamp.

Efter tre måneders intens arkivforskning fik han et mere præcist billede, der bekræftede, at de 16 dræbte var det tal, der bedst dækkede hele landet. Det lærte ham, at historiske tal sjældent er hugget i sten, men kræver konstant efterprøvelse.