Hvor stor formue må man have for at få pensionstillæg?

Formuegrænse pensionstillæg: Løbende indtægt vs formue

Mange forveksler regler for formuegrænse pensionstillæg med andre økonomiske ydelser, hvor opsparede midler medfører modregning. Det er afgørende at forstå, hvilke indtægtstyper der påvirker din udbetaling for at undgå økonomiske misforståelser. Læs videre for at få klarhed over, hvordan dine løbende indkomster og formue påvirker dine rettigheder som folkepensionist.

Hvor stor formue må man have for at få pensionstillæg?

Det er en udbredt misforståelse, at din opsparing eller formue har en direkte indflydelse på, om du kan modtage pensionstillæg. Der findes nemlig ingen formuegrænse pensionstillæg for at modtage selve pensionstillægget, hvilket betyder, at din formue alene ikke afgør din ret til denne ydelse.

For at forstå hvordan dette hænger sammen, er det vigtigt at se på, hvad der reelt regulerer tillægget. Pensionstillægget beregnes ud fra din og en eventuel samlevers samlede skattepligtige indkomst, som ligger ud over folkepensionens grundbeløb. Så uanset om du har en større opsparing i banken eller friværdi i boligen, tæller dette ikke med i det indtægtsgrundlag, der bliver brugt til at aftrappe dit tillæg.

Hvorfor forveksles formuegrænsen ofte?

Grunden til at mange er i tvivl, er formentlig, at der findes formuegrænser for andre ydelser. Hvis du eksempelvis søger om ældrecheck eller helbredstillæg, spiller din formue pludselig en afgørende rolle. Her er grænsen 108.000 kr. pr. person i 2026. ^[1]

Hvis din likvide formue overstiger dette beløb, kan du miste retten til disse ydelser, selvom du stadig er berettiget til pensionstillægget. Det er her, mange oplever forvirring, fordi de to ting ofte hænger sammen i daglig tale om seniorøkonomi. Faktisk har jeg selv talt med folk, der var bange for at sælge deres bil eller hæve penge til en ferie, fordi de troede, det ville ramme deres pensionstillæg – men heldigvis er det ikke tilfældet.

Hvordan påvirkes pensionstillægget af din indkomst?

Mens din formue er uden betydning, er din indkomst til gengæld central. Pensionstillægget bliver gradvist nedsat, eller aftrappet, når din øvrige indkomst stiger. Det drejer sig primært om arbejdsindkomst, private pensioner og udbetalinger fra ATP.

For enlige gælder det, at hvis din øvrige indtægt overstiger 99.200 kr. om året, begynder en modregning i pensionstillægget. ^[2] Det betyder, at for hver krone du tjener ud over dette beløb, bliver dit tillæg nedsat med en bestemt procentsats. Man skal altså være opmærksom på, at det er de løbende indtægter, der bestemmer størrelsen på din udbetaling, ikke hvad du har stående på din opsparingskonto.

Praktiske overvejelser om din opsparing

Det kan føles trygt at have en opsparing, og det er godt at vide, at den ikke straffes i forhold til pensionstillægget. Dog kan afkastet af din formue – som renter eller udbytter fra aktier – være skattepligtig indkomst. Hvis disse gevinster indgår i din årsopgørelse som skattepligtig indkomst, kan de indirekte påvirke din modregning.

Det er en detalje, mange glemmer, når de planlægger deres seniorliv. Det handler altså mindre om selve formuebeløbet og mere om, hvordan din formue er placeret, og om den genererer skattepligtig indkomst, der skal modregnes i dine ydelser fra det offentlige.

Formuegrænser: Pensionstillæg vs. Andre Ydelser

Pensionstillæg

• Ingen øvre grænse.

• Reguleres udelukkende efter skattepligtig indkomst.

Ældrecheck og Helbredstillæg

• Grænse på 108.000 kr. (i 2026).

• Påvirkes af både indkomst og likvid formue.

Karen og de uventede regler

Karen, en 67-årig tidligere lærer fra Odense, havde sparet flittigt op i 40 år. Hun frygtede, at hendes opsparing på 300.000 kr. ville betyde, at hun slet ikke kunne få pensionstillæg.

Hun brugte uger på at overveje at give store gaver til sine børn for at 'skjule' pengene. Hun var helt oppe at køre over tanken om at miste ydelsen, som hun følte var hendes ret efter et langt arbejdsliv.

Efter en samtale med en uvildig rådgiver fandt hun ud af, at formuen slet ikke talte med i beregningen af pensionstillægget. Det var en kæmpe lettelse, men hun blev samtidig gjort opmærksom på, at hun til gengæld ikke kunne få ældrecheck på grund af de 300.000 kr.

Karen beholdt sin opsparing og valgte at bruge af afkastet løbende. Hun lærte, at det vigtigste var at få overblik over, hvilke ydelser der var formueafhængige, så hun ikke traf forhastede økonomiske beslutninger.

Denne information er kun til uddannelsesformål og erstatter ikke professionel økonomisk rådgivning. Individuelle økonomiske forhold varierer betydeligt. Kontakt altid en uvildig økonomisk rådgiver eller din kommune, før du træffer beslutninger om din pension.