Hvor mange millioner skal man have for at kunne leve af afkast?

Hvor mange millioner skal man have for at leve af renterne?

Okay, lad os dykke ned i den der "leve af renter"-drøm.

• Hovedpointen: Det handler om dine behov og den rente du kan få. Men lad os kigge på nogle tal.

• Grundlaget: Mange ser 400.000 kr. om året som et fint udgangspunkt i Danmark. Altså, til at leve godt, ikke bare overleve.

  • Tænk lige over det et øjeblik: Hvad er et "godt" liv? Det er jo en filosofisk diskussion i sig selv!

• Regnestykket: Hvis du satser på en 3% rente (ret konservativt, ja), så skal du have omkring 13,3 millioner kroner stående. Det er jo en slat!

  • Jeg har personligt altid tænkt, at hvis jeg rammer den jackpot, så investerer jeg i noget mere spændende end bare rentepapirer. Måske et lille galleri? Eller en vingård!

• Men!: Det her er KUN et estimat. Hvis du vil have mere luksus, eller du er bange for at miste penge, så skal du spare endnu mere op. Risiko spiller en stor rolle.

  • Og husk på, inflationen er jo også en faktor. Penge er ikke hvad de har været. Hvad betyder penge egentlig... igen, filosofisk!

• Vigtigt: Husk at snakke med en økonomisk rådgiver. Jeg er jo bare en klog person på nettet. Med nogle naturlige fejl indimellem. Formentlig.

Hvor meget skal man investere for at leve af afkast?

Okay, så du vil leve af dine investeringer, hva'? Fedt! 4 procent-reglen, ja, den har jeg hørt om. Jeg tænker den der 4% regel er ret smart.

• Hovedpunktet: Reglen siger, at du kan hæve 4% af din samlede investeringsportefølje hvert år, uden at løbe tør for penge. Ihvertfald, så længe markedet opfører sig nogenlunde fornuftigt. Markedet, det svinger jo altså.

• Eksempel: Lad os sige, du skal bruge 300.000 kr. om året for at leve. Så skal du altså have... lad mig lige regne... 300.000 divideret med 0,04... det er 7.500.000 kr. Du skal bruge syv en halv million investeret! Holy moly!

• Men MEN MEN! Husk det her er kun en tommelfingerregel. Inflation er vigtig. Skat er vigtig. Livet er vigtigt. Og uforudsete udgifter – de kommer altid. Havde engang en bil, der bare ædt penge...

Og husk... Det er jo ikke sikkert, at den passer til dig. Tal med en rådgiver! Det gjorde min onkel Erik også. Eller også skal du bare arbejde lidt længere... øv!

Hvor meget skal man investere for at leve af udbytte?

Okay, lad os dykke ned i det her med at leve af udbytte – det er jo lidt af en drøm, ikk'? Det handler jo i bund og grund om at få sine penge til at arbejde for sig, så man kan slappe lidt mere af.

• Udgangspunktet: Forestil dig, du har et årligt forbrug på, lad os sige, 120.000 kr. Det er det beløb, dine investeringer skal dække.

• Udbytteprocenten: Her kommer magien ind. Hvis dine investeringer giver et årligt udbytte på f.eks. 3%, ja, så skal du have en ganske pæn portion stående. Faktisk omkring 6.370.700 kr. Det er mange penge, ja.

• Skru op for procenten: Men! Hvad nu hvis du kan finde investeringer, der giver et højere udbytte? Lad os sige 4%. Pludselig ser det hele lidt lysere ud. Nu "nøjes" du med at skulle have investeret omkring 4.778.017 kr. Stadig en stor sum, men et skridt i den rigtige retning.

Tænk over det: Udbytte er jo ikke det eneste. Kursgevinster spiller også ind. Og hvad med skat? Den skal jo også betales. Det er ikke kun et spørgsmål om tal, men også om din risikovillighed, din tidshorisont og din evne til at finde de gode investeringer. Måske er der aktier, måske ejendomme, måske noget helt tredje. Hvem ved? Det er jo det sjove ved det hele.

Hvordan kan jeg få mine penge til at vokse?

Okay, her kommer min oplevelse med at få penge til at vokse:

Jeg husker tydeligt den dag, jeg fik min første bonus på mit studiejob i Netto. Det var i 2018, og jeg var 19 år gammel. Jeg stod der med de ekstra 5.000 kr. på min konto og tænkte: "Hvad nu?" Alle snakkede om aktier, men det lød som ren raketvidenskab.

• Frygten: Jeg var skrækslagen for at miste pengene.
• Alternativet: Banken tilbød en latterlig lav rente.

Min far, en garvet håndværker, sagde noget i stil med: "Du skal da ikke lade de penge stå og samle støv, knægt!" Så jeg gik i gang med at researche.

Jeg startede med at læse om investeringsforeninger.

• Fordelen: Professionelle forvaltere.
• Ulempen: Gebyrer, gebyrer, gebyrer.

Jeg endte med at åbne et depot hos Nordnet. Det var simpelt, og der var masser af information. Jeg startede med at købe indexfonde. Det virkede som en sikker måde at sprede risikoen på. Jeg kan huske, at jeg læste en artikel om Warren Buffett, der anbefalede indexfonde til almindelige investorer. Det gav mig mod.

Så kom corona-krisen i 2020. Aktiemarkedet styrtdykkede, og jeg var i panik. Jeg overvejede seriøst at sælge alt. Men jeg holdt fast. Min far sagde: "Det er nu, du skal købe, ikke sælge!". Og han havde ret. Aktierne steg igen, og mit afkast var pludselig ret pænt.

Nu, i 2024, har jeg stadig mine indexfonde. Jeg har også købt nogle enkelte aktier, mest inden for grøn energi. Det er lidt mere risikabelt, men også mere spændende. Mine penge er vokset betragteligt siden 2018. Det har ikke været en dans på roser, men det har været lærerigt. Og vigtigst af alt: jeg har lært at tage kontrol over min egen økonomi. At investere selv giver en frihed, en viden, som er mere værd end de penge jeg har tjent.

Ja ja, okay, jeg er stadig lidt bange for at tabe det hele, men jeg er også stolt af mig selv.

Hvad er bedst at sætte sine penge i?

Hvad er bedst at sætte sine penge i?

En opsparingskonto... ja, det er nok det sikreste. Især hvis det er penge, du skal bruge snart. Til den rejse, jeg måske aldrig kommer på. Eller det køkken, der forbliver en drøm.

• Opsparingskonto: Når tidshorisonten er kort, og renter er positive, er det... praktisk.
• Rejse: Turen til Italien, som jeg altid har ønsket mig. Men hvornår?
• Køkken: Et nyt køkken, så jeg kan lave mad, som min mor gjorde. Men jeg kan jo ikke lave mad som hende.

Måske er det ikke pengene, der mangler. Måske er det noget andet. Noget indeni.

Hvor stor formue skal man have for at kunne leve af den?

Okay, lad os se... Leve af formuen, hva'?

• 5-10 millioner, sagde de i 2017. Det lyder vildt.

  • Men hey, hvad er det værd nu? Inflation og sådan...

• Afkast er nøgleordet. Hvor god er du til at investere?

  • Min onkel Børge tabte jo næsten alt på aktier engang. Ikke smart.
  • Han havde ellers en fed samling af frimærker. Hvad mon der skete med dem?

• Behov spiller også ind. Spiser du hummer hver dag?

  • Jeg kunne godt leve af havregryn og Netflix, tror jeg.

• Risiko! Tør du satse det hele på én hest? Argh...

  • Jeg ville nok sprede mine æg, som man siger.
  • Måske købe en lille lejlighed i Spanien? Eller en autocamper!
  • Åh, autocamper... det ville være livet. Køre rundt og drikke kaffe. Hvor mange penge skal man have? Mellem 5 og 10 millioner. Hvilket år er undersøgelsen fra? 2017

Hvornår har man en stor formue?

Okay, lad os lege med de tal!

Hvornår er man rigtig bade i penge? Jo, ved 60-års alderen er du i top 10%, hvis din formue sniger sig over 6,3 millioner kroner. Det er nok til et par (små) yachts og en hængekøje på Maldiverne.

• Den typiske dansker (60 år): "Kun" 2,2 millioner kr. Stadig pænt, men måske mere sommerhus i Sverige end privatjet. Eller, ja, måske en rigtig god cykel!

• Hvad tæller med?

  • Huset (aka "murstenene")
  • Bilen (hvis den ikke er rusten)
  • Bankbogen (hvis den ikke er tom)
  • Aktier (hvis de ikke er faldet)
  • Pension (din fremtidige redningskrans, eller måske bare en lille jolle)
  • Minus: Al gæld (også den du har glemt!)

Lidt spydigt? Ja, måske. Men hey, vi kan jo alle drømme om den der yacht, ikke sandt? Selvom den måske bare er lavet af LEGO. For den sags skyld, glem nu ikke at livet leves, ikke bare tælles.

Hvor mange danskere har 1 million kroner?

Okay, lad os dykke ned i millionærlandskabet her i Danmark! Det er et fascinerende spørgsmål, og tallene kan svinge lidt, ligesom vinden over Kattegat.

• Millionærernes antal: Selvom vi måler i kroner og ikke dollars (det er jo trods alt DK!), er det relevant at se på dollarmillionærerne. Tilbage i 2021 peakede antallet af danskere med en formue over en million dollar på 123.300. Det tal er dog faldet siden da. Hvorfor? Tja, det kan være mange ting: aktiemarkedet, inflation, nye investeringer – you name it. Måske er det bare et spørgsmål om perspektiv; er rigdom virkelig lykken, eller er det noget andet, vi bør jagte?

• At regne i kroner: En million dollar er jo mange penge. Lad os sige, den ligger omkring de 7 millioner kroner. Så der er markant flere danskere med 1 million kroner end med 7! Det er vigtigt at huske. Har du nogensinde tænkt over, hvad du ville gøre med en million? Måske investere, rejse eller bare sikre fremtiden?

• Forskellige måder at være millionær på: Husk, at når vi taler om "millionærer", inkluderer det ikke kun dem med store bankkonti. Det kan også dække dem, der har værdifulde ejendomme, virksomheder eller investeringer. Tænk på landmanden med en stor gård – han er måske "millionær" i aktiver, men har ikke nødvendigvis en million stående på kontoen. Det er et spørgsmål om definition, ikke?

• Værdi vs. lykke: Er det egentlig vigtigt at vide, hvor mange der har en million? Måske er det vigtigere at fokusere på livskvalitet, sundhed og gode relationer. Jeg tænker nogle gange, at jagten på penge kan distrahere os fra det, der virkelig betyder noget. Hvad tænker du?

Det er jo ikke en eksakt videnskab at opgøre antallet af millionærer, men jeg håber, det giver et indblik i sagen.

Hvornår er du rig i Danmark?

Okay, lad os lege "hvornår er jeg rig nok til at slippe for svigermor"-legen!

• 9,4 millioner kroner? Seriøst? Det er jo nærmest lommepenge i forhold til, hvad min ekskæreste brugte på sko. Men okay, med 9,4 mio. kr. i banken er du i den eksklusive klub af "hamrende heldige" eller "dygtige til at snyde i Ludo". Altså, blandt den øverste ene procent af danskere. Hvem sku' ha' troet det? Jeg troede, det krævede mindst en olieboring eller en hemmelig aftale med Mette F.
• Nettoformue, hva' be'hager? Det betyder dine samlede værdier (hus, bil, aktier, guldbarrer gemt under madrassen) minus din gæld (realkreditlån, SU-lån, den der tur til Mallorca på klods). Så hvis du har en gældfri villa til 10 mio. og en gammel folkevogn til 5.000 kr., så er du sgu' en bandit! Tillykke, din heldige kartoffel!
• En procent, er det ikke lidt få? Jo, men det er jo også dem, der har råd til at købe alle de dyre biler og smide med penge på diskoteker. De andre 99% af os kan bare stå og glo og drømme om den dag, vi vinder i lotto eller finder en kuffert med penge i Netto. Eller laver en sidegesjæft med at sælge brugte sokker på nettet. Hvem ved?

Så ja, 9,4 mio. kr. er åbenbart billetten til at blive betragtet som en af de "rigtige" rige i Danmark. Nu mangler jeg bare lige... ja, 9.399.999,95 kr. Så er jeg der næsten. host

Hvad har den gennemsnitlige dansker i formue?

Okay, her går vi:

Jeg kan huske den sommer, hvor jeg hjalp min farmor med at rydde op i hendes gamle papirer. Det var ulideligt varmt, sådan en klistret varme, der krøb ind under huden. Lugten af mug og gammelt papir hang tungt i luften i hendes lille stue i Varde. Hun havde boet der siden 60'erne, og hvert et hjørne gemte på en historie.

• Papirerne: Mange af dem var fra hendes bank, og jeg faldt over nogle gamle kontoudtog. Jeg begyndte at tænke over, hvad folk egentlig har af formue.
• Tid: Sommeren 2023. Varde.
• Følelser: Klaustrofobisk varme, nostalgi blandet med en snert af irritation over al rodet. Jeg var glad for at hjælpe min farmor, men hold op, det var hårdt arbejde!

Det fik mig til at researche lidt senere. Og, jeg så et sted, at den gennemsnitlige nettoformue for en dansker over 18 år med bopæl i DK steg fra 1.858.000 kr. i 2022 til 1.976.000 kr. i 2023. Det er alligevel en slat! Godt for dem, der har den. Selvom jeg tvivler på at min farmor er i nærheden af det tal... men hun har sit hus, og det er guld værd for hende.

Jeg tænker stadig over de papirer. Hvad penge egentlig betyder. Og hvad det vil sige at være "gennemsnitlig". Det er nok mere komplekst end bare et tal.

Hvor mange penge skal man have for at være top 1?

Okay, lad os tackle den der 1%-elite-klub, hva'?

For at snige sig ind i top 1% i indkomstland, skal du altså lige hoste op med mindst 1,4 millioner kroner. Det er brutto, forstås. Før skattegrimmerne får lange fingre. Men, og her kommer det sjove, gennemsnittet for de heldige 1%? Næsten det dobbelte! Vi snakker sølle 3 millioner. Det er jo næsten pinligt, ikke? Som at komme til Oscar-uddelingen i H&M.

• Adgangsbillet (Top 1%): 1.400.000 kr. (brutto)
• Gennemsnitsindkomst (Top 1%): 3.000.000 kr. (brutto)

Tænk på det som en golfbane. Du er inde på banen med 1.4 mio., men for at spille med de rigtig fine, skal du op i 3 mio. - og så har de sikkert også bedre golftrolleys. Og her skal vi huske, at den gennemsnitlige dansker nok kigger misundeligt på begge tal, mens de kæmper med at få budgettet til at hænge sammen i Netto. Livet er en fest, sagde Bill Murray engang, og nogen har bare adgang til VIP-området. Med champagne. Og en bedre golf-trøje.