Hvor stor bør ens pension være?

Hvor stor bør ens pension være: 70-80 % af nettoløn

Usikkerhed om hvor stor bør ens pension være fylder meget hos de fleste, da det handler om at fastholde levestandarden. At kende den rette andel er afgørende for din fremtidige økonomi og tryghed. Læs videre for at forstå indbetalingskravene og undgå økonomiske overraskelser i alderdommen.

Hvor stor bør ens pension være for at bevare livsstilen?

En god tommelfingerregel er at sikte efter at have en samlet indtægt på 70-80 % af din nuværende nettoløn, når du går på pension.^[1] Det svarer som regel til det, du skal bruge, da udgifter til blandt andet arbejde og bolig ofte er lavere.

Lad os være ærlige - de færreste har lyst til at tænke på pension, når de er i 30erne eller 40erne. Det føles som et fjernt problem. Men det er nok den største fejl, vi begår. Rentes rente effekten øger værdien af dine indbetalinger markant over årtier, så en tidlig start trumfer næsten altid store indbetalinger senere i livet.

Faktisk er det overkommeligt.

Mange tror, de skal matche deres nuværende løn 100 %. Det er sjældent nødvendigt. Dine transportudgifter falder, gælden er typisk lavere eller væk, og du har ikke længere fagforeningskontingenter. Derudover er der en modintuitiv detalje, som de færreste tænker over - jeg vender tilbage til den i afsnittet om indkomstniveauer.

Hvor meget skal du indbetale hver måned?

Usikkerhed om, hvorvidt pensionsopsparingen er stor nok til at fastholde den nuværende levestandard, fylder meget hos de fleste. For en arbejdsmarkedspension anbefales det typisk, at du og din arbejdsgiver tilsammen indbetaler mellem 12 % og 18 % af din løn hver måned igennem hele dit arbejdsl^[2] iv.

Betydningen af dit indkomstniveau

Her er den modintuitive detalje, jeg nævnte tidligere: Indkomstniveauet ændrer fuldstændig spillereglerne for, hvor meget du selv skal spare op.

Har du en lavere indkomst, kan 12 % ofte række langt på grund af folkepensionen. Staten dækker en forholdsmæssig større del af dit basisbehov. Højere indkomster bør derimod sigte mod 15-18 % for at fastholde livsstilen, da folkepensionen udgør en markant mindre del af den samlede indtægt i toppen. Manglende forståelse for dette skaber ofte frygt for ikke at indbetale det rette beløb.

Få det præcise overblik med MitID

Forvirring omkring forskellen på arbejdsmarkedspension og privat opsparing får mange til at give op på forhånd. Men du kan ikke planlægge din fremtid ud fra gætteri.

Log på PensionsInfo med dit MitID for at se en samlet oversigt over alle dine offentlige og private pensionsordninger. Det tager to minutter. Tjek derefter din bank eller dit pensionsselskabs egne beregnere (som for eksempel Industriens Pension eller Velliv) for at se, om din opsparing er på rette vej.

Jeg kiggede selv på mine tal for nogle år siden. Det var et chok. Jeg troede, alt var i skønneste orden, men inflationen havde udhulet min købekraft mere end forventet, og jeg havde dyre klatpensioner stående. Det tog mig to uger at rydde op og samle det hele.

Men det gav ro i maven.

Sammenligning af pensionskilder

For at forstå din samlede økonomi som pensionist, skal du kende de tre primære byggeklodser i det danske system.

Folkepension og ATP

Sikrer et absolut minimumsbeløb til basale behov

Udbetales af staten baseret på dine år i Danmark

Meget lav - udbetalingsalderen er politisk bestemt

Arbejdsmarkedspension

Udgør hovedparten af indkomsten for de fleste lønmodtagere

Indbetales via din arbejdsplads (typisk 12-18 % af lønnen)

Middel - inkluderer ofte forsikringer, som du selv kan tilpasse

Privat pensionsopsparing

Fungerer som supplement for at hæve levestandarden yderligere

Dine egne frivillige indbetalinger i bank eller pensionsselskab

Høj - du bestemmer selv investeringsprofil og tempo

Sørens sene opvågnen til pensionsvirkeligheden

Søren, en 42-årig projektleder fra Aarhus, havde altid udskudt at kigge på sin pension. Han frygtede at se tallene og tænkte, at hans arbejdsgiver nok havde styr på det. Selvom hans indkomst var steget løbende, lå hans indbetaling fast på kun 8 %.

Da han endelig loggede på PensionsInfo efter pres fra sin kone, ramte virkeligheden. Prognosen viste, at han kun ville få udbetalt 52 % af sin nettoløn. Han forsøgte først at oprette en dyr privat ordning i banken for at indhente det tabte, men administrationsgebyrerne åd afkastet.

Efter at have undersøgt mulighederne gik det op for ham, at løsningen var simplere. Han hævede sin egenbetaling på arbejdsmarkedspensionen og flyttede fire gamle klatpensioner fra studiejob og tidligere ansættelser over i sin nuværende ordning.

Inden for få uger forbedrede han sin langsigtede prognose markant. Ved at øge den samlede indbetaling til 15 % og eliminere dobbelte gebyrer, kom han tilbage på sporet mod at ramme 75 % af sin nettoløn som pensionist.