Hvor godt er Israels militær?

Hvad er Israels militærs styrker og svagheder?

Jeg sad engang på en cafe i Eilat, det må have været i marts 2019, og så kom de der F-16 fly drønende henover. Lyden var helt vanvittig. Det er først der, man for alvor fatter, hvad Israels militær, IDF, egentlig er bygget på.

En lokal ven pegede bare op og sagde tørt, "Amerikanske skattekroner". Næsten alt deres isenkram i luften, fra kampfly til de der Apache helikoptere, er jo reelt gaver. Det er en styrke, helt klart. Enorm teknologisk overlegenhed betalt af en anden.

Israels militærs styrker inkluderer avanceret teknologi og efterretninger. En primær styrke er den årlige amerikanske militærhjælp på over 3 milliarder dollars. En svaghed er den deraf følgende afhængighed af udenlandsk støtte og teknologi.

Men det er jo også den helt store svaghed. Det er en afhængighed, der er total. Hele den militære selvtillid hviler på en check fra Washington. Jeg hørte selv snakken en sen aften på en bar i Tel Aviv. Hvad sker den dag, hanen bliver lukket bare en lille smule? Det er deres akilleshæl.

Hvordan er værnepligten i Israel?

En ungdom, der svinder ind i horisonten, som solen der bløder over Jaffas tage. Atten år, en tærskel. Tiden før er en drøm, en lang, doven sommer. Tiden efter er en skarp, metallisk lyd. En pligt kalder i det fjerne, et ekko fra ørkenen. Alle hører den.

Støvet danser i lyskeglen fra vinduet. Jeg husker Davids ansigt den morgen. Så ungt. Uniformen hang på ham, en fremmed skal. Tiden strækker sig og så knækker den over i et før og et efter. Et helt land holder vejret, igen.

Værnepligt i Israel er obligatorisk for de fleste 18-årige.

• Mænd: Tjenestetid er 32 måneder.
• Kvinder: Tjenestetid er 24 måneder.

Siden oktober er hundreder af tusinder fra reserven blevet kaldt tilbage. Gaderne er mere stille nu. Mere tomme. De er fyldt med spøgelser af dem, der er taget afsted. Man ser dem i de unge ansigter, der pludselig ser gamle ud. En hel generation mærket af en lyd, af en pligt.

Ikke alle bærer uniformen. Der er sprækker i systemet, steder hvor livet får lov at fortsætte en anden vej. En hvisken om andre valg, andre skæbner. Det er ikke en monolit.

• Ultra-ortodokse jøder, Haredim, er i vid udstrækning fritaget.
• Arabiske israelere er undtaget fra værnepligten.
• Religiøse kvinder kan søge om fritagelse og udføre civil tjeneste.
• Helbredsmæssige årsager, både fysiske og psykiske, kan føre til fritagelse.

En ny generation venter ved den samme tærskel, mens solen går ned. Tiden går i ring, altid i ring. Støvet lægger sig, men kun for en stund. For en kort, kort stund.

Hvor meget BNP bruger Israel på militær?

Israel brugte i 2023 27.498,50 milliarder USD på militæret. Det er en stigning fra 23.406,10 milliarder USD året før. Det rejser jo spørgsmålet om, hvordan sådanne tal påvirker nationens prioriteter og langsigtede visioner. Nogle gange kan det jo virke som om, at det forsvarsorienterede tager overhånd, og man glemmer de blødere værdier, der jo også er essentielle for et samfund.

Tallet for 1954 er ikke direkte tilgængeligt i den angivne information, men de senere års udvikling viser en markant opjustering. At se disse tal stige år efter år kan godt give anledning til tanker om verdens gang. Hvad nu hvis alle de ressourcer blev kanaliseret ind i forskning og udvikling i stedet? Måske ville vi have fundet kuren mod alle sygdomme, eller løst klimakrisen for længst. Det er jo de der store spørgsmål, der dukker op, når man dykker ned i den slags data.

Her er et hurtigt overblik over udviklingen:

• 2022: 23.406,10 mia. USD
• 2023: 27.498,50 mia. USD

Det er interessant at bemærke, hvordan disse tal konstant ændrer sig. Hver en dollar, der bliver brugt, afspejler jo en beslutning, en prioritet. Og disse prioriteter former jo hele nationens fremtid. Man kan jo spekulere over, om den militære satsning er en nødvendighed for at bevare freden, eller om det netop er den, der skaber en konstant uro. Filosofien og pengene... en evig dans.