Hvilke 5 lande er ikke med i FN?

Hvilke 5 lande er ikke medlem af De Forenede Nationer (FN)?

Okay, lad os prøve det her…

Jeg tænker umiddelbart, hvilke lande der ikke er med i FN… Det er faktisk et godt spørgsmål. Hmm…

Ser man bort fra alle de dér områder, der er lidt ‘på kanten’ – Abkhasien, Kosovo, Nordcypern osv. – så er der jo en del. Taiwan er et godt eksempel. Har altid undret mig over det med dem!

Vestsahara er også en klassiker. Og Transnistrien… Jeg har faktisk mødt en fyr derfra engang! Mærkelig oplevelse. Somaliland også, jo, og Sydossetien… Abkhasien, ja.

Kosovo/Kosova, Nordcypern… De er jo heller ikke med. Så det er faktisk en del, når man tænker over det. Mange små, ‘ikke-helt-anerkendte’ stater.

Okay, så lad mig se… Hvis vi lige holder os til dem, der næsten er lande… hmm. Måske er det sværere end jeg troede.

Hvorfor er Palæstina ikke med i FN?

Palæstina er ikke medlem af FN på grund af den komplekse og tragiske historie omkring oprettelsen af staten Israel. Det hele handler om FN’s delingsplan fra 1947. Planen foreslog en opdeling af det britiske mandat-Palæstina i to stater: en jødisk og en arabisk. En romantisk idé, ikke? Men virkeligheden var langt mere brutal.

• Borgerkrig og krig: Lige efter resolutionen eksploderede situationen i et blodigt kaos. Jøder og arabere i Palæstina var i en voldsom konflikt, en regulær borgerkrig. Dette var ikke en overraskelse, for stemningen var tilspidset i årevis. Det endte med den arabisk-israelske krig i 1948. Det var et sandt mareridt.
• Delingsplanen mislykkedes: Som følge af krigen blev FN’s delingsplan, som skulle have skabt to stater, aldrig gennemført. Det blev et monumentalt fiasko. Man kan sige, at fredsplanen aldrig fik en chance. En tragikomisk situation, ikke?
• Status quo: Resultatet er, at Palæstina i dag ikke er en FN-stat. Situationen er fortsat ekstremt kompleks og præget af konflikter og forhandlinger, og det er næppe let at opnå enighed om en løsning. Der er forskellige perspektiver på dette, og nogle mener, at delingsplanen var urealistisk fra starten, set i lyset af den tids politiske klima.

Jeg husker fra min tid på universitetet, at vi analyserede hele denne periode i dybden. Det var en utrolig øjenåbner at se, hvor mange forskellige fortolkninger af begivenhederne der findes. Det var en sand historietime, som fik mig til at reflektere over, hvordan håb om fred kan blive til en virkelighed eller, mere ofte, et blodigt mareridt. Hele historien er fyldt med så mange ironier og paradokser, at det er næsten komisk – på en sørgelig måde. Altså, tragisk-komisk.

Det er et svært emne, fyldt med følelser, og min mening er, at alle fortjener en chance for at få deres stemme hørt. Men fakta er fakta, og det er svært at argumentere mod den historiske kontekst. Der er så meget mere at sige om Palæstinas historie og FN’s rolle, men det er en anden historie.

Er alle verdens lande med i FN?

Nej. Ikke alle lande er med. 193 ud af, tja, lad os sige omkring 200. Vatikanstaten? Observerende, men ikke medlem. Palæstina? Observatørstat. Kosovo? Ikke fuldt anerkendt. Taiwan? Politisk betændt.

• 193 medlemmer. Tænk over det.
• FN, stiftet ’45. Efterkrigs-idealister.
• 51 lande fra start. Nu næsten fire gange så mange.
• Internationalt samarbejde. Yeah, right.

FN. Fredsbevarende? Diskussionsklub? Magtstruktur? Lidt af det hele, måske. Fungerer det? Tja. Spørg Syrien. Eller Ukraine. Eller mig, en tirsdag morgen efter for lidt kaffe.

• Kollektive sikkerhedstiltag. I teorien.
• Næsten alle nationer. Undtagen dem der ikke er.
• Forpligtet til fred. Ha! God joke.

Min kat, Misser, forstår mere af geopolitik. Hun ignorerer mig elegant, ligesom FN ignorerer de virkelige problemer. Måske Misser burde være generalsekretær. Mere effektivt, helt sikkert.

Er Bosnien medlem af FN?

Ja, Bosnien er medlem af FN. Det er næsten lige så sikkert som at døden og skatterne – selvom døden og skatterne, lad os være ærlige, er lidt mere spændende. FN’s involvering i Bosnien? Tjah, lad os bare sige, det har været en lang og turbulent affære, som en decideret middelalderlig opera, men med flere granater og færre arier.

• FN’s indblanding: Det startede med at være en temmelig rodet skilsmisse, men mere en voldelig skilsmisse hvor børnene – eller i dette tilfælde, Bosniens befolkning – blev brugt som gidsel. I bund og grund var det et drama af episke proportioner. FN forsøgte at være en slags skilsmisseadvokat, men uden at have den nødvendige myndighed til at forhindre volden. En slags Freds-klovn, der forsøgte at sætte et plaster på et dybt sår.

• Selvstændighed: EF/EU’s anerkendelse af Bosnien som et selvstændigt land i 1992 var som at give en teenager bilnøglerne – uden køreundervisning. Det var en anerkendelse af en ny nation, men uden garanti for fred og stabilitet. Det var lidt naivt, men hvad gør man ikke for en smule international diplomati.

Min tante, hun var i Dubrovnik på ferie i 1992, det var det år de først kunne få internetforbindelse i byen. Hun sagde, at det var et temmelig ubehageligt sted at være, det var præcis ligesom en scene fra en krigsfilm. Hun synes stadig at det var dramatisk. Jeg tror hendes oplevelse understreger, at Bosniens historie er mere end bare datoer på en kalender. Det er en historie fyldt med menneskelig lidelse og modstandsdygtighed. Jeg skulle selvfølgelig have hørt det fra hende.

Alt i alt: Bosnien er medlem af FN, og ja, FN har været dybt involveret, dog ikke altid med den bedste succes.

Er Tyrkiet medlem af FN?

Ja, Tyrkiet er medlem af FN. Det er en kendsgerning. Punktum.

Men ved du hvad? Det får mig til at tænke på min tur til Istanbul i 2022. Wow, byen var enorm! En kæmpe blanding af gammelt og nyt, støjende markeder og rolige moskeer. Jeg husker tydeligt den intense duft af krydderier i Grand Bazaar. Det var sindssygt overvældende, men på en god måde! Jeg følte mig helt overmandet af indtrykkene.

• Dato: Juli 2022
• Sted: Istanbul, Tyrkiet, nær Grand Bazaar
• Følelser: Overvældet, begejstret, lidt stresset (mange mennesker!).

Jeg købte en masse te der, sort te. Og noget smukt håndlavet keramik. Prisen var lidt høj, men det var det hele værd. Jeg købte også en kedelig souvenir til min bror, en nøglering med et billede af en tyrkisk kat. Han blev ikke begejstret. Jeg var træt efter en lang dag og fik en vildt god kebab til aftensmad. Det var så lækkert! Jeg ville ønske, jeg var der lige nu.

Angående Tyrkiets medlemskab af andre organisationer, så ja, det er jo korrekt, at de er med i NATO, Verdenshandelsorganisationen osv. Det var faktisk noget jeg læste op på før min tur. Jeg synes, det er ret interessant, hele den politiske situation med EU og alt det der. Det er kompleks. Og ret uoverskueligt. Ja, komplekst… Tyrkiet… EU… kompliceret. Jeg forstår det ikke helt. Jeg skulle nok læse mere om det.

#Fn #Ikkemedlemmer #Lande #Stater #Uafhængige