Hvad vil det sige at være patriotisk?

Hvad vil det sige at være patriotisk? Kernen i fædrelandskærlighed

Begrebet hvad vil det sige at være patriotisk vækker ofte stor nysgerrighed i den offentlige debat. Mange mennesker ønsker at forstå de dybere samfundsmæssige pligter og personlige værdier forbundet med denne holdning. Indsigt i emnet ruster borgere til at navigere i vigtige diskussioner om national identitet og fællesskab.

Hvad vil det sige at være patriotisk?

At være patriotisk betyder grundlæggende, at man føler en dyb kærlighed, loyalitet og stolthed over for sit fædreland, dets kultur, værdier og historie (2). Begrebet kan dog involvere mange forskellige lag, og måden det forstås på afhænger ofte af den specifikke samfundsmæssige kontekst. Det handler ikke blot om blinde følelser, men om et aktivt engagement i nationens fællesskab (2).

Men her kommer den store faldgrube, som mange overser i hverdagen - og som vi vil dykke dybere ned i under afsnittet om misforståelser: Patriotisme bliver alt for ofte forvekslet med aggressiv udelukkelse af andre. Ægte patriotisk adfærd handler i virkeligheden om at bygge op, ikke om at rive ned.

Hvad er patriotisme, og hvordan kommer det til udtryk?

I sin mest rene form adskiller begrebet sig markant fra andre nationale strømninger ved at fokusere på det positive bidrag til samfundet. Hvor nogle måske forbinder ordet med militærparader, viser moderne undersøgelser, at den folkelige stolthed i dag ofte er forankret i helt andre elementer.

For eksempel viser globale målinger, at 41 procent af befolkningen i Japan peger på selve det arbejdende folk og dets værdier som deres primære kilde til national stolthed. I kontrast hertil fremhæver 38 procent af italienerne kunst, arkitektur og den rige kulturarv som kernen i deres fædrelandskærlighed. Dette fortæller os noget helt afgørende: At være patriotisk er ikke en fastlåst formel. Det er en flydende, personlig følelse, der afspejler det, man finder mest værdifuldt ved sit eget samfund.

I min tid som analytiker af samfundsforhold har jeg ofte set folk lede efter patriotisme de forkerte steder. Man behøver ikke at flage med et stort flag hver dag for at være patriotisk. Nogle af de mest patriotiske handlinger sker i det helt stille - som når en borger samler skrald op i den lokale park eller bruger sin fritid på at hjælpe udsatte unge i sit lokalsamfund. Det er borgersind i praksis.

Forskel på patriotisme og nationalisme

Det er her, den største forvirring opstår for de fleste. Mange mennesker viger tilbage fra ordet patriotisk, fordi de frygter, at det dækker over en usund form for fanatisme. Men der er en afgørende grænse mellem de to begreber.

Kort sagt kan forskellen defineres således: Patriotisme: Er baseret på kærlighed til ens eget land og en lyst til at forbedre det, uden at man har behov for at nedgøre andre nationer. Det er en inkluderende følelse, der bygger på fælles værdier og institutioner. Nationalisme: Kammer ofte over i en overbevisning om, at ens eget land er fundamentalt overlegent i forhold til alle andre. Det skaber en skarp opdeling mellem os og dem, hvor andres kultur eller succes ses som en trussel.

Undersøgelser viser, at denne skillelinje er yderst reel i den kollektive bevidsthed. Mens 85 procent af befolkningen i lande som Sverige udtrykker en generel stolthed over deres nationale identitet og velfærdssystem, er viljen til aggressivt at hævde kulturel overlegenhed markant lavere i de nordiske lande, hvor kun omkring 23 til 26 procent erklærer deres kultur for at være den absolut bedste i verden. Det bekræfter, at man sagtens kan elske sit hjemland højt uden at miste respekten for resten af verden.

Betydning af patriotisme i en moderne hverdags kontekst

Hvordan ser moderne patriotisk adfærd ud i dag? I en globaliseret verden handler det sjældent om isolation, men snarere om at værne om de lokale fællesskaber og det velfungerende demokrati.

Her er tre konkrete måder, begrebet udmønter sig på i hverdagen: 1. Aktiv deltagelse i demokratiet: At stemme til valg, deltage i debatter og engagere sig i foreningslivet for at styrke samfundets fundament. 2. Kulturel bevidsthed: At kende og værdsætte landets historie, sprog og traditioner, samtidig med at man er åben over for omverdenen. 3. Samfundsansvar: At betale sin skat med glæde, støtte op om fælles institutioner og hjælpe sine medborgere, når krisen kradser.

Almindelige misforståelser og begrebets faldgruber

Nu er vi nået til den kritiske misforståelse, jeg teasede for i starten: Myten om, at en sand patriot aldrig må kritisere sit eget land. Det er en direkte farlig tankegang. Blind loyalitet over for magthavere eller systemer er ikke patriotisme - det er underkastelse.

Faktisk er den mest ægte form for kærlighed til sit land ofte forbundet med en sund, kritisk sans. Hvis man ønsker, at ens samfund skal bevare sine sunde værdier, er man nødt til at påpege de steder, hvor systemet fejler. At kræve retfærdighed og gennemsigtighed af sine egne ledere er måske den sværeste, men også den vigtigste patriotiske opgave, en borger kan påtage sig.

Forskellige nuancer af national stolthed

Konstruktiv patriotisme

• Respektfuld og åben over for andre kulturer og internationalt samarbejde

• Engagerer sig i frivilligt arbejde, lokalmiljøet og demokratiske processer

• Kærlighed til landets værdier kombineret med en vilje til positiv kritik og forbedring

Blind patriotisme

• Ofte skeptisk eller ligeglad over for eksterne input og andre nationers succes

• Fokuserer primært på ydre symboler, flag og rituelle nationale markeringer

• Uforbeholden og ukritisk loyalitet over for staten og gældende autoriteter

Ekskluderende nationalisme

• Direkte fjendtlig eller nedladende over for fremmede kulturer og mindretal

• Arbejder aktivt for at lukke grænser og mindske kulturel udveksling

• Overbevisning om egen nations absolutte og medfødte overlegenhed

Lukas' rejse med lokalstolthed: Fra passiv borger til fællesskabsbygger

Lukas, en 34-årig grafisk designer fra Aarhus, følte i mange år en dyb frustration over det stigende m mangel på sammenhold i sit nabolag. Han mødte kun ligegyldighed, når han talte med folk om det.

Hans første forsøg på at ændre noget var at starte en aggressiv online debatgruppe, hvor han skældte ud på kommunen. Det gjorde kun ondt værre og skabte blot dårlig stemning og mere splid.

Efter tre ugers total stilhed indskårede Lukas sin tilgang. Han indså, at brok ikke flyttede noget, og droppede computeren til fordel for et fysisk initiativ på den lokale skole.

Han etablerede en ugentlig reparationscafé for gamle cykler, hvilket i løbet af fire måneder reducerede mængden af smidte cykler i kvarteret og genskabte en stærk, lokal stolthed blandt beboerne.