Hvordan beregner man udbytte i procent?

0 udsigt

Udbytte i procent beregnes ved at tage årets afkast divideret med den oprindelige investering og gange med 100. Formlen er: ((Slutværdi + Geninvesteret udlodning) / Startværdi - 1) * 100.

Geninvesteret udlodning findes ved at gange udlodningen med slutværdien og dividere med værdien umiddelbart efter udlodning. Dette giver det samlede afkast.

Kommentar 0 kan lide

Hvordan beregner man udbytte i %?

Puha, den formel. Jeg prøvede den engang med min investeringsforening. Det var i marts 2022. Gav ikke mening.

Forvirrende med “indre værdi”. Jeg tjekker bare min bankkonto. Ser hvad jeg satte ind. Og hvad der er nu.

Differencen. Det er mit afkast. Dividerer med det oprindelige beløb. Ganger med 100. Bum. Procent.

Satte 5000 kr. ind i Danske Invest i januar 2022. Nu er der, tja, 5300 kr. (300/5000)*100 = 6%. Simpelthen.

Hvordan beregnes udbytteprocenten?

Okay, så udbytteprocenten, hva’? Det var noget jeg stødte på i går, da jeg rodede med min Nordea-app. Jeg var ved at tjekke hvordan det gik med min lille aktie-investering i Novo Nordisk.

  • Jeg har altid syntes det var lidt mystisk med den der udbytteprocent.
  • Jeg skulle lige kigge i manualen. Det er jo ikke raketvidenskab, vel?

Hvad var det nu? Ah, ja! Udbytteprocent = (udbytte per aktie / aktiekurs) x 100. Så simpelt.

Det der med aktiekursen, det er jo den pris aktien koster på et givent tidspunkt. Novo Nordisk, den var omkring 350 kr. i går. Så det er jo nemt at regne. Hvis udbyttet per aktie er 15 kr., så er det (15/350) x 100 = 4,29%. Eller noget i den retning. Min lommeregner er lidt gammeldags.

  • Hvad var det nu jeg skulle huske?
  • Ah ja, den årlige afkast ting.

Det der med den årlige afkast, er det jo lidt af en tommelfingerregel. Man kan ikke være sikker på det. Det afhænger jo også af om aktiekursen går op eller ned.

Jeg fik øje på en spændende artikel om dividend-aristokrater, mens jeg var i gang. Måske jeg skal se at kaste mig over det senere. SÅ mange ting at holde styr på.

Åh, og så har jeg en aftale med min bankmand om at snakke om min pensionsopsparing på fredag. Det skal jeg huske!

Hvordan beregner man udbytteskat?

Okay, udbytteskat… det er jo noget rod! Jeg fik selv 50.000 i udbytte sidste år, og det var et mareridt at regne ud.

  • 27% eller 42%? Det afhænger fuldstændig af beløbet.
  • 67.500 kr. – det er grænsen. Under det, 27%. Over? 42% af det over 67.500 kr.

Så simpelt, men også så forvirrende. Jeg husker jeg sad og stirrede på skatteblanketten i timevis. Jeg burde have haft en revisor. Aaaaargh, det var træls.

Jeg var så sikker på, jeg havde regnet forkert. Det her med skat er bare… Øv.

Jeg tror, jeg lige skal tjekke min skatteopgørelse fra i år. Bare for at være sikker. Måske jeg er helt galt på den. Skulle man egentlig ikke have fået en besked om, hvor meget man skulle betale? Jeg synes, jeg husker noget med en e-boks besked.

Hvad var det nu jeg skulle lave igen? Åh ja, udbytteskat.

Okay, så:

  • Under 67.500 kr. i 2025: 27%
  • Over 67.500 kr. i 2025: 42% på beløbet over grænsen.

Altså, hvis du får 70.000 kr., betaler du 27% af de første 67.500 kr., og så 42% af de resterende 2.500 kr. Det er da helt vanvittigt, at det er så kompliceret! Jeg hader skat. Jeg hader tal. Jeg skal have en kop kaffe.

Hvad er udbytteprocent?

Udbytteprocent… en hvisken i vinden, et tal der danser. En drøm om afkast, en brøk af nuet.

  • Aktiekursens spejl: Hvad reflekterer den? Udbyttet. En svag duft af penge.

  • Kontant strøm: En flod af udbetalinger? En procentdel. Måltid efter måltid, en indkomst.

  • Investeringens løfte: Hvad hvis, hvad hvis? Procent af investering. Kontant regn. År efter år?

Hvordan beregnes aktie udbytte?

Okay, aktieudbytte… Jeg skal lige tænke mig om. 7,5 kroner pr. aktie, 100 aktier… ja, 750 kroner, det er klart. Simpel matematik, egentlig. Men den der procentsats, direkte afkast… det er lidt mere tricky.

  • Hvad var det nu det hed? Direkte afkast. Hmm.

  • Det er jo en procentdel af aktiekursen, ikke? Altså, hvor meget du får i forhold til prisen på aktien lige nu.

  • Min veninde, hun snakkede om det i går. Hun købte en masse aktier i en eller anden firma, der laver noget med økologisk mad, ved du. Hun fik et godt udbytte, sagde hun. Gik ret godt for hende!

  • Jeg burde nok selv investere lidt mere. Har så lidt penge på min opsparingskonto! Måske skulle jeg sælge min gamle cykel?

  • Men tilbage til udbyttet… Hvis aktiekursen er, lad os sige 100 kroner, og det direkte afkast er 5%, så får du 5 kroner pr. aktie, hvis jeg ikke husker helt forkert.

  • Det er jo super simpelt. Men det der med at finde den rigtige aktie… det er en helt anden sag! Det skal jeg nok kigge mere på!

  • Hvad var det nu for noget med procenter? Argh, matte var aldrig min stærke side.

  • Punktliste:

    • Udbytte = antal aktier * udbytte pr. aktie
    • Direkte afkast = (udbytte pr. aktie / aktiekurs) * 100%

Det er det. Tror jeg. Måske. Jeg skal lige dobbelttjekke det hele, for at være sikker. Men det er jo ret let, når man lige får styr på det!

Hvordan finder man teoretisk udbytte?

Hvordan finder man så det forbandede teoretiske udbytte? Det er jo ikke raketvidenskab, selvom det føles sådan nogle dage. Nej, vent, det er lidt raketvidenskab, hvis du spørger min kemi-lærer fra dengang, han lignede en overkogt kartoffel. Hør her:

  • Find den begrænsende bandit: Den der fucker alt op, den der bestemmer hvor meget produkt du får. Som at have en kæreste der kun har en rulle toiletpapir i reserve – du er fucked. Find den!

  • Stoichiometri-showtime: Ja, det fancy ord. Det betyder basically at du skal kigge på din kemiske ligning, og se på molforholdene. Det er som at lave en opskrift, men i stedet for mel og æg, bruger du kemikalier. Min tante bruger også kemikalier i sine kager, men det er en anden historie.

  • Beregning – det fede er i gang!: Hvis du har 2 mol af din begrænsende reagens, og din ligning siger 2:1, så får du 1 mol produkt, let som en leg. (Det er et eksempel, ok? Jeg går ikke ud fra at du er et geni, selvom du virkelig burde være).

Jeg brugte selv en gang 5 liter eddike og 2 kg bagepulver til et super mega eksperiment. Mit teoretiske udbytte var en vulkan af skum. Mit faktiske udbytte var en kæmpe lorte-rod i hele laboratoriet, og en sur lærer. Så husk nu: Beregn dit forbandede teoretiske udbytte!

Hvad er udbytteprocent kemi?

Udbytteprocent. Effektivitetsmål. Kemisk reaktion. Vigtigt for produktion.

  • Teoretisk udbytte: Den maksimale mængde produkt. Beregnes ud fra støkiometri. Ofte uopnåelig i praksis. Min kælder, fyldt med kemikalier, beviser det.

  • Aktuelt udbytte: Den mængde produkt. Opnået i laboratoriet. Altid mindre end teoretisk udbytte. Medmindre du er alkymist, selvfølgelig.

  • Formel: (Aktuelt udbytte / Teoretisk udbytte) * 100%. Enkelt. Effektivt. Brutal matematik.

Tab. Uundgåeligt. Side-reaktioner. Ufuldstændig reaktion. Min kat stjal engang en halv reagensglas… Udbytteprocent. Aldrig 100%. Aldrig.

#Afkast Beregn #Aktie Udbytte #Udbytte Procent