Hvordan regner man sin efterløn ud?

Hvordan regner man sin efterløn ud? Faste satser

Du finder dit økonomiske råderum ved at forstå, hvordan regner man sin efterløn ud før tilbagetrækning. Korrekt beregning sikrer mod uforudsete økonomiske overraskelser og tab af rettigheder i overgangen til seniorlivet. Undersøg de gældende regler grundigt for at optimere din fremtidige månedlige udbetaling.

Hvordan regner man sin efterløn ud baseret på indkomst?

beregning af efterløn sker som udgangspunkt ud fra de 12 måneder, hvor du har fået mest i løn, inden for de sidste 24 måneder – talt tilbage fra den dag, du har ret til efterløn. For at kunne få den højeste sats, skal du have haft en gennemsnitlig månedsløn på mindst 26.620 kr. ^[2]

Det kan virke temmelig uoverskueligt at dykke ned i a-kassens regneregler. Men systemet er faktisk bygget op omkring en fast tidsramme. Når din a-kasse skal finde dit beregningsgrundlag, kigger de udelukkende på din registrerede indkomst i SKATs eIndkomst-register. Har du haft perioder med sygedage eller kortere ledigheid inden for de seneste 24 måneder? Det er en udbredt bekymring, at midlertidig sygdom nedsætter dit grundlag, men det gør det som regel ikke. A-kassen sorterer blot de måneder fra og fokuserer udelukkende på de 12 måneder med den absolut højeste indtægt.

Hvis du er fuldtidsforsikret, er det maksimale beløb, du kan modtage før skat og pensionsmodregning, fastsat til 22.041 kr. om måneden.

For at ramme denne absolutte topsats skal dit reelle beregningsgrundlag fra de bedste måneder dog ligge på mindst 26.620 kr. om måneden. Er du derimod tilmeldt som deltidsforsikret, hedder den maksimale sats 14.694 kr. om måneden, hvilket kræver en tidligere gennemsnitlig indtægt på minimum 17.747 kr. i de valgte måneder.

Er din indtræden på efterlønsordningen placeret således, at der er tre år eller mere til din folkepensionsalder, træder en særregel i kraft. Her kan du nemlig højst modtage 91 procent af den maksimale sats, hvilket for fuldtidsforsikrede betyder 20.057 kr. om måneden. ^[7]

Modregning af pension i efterlønnen kan ændre dit rådighedsbeløb

Næsten alle pensionsordninger nedsætter din efterløn, uanset om du vælger at få dem udbetalt eller lader pengene stå på kontoen under din efterlønsperiode. Modregningen baseres på den samlede pensionsformue, som opgøres præcis den dag, du opnår din efterlønsalder.

Her støder mange på uforudsete overraskelser - og jeg må ærligt indrømme, at reglerne føles unødigt firkantede første gang, man regner på dem. Hvis du har en løbende arbejdsmarkedspension, trækkes der som hovedregel 64 procent af det årlige udbetalingsbeløb direkte fra din efterløn. Hvad så med de private ratepensioner eller aldersopsparinger, der ikke udbetales løbende? De modregnes i stedet med en fast årlig procentsats på 4 procent af depotets samlede bruttoværdi. Det betyder, at selvom dine private opsparinger står urørt hen og hygger sig med investeringsafkast, æder de alligevel en bid af din månedlige efterløn satser 2026.

Der findes dog en økonomisk gulerod for dem, der venter. Hvis du udskyder din overgang til efterløn i mindst to år efter, du har fået dit efterlønsbevis, og samtidig arbejder på fuld tid i perioden, bliver modregningen væsentligt mildere. Men her er den reelle fælde: Mange overser fuldstændig at få udstedt selve efterlønsbeviset fra a-kassen i tide, hvilket reelt nulstiller optjeningen af den lempeligere modregning samt de skattefrie præmier. Sørg for at få beviset i hus med det samme, du rammer efterlønsalderen.

Trinvis guide til brug af efterlønsberegner og PensionsInfo

Du behøver ikke gætte dig til tallene. Ved at hente dine præcise data kan du lave en nøjagtig simulation af din fremtidige økonomi.

For at komme i gang skal du følge disse fire trin: 1. Log ind på PensionsInfo med dit MitID for at hente en komplet, samlet rapport over dine pensioner. 2. Find bruttoformuen for dine kapital- og ratepensioner samt de forventede årlige udbetalinger for dine livrenter. 3. Gå ind på din efterlønsberegner a-kasse for at tjekke tallene. 4. Indtast dine indkomstdata fra de bedste 12 måneder samt pensionsoplysningerne fra rapporten for at se din udbetaling.

Sammenligning af maksimale satser før skat og modregning

Dit udbetalingstrin afhænger direkte af din forsikringsstatus i a-kassen samt det nøjagtige tidspunkt, hvor du vælger at trække dig tilbage.

Fuldtidsforsikret (100% sats)

- Gælder typisk ved overgang mindre end tre år før folkepensionsalderen

- 22.041 kr.

- Minimum 26.620 kr. i gennemsnit om måneden

Fuldtidsforsikret (91% sats)

- Træder i kraft hvis du går på efterløn tidligt, med tre år eller mere til folkepensionen

- 20.057 kr.

- Minimum 24.223 kr. i gennemsnit om måneden ^[10]

Deltidsforsikret (100% sats)

- Gælder for deltidsforsikrede tættere på folkepensionsalderen

- 14.694 kr.

- Minimum 17.747 kr. i gennemsnit om måneden

Bjarne og udfordringen med pensionsmodregningen

Bjarne, en 64-årig lagerarbejder fra Odense, ønskede at gå på efterløn med det samme for at bruge tid på sine træbåde. Han var dog dybt forvirret over, hvordan hans ret store private ratepension ville påvirke udbetalingen.

Første forsøg gik helt galt. Han regnede fejlagtigt med, at da han ikke rørte ratepensionen før fyldte 68 år, ville den overhovedet ikke blive modregnet i hans efterløn.

Vendepunktet kom under et møde i hans lokale a-kasse, hvor han indså, at der altid laves en skyggeberegning med 4 procent årligt fradrag af hele bruttoværdien, uanset udbetalingstidspunkt.

Efter at have justeret sine planer valgte han at udskyde efterlønnen et år for at opspare en skattefri præmie på 15.870 kr., hvilket kompenserede for det månedlige fradrag.