Er det farligt at sende et billede af sit pas?

Er det farligt at sende et billede af sit pas? Risiko og svindel

At dele personlige dokumenter øger risikoen for økonomisk misbrug og identitetstyveri markant. Mange oplever store økonomiske konsekvenser ved uagtsom deling af personfølsomme oplysninger. Lær hvordan du beskytter din identitet og undgår uoverskuelig gæld ved at forstå de digitale sikkerhedskrav og forebyggende foranstaltninger med er det farligt at sende et billede af sit pas.

Er det farligt at sende et billede af sit pas?

Ja, er det farligt at sende et billede af sit pas, og det kan i verste fald føre til identitetstyveri og økonomisk kriminalitet. Paset indeholder en lang række følsomme personoplysninger, som svindlere kan udnytte digitalt, hvis de først får fat i en ubeskyttet kopi.

Når du deler et rent billede af dit pas over mail, chat eller usikre platforme, mister du fuldstændig kontrollen over, hvem der har adgang til dine oplysninger. Lad os se nærmere på, hvorfor det er så risikabelt, og hvordan du bedst muligt beskytter dig selv.

Hvad kan svindlere bruge et pasbillede til?

Et pas indeholder dit fulde navn, fødselsdato, pasnummer og CPR-nummer, samt et officielt foto af dig. Med disse oplysninger i hænderne kan kriminelle foretage en lang række ulovligheder i dit navn.

Svindlere bruger ofte stjålne pasoplysninger til at oprette falske profiler på online tjenester, tegne abonnementer eller i værste fald optage kviklån og forbrugslån. Fordi et pas er gyldig legiti­mation, kan det være utrolig svært og tidskrævende at bevise over for banker og myndigheder, at det ikke er dig, der har stiftet gælden.

Risikoen for identitetstyveri i digitale fora

Internettet glemmer sjældent, og usikre mailforbindelser eller hackede platforme kan lække dine filer. Hvis en svindler hacker den modtager, du sendte billedet til, ligger dit pas frit fremme. Det er derfor afgørende at tænke sig om en ekstra gang, før du trykker på send.

Hvornår bliver man bedt om et pas, og hvad må man gøre?

Mange oplever at blive bedt om en kopi af pas ved boligudlejning, jobsøgning, hotelbooking eller oprettengagement hos kryptobørser og banker. Mens regulerede finansielle institutioner har lovhjemmel til at kræve ID, bør private udlejere eller uformelle platforme sjældent modtage et ubeskyttet pasbillede.

Hvis du absolut skal dele dit pas med en legitim instans, bør du altid sløre følsomme oplysninger som CPR-nummerets sidste cifre eller selve pasnummeret, medmindre modtageren har enudtalt lovmæssig ret til at gemme det fulde dokument. Brug desuden sikre, krypterede delingsmetoder i stedet for almindelig mail.

Sådan beskytter du dig mod misbrug af pasoplysninger

Hvis skaden er ske, eller hvis du vil forebygge svindel, er der flere konkrete skridt, du kan tage for at sikre din privatlivs- og økonomiske sikkerhed.

Du kan blandt andet oprette en frivillig kreditadvarsel borger dk. En kreditadvarsel gør det svært for uvedkommende at optage lån eller købe på afbetaling i dit navn, da det spærrer for nye lånoptagelser, indtil advarslen ophæves igen med MitID.

Sikkerhed ved deling af ID-dokumenter

Ubeskyttet pasbillede via e-mail eller chat

1. Bør undgås i alle situationer, medmindre det er en stramt reguleret myndighed
2. Lavt - e-mails er sjældent krypterede end-to-end i almindelige klienter
3. Ingen - både CPR og pasnummer er fuldt synlige for modtageren
4. Meget høj - dokumentet kan videresendes eller lækkes ved hacking

⭐ Sløret ID med begrænset deling

1. Anbefalet fremgangsmåde ved kontakt med private udlejere eller ukendte
2. Højt - minimerer skadevirkningen ved et eventuelt datalæk
3. Høj - CPR-nummer og specifikke id-numre er gjort ulæselige
4. Lav - følsomme numre er dækket over, så de ikke kan misbruges

Mias oplevelse med falsken boligannonce

Mia, en 26-årig studerende i Aarhus, fandt en lækker lejlighed online til en utrolig god pris. Udlejeren bad om et billede af hendes pas for at 'sikre sig mod useriøse lejeansøgere', før de mødtes til fremvisning.

Uden at tænke nærmere over konsekvenserne sendte Mia et helt rent billede af sit pas via en almindelig billedbesked. Straks efter stoppede udlejeren al kontakt, og annoncen forsvandt fra nettet.

Tre måneder senere begyndte der at dumpe rykkere ind fra kviklånsfirmaer, som Mia aldrig havde hørt om. Svindlerne havde brug Cpr-nummeret og pasbilledet til at oprette digitale lån i hendes navn.

Mia måtte bruge månedsvis på at bevise sit identitetstyveri over for politiet og kreditorerne, hvilket lærte her en dyr lektie om aldrig nogensinde at dele ubeskyttede pasbilleder.