Hvor mange bor på Trekroner?

Kan man bo på Trekroner?

Ja, man kan helt sikkert bo i Trekroner! Det er jo et område, ikke en bygning. Der er altså både lejligheder, rækkehuse, og ja, parcelhuse også. Jeg kender en der bor i et lille rækkehus, super hyggeligt, tæt på universitetet faktisk.

• Almene boliger – ja, dem er der en del af.
• Tæt-lav – det er sådan noget med små rækkehuse, ved jeg.
• Privatejede – ja, parcelhuse og det der. Min kusine bor i et lækkert hus med have, derude. Stor have! Jeg besøgte dem i sommer. Det var skønt. Hunden, den er vild, haha.

Ungdomme, ja, der er en masse unge omkring Roskilde Uni, det er sandt. Masser af kollegier. Jeg husker, at jeg så et sted der hed noget med “Ungdomsboliger”, eller lignende, derude ved siden af universitetet, nå ja, et sted nede af vejen. Det var for et par år siden dog. Det var et eller andet sted. Det virkede fint nok.

Der er altså masser af muligheder, alt efter hvad man søger. Boliger til enhver pengepung, tror jeg. Eller, ja.. måske ikke til alle. Dyrt er det jo også at bo i et dejligt parcelhus. Men ja, man kan bo i Trekroner. Punktum. Det er besvaret.

Hvorfor hedder Trekroner Trekroner?

Hvorfor “Trekroner”? Ja, det er jo et ret spændende spørgsmål, ikke sandt? Man kunne tro det var noget mystisk vikingeskab, men nej. Det handler om skibe! Tre af slagsen, faktisk.

• Store Nordiske Krig: 1713, et år hvor pudderlugt hang tungere end kærlighed i luften.
• Udtjente skibe: Tre gamle krigsskibe, ligesom slidte gamle sko man ikke gider smide ud. De var nok ikke så flotte som den gang, men stadig praktiske.
• Et skib hed Trekroner: Ja, et af de stakkels gamle skibe havde allerede et navn. Som en gammel dame, der insisterer på sit eget navn, selvom hun er flyttet på plejehjem.
• Kanonbatteri: Så blev de tre skibe brugt som fundament for et kanonbatteri. Som en overdimensioneret, maritim lagkage af kanoner og gammelt træ.

Så der har du det! Ikke nogen magisk saga eller skjult betydning, blot praktisk genbrug af sømilitært affald, der endte med at give navn til et sted. Det er da lidt ironisk, ik’? Lige som en mislykket stand-up-komiker der pludselig bliver berømt på grund af sine fejl. Men hey, det virker. Trekroner. Et navn der overlevede både krig og tidens tand – ligesom min mormors strikkede karklud.

Får man ta studenten med studiebevis?

(Dybt suk)… Studiebevis, ja. Det er som et halvt løfte. Man får lov at være med, den ene dag, med huen og larmen. Men…

• Studiebeviset giver adgang til studenterfesten. Man er med, i hvert fald den dag.
• Det er ikke det samme som en eksamen. Det er vigtigt at huske.

Senere… så skal man jo videre. Jeg husker, min egen tvivl. Var jeg god nok? Ville jeg klare det? Det knuger lidt, når jeg tænker på det.

• Komvux er en mulighed. En chance til.
• Eksamensbeviset kommer fra Komvux. Hvis man gør det færdigt der.

Det er som at stå på en bro. Studiebeviset er et skridt ud på den. Men man skal selv gå resten af vejen. Det er op til én selv.

Hvor mange bor der på øen?

987 sjæle. Ja, det var i hvert fald tallet i 2022. Men tal er jo som sommerfugle – smukke, flygtige og altid på vingerne. Mon de alle stadig er der? Det er et mysterium, ikke? Ligesom hvor alle mine mistede sokker ender…

• Bybjerg, Brønde, Gamløse og Næsby – fire små landsbyer, der nok kender hinandens vasketøj. Eller i det mindste hvem der har den bedste kage til kaffe.
• 1200 sommerhuse… det lugter lidt af hav, solcreme og utålmodige turister. Og af en hel masse ekstra folk i sommermånederne, selvfølgelig. Økologisk overbefolkning, kunne man næsten kalde det.

Orø, ja. En ø, en perle, en lille bitte prik på landkortet. Før 1970 var den en kommune i sig selv, en lille stat i staten. Nu er det bare et hyggeligt Holbæk-kvarter, som en lidt mere charmerende udgave af min kærestes onkels sommerhusområde. Mindre imponerende, men mere hyggeligt. Mere personligt.

Man kunne næsten tro, at de 987 (plus minus 100 eller 200) har deres egen lille, hemmelige ø-kode. De ved alle, hvor de bedste muslingeskaller gemmer sig. Eller hvor man finder de bedste fisk til aftensmad. En slags eksklusiv viden for ø-boere. Og dem der ejer sommerhus. Og dem der kommer på besøg. En masse mennesker.

Det er jo altid sådan et spørgsmål om hvordan man tæller. Tæller man kun fastboende? Eller også turisterne? Hvad med gæsene? De fylder jo også en del! Ah, statistik er ikke min stærke side, som en utrænet løve i en porcelænsbutik.

Hvor mange bor på øen Aarhus?

Aarhus Ø, den kunstige lille slyngel, huser pt. omkring 6.000 aarhusianere. Det er nok til et godt kvarter, men ikke nok til at true selve Aarhus’ position som smilets by. De deler postkasse med:

• Sejlere – dem der forsøger at tæmme bølgerne (og ofte taber).
• Vinterbadere – de tapre sjæle, der hopper i vandet når selv fiskene ryster af kulde.
• En kabelbane – fordi hvorfor gå, når man kan flyve (næsten)?
• Og et imponerende antal foreninger – for alt fra frimærkesamlere til professionelle kage-spisere. De er der!

*Fun fact: Jeg har hørt at nogen forsøger at starte en forening for folk der samler på tabte handsker. Tænk på al den ensomhed, den forening kunne kurere!

#Befolkning #Bolig #Trekroner