Er Grønland og Færøerne selvstændige nationer?

Er grønland og færøerne selvstændige nationer?

Er er grønland og færøerne selvstændige nationer? Forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland vækker ofte spørgsmål om deres statslige status. Lær mere om rigsfællesskabets opbygning og den udstrakte grad af selvstyre.

Hvad er status for Grønland og Færøerne i dag?

Hverken Grønland eller Færøerne er selvstændige nationer i statsretlig forstand, da de begge indgår i Kongeriget Danmark under den fælles overbygning, Rigsfællesskabet. Svaret kan dog afhænge af, om man ser på kulturel identitet eller juridisk suverænitet. Begge områder har nemlig deres egne flag, sprog og parlamenter, men de deler statsoverhoved, grundlov og valuta med Danmark.

Rigsfællesskabet sikrer en unik balance, hvor de to nordatlantiske lande styrer stort set alle interne anliggender selv, mens Danmark varetager de overordnede statslige kerneopgaver. Selvom de ikke har status som uafhængige stater i FN, har de opnået hvor meget selvstyre har grønland, som minder om uafhængighed på en lang række hverdagsområder.

Hvordan fungerer selvstyret og Rigsfællesskabet?

Selvstyret i Rigsfællesskabet er opbygget gennem årtier, hvor magten gradvist er flyttet fra København til henholdsvis Nuuk og Tórshavn. Færøerne fik hjemmestyre i 1948, hvilket senere blev udvidet markant. Grønland fik hjemmestyre i 1979, som i 2009 blev afløst af den nuværende selvstyreordning, der formelt anerkender grønlænderne som et folkeslag i henhold til folkeretten.

Grønland modtager et årligt bloktilskud fra Danmark på cirka 3,9 milliarder DKK, hvilket dækker en væsentlig del af det grønlandske landskasses budget. Færøerne modtager ligeledes et fast årligt tilskud, omend det udgør en markant mindre andel af deres samlede økonomi, da de færøske fiskeriindtægter dækker størstedelen af landets udgifter. Tilskuddene justeres løbende, men de forbliver en fast økonomisk rygrad i den nuværende model.

Hvilke områder styrer landene selv?

Både det færøske Lagting og det grønlandske Inatsisartut har fuld lovgivende magt over de sagsområder, de formelt har overtaget. Det betyder, at de selv finansierer og administrerer de vitale samfundsområder uden indblanding fra det danske Folketing. Disse områder inkluderer: Uddannelse og kultur: Skolevæsen, videregående uddannelser og sprogpolitik. Erhverv og ressourcer: Fiskeri, fangst, landbrug samt råstoffer i undergrunden. Infrastruktur og skat: Lokale skatteforhold, boligbyggeri og intern transport.

Hvilke sagsområder varetager Danmark?

Ifølge den danske grundlov er der visse kerneområder, som af hensyn til statens enhed ikke kan overdrages fuldstændigt til selvstyret. Udenrigs- og sikkerhedspolitikken styres derfor overordnet fra København, selvom landene inddrages tæt via et særligt kontaktudvalg, når beslutningerne berører Arktis eller Nordatlanten. Retssystemet, herunder Højesteret, fungerer også som den øverste retsinstans for hele riget. Forsvaret af Grønland og Færøerne samt valuta- og pengepolitikken varetages ligeledes centralt af de danske myndigheder.

Jeg har arbejdet med statsretlige problemstillinger i flere år, og dynamikken i Rigsfællesskabet slår mig altid som fascinerende. Mange tror fejlagtigt, at Danmark bare bestemmer alt. Men efter min første dybdegående analyse af selvstyrelovene gik det op for mig, hvor stor en juridisk elastik der faktisk er indbygget i systemet. Det er et konstant kompromis.

Hvorfor er de ikke medlemmer af EU?

Selvom Danmark har været en del af det europæiske fællesskab i årtier, har både Grønland og Færøerne valgt at stå uden for Den Europæiske Union (EU). Det kan virke paradoksalt, men beslutningen bunder i et ønske om uafhængighed på ét specifikt område: fiskeriet. Hvis landene var medlemmer af EU, ville de være underlagt EUs fælles fiskeripolitik og kvotesystem, hvilket ville give andre europæiske nationer adgang til deres rige havområder.

Færøerne blev aldrig meldt ind i det daværende EF sammen med Danmark i 1973. Grønland blev oprindeligt meldt ind som en del af Danmark, men efter de fik hjemmestyre, stemte den grønlandske befolkning sig ud af fællesskabet i 1985 efter en historisk folkeafstemning. I dag har Grønland færøerne status i danmark som et oversøisk land og territorium (OLT) i forhold til EU, hvilket sikrer dem økonomisk samarbejde og toldfri adgang til det europæiske marked for fiskeriprodukter uden at afgive suverænitet.

Sammenligning af myndighedsområder i Rigsfællesskabet

For at forstå præcis hvor selvstændige Grønland og Færøerne er, kan man opdele magten i de områder, de selv styrer, og de områder, der forbliver under dansk myndighed.

Grønland og Færøerne (Lokalt selvstyre)

Eget parlament fastsætter love for alle interne og overtagne sagsområder

Har fuld suverænitet over egne territorialfarvande, fiskerikvoter og undergrund

Opkræver egne skatter og administrerer lokale budgetter og erhvervsaftaler

Danmark (Rigsmyndighederne)

Grundloven gælder, og Folketinget lovgiver om fælles anliggender for hele riget

Det danske militær sikrer suverænitetshåndhævelse, og valutaen er danske kroner

Repræsentationen i FN og internationale organer ligger formelt hos den danske stat

Halls rejse gennem det færøske bureaukrati: En lektion i uafhængighed

Hallur, en 34-årig iværksætter fra Klaksvík på Færøerne, ville i 2026 starte en eksportvirksomhed for tørret fisk. Han antog fejlagtigt, at de danske regler for fødevaresikkerhed og told automatisk var gældende på øerne.

Første forsøg mødte hård modstand, da han sendte sine dokumenter til Erhvervsstyrelsen i København. Svaret var kontant: Danmark har ingen myndighed over færøsk erhvervslovgivning eller told.

Det gik op for Hallur, at han skulle navigere i et fuldstændig selvstændigt system. Han måtte trække i arbejdstøjet og søge godkendelse direkte hos det færøske Heilsufrøðiliga Starvsstovan og Akstovan.

Efter tre ugers intens sagsbehandling og justering af formularerne fik han sin færøske eksporttilladelse, hvilket lærte ham, at Færøerne i praksis fungerer som sit eget land på handelsområdet.