Hvor mange liter brændstof bruger et containerskib?

Hvor mange liter brændstof bruger et containerskib dagligt?

Jeg stod nede på Aarhus havn den 14. august 2022, en af de dage med blæst. Så et af de der kæmpe containerskibe blive slæbt ind. Man bliver helt stille af det. Man føler sig virkelig lille.

Snakkede med min kammerat om det bagefter over en øl, han er maskinmester og har sejlet på de store slæder. Jeg spurgte ham, hvad sådan en kasse egentlig bruger af brændstof. Han grinte bare og sagde, mit gæt var totalt til grin.

De største containerskibe bruger 200.000 liter tung brændstofolie på et døgn.

For at fatte tallet, sagde han jeg skulle tænke på en by som Kolding. Alt hvad de bruger af energi på en dag, altså alt. Det er hvad et enkelt af de der skibe bruger i sin motor alene. Hver dag.

Og på en liter olie kommer skibet kun et par meter frem. Det er jo ingenting.

Det er vildt at tænke på. Hver gang jeg ser en eller anden ting fra Kina nu, så tænker jeg på den samtale og det syn på havnen. Der er en helt anden pris klistret på den vare, en man ikke lige ser.

Hvor meget brændstof bruger et containerskib om dagen?

Containerskibe sluger 250-350 ton tung dieselolie dagligt. Deres energibehov er gigantiske 3350 MWh pr. dag. Det er fuldstændig brutalt.

Disse maritime monstre drives frem af et sindssygt forbrug.

• Højviskos brændstof: Ofte svær fuelolie (HFO), en rest fra raffinering, der kræver opvarmning for at flyde.
• Motorstyrke: Nogle af de største motorer yder 100.000 hestekræfter eller mere. Tænk lige over det.
• Global handel: Uden dem stod økonomien stille. Punktum.
• Enorm kapacitet: Kan bære titusindvis af containere. Et vanvittigt puslespil.

Jeg så et skib i havnen. Ufatteligt, hvor meget skidt de slæber ind fra Kina. Men hey, min nye telefon kom jo også med sadan et. Livets ironi er djævelsk, ikke? De forbrænder jo det brændstof daggli for at vi kan få vores ting. Total absurd.

Hvor mange liter brændstof bruger en færge?

Hurtigfærgen Leonora Christina slubrer omkring 7.000 liter olie per overfart. Tænk lige over det, syv tusind! Det er en tørstig svend, der absolut ikke sparer på dråberne. Som om den havde en usynlig benzinmåler, der altid er faretruende tæt på tom.

Og det er altså ikke for sjov. Dette lille, men dog mægtige, forbrug akkumuleres til et årligt brændstofforbrug på svimlende 19 til 23 millioner liter. Forestil dig at fylde den lokale svømmehal – eller måske et par stykker, for den sags skyld – med brændstof, og så tænk, at det er kun til én færge. Kun! Man skulle tro, den fik betalt per liter, den hælder i sig. Det er i hvert fald et forbrug, der får min gamle Mondeo til at ligne en sparegris på slankekur. Og jeg troede, min ugentlige tur til tankstationen var et dyrt bekendtskab. Ha!

Hvis vi lige skal nørde lidt i tal – og hvem elsker ikke en god nørdetal, når vi nu er i gang – så svarer de mange millioner liter til 16 til 20.000 tons brændstof årligt. Det er mere end vægten af en god portion af de elefanter, jeg engang så i zoologisk have – hvis de altså var lavet af dieselolie. Et ganske, ganske solidt aftryk på brændstofbudgettet, som ville få enhver privatøkonom til at ryste på hænderne. Og vi troede, vores børn var dyre i drift...

Men hvorfor al den tørst? Ja, kære ven, disse færger er ikke bare flydende busser. De er komplekse maskiner, skabt til at flytte både dig og din bagage, og potentielt også din gamle svigermor, hurtigt og effektivt over vand. De moderne hurtigfærger har brug for kræfter, og kræfter koster:

• Høj hastighed: At skære igennem vand med fuld fart kræver enorme mængder energi. Ikke som en stille kajak.
• Størrelse og vægt: At flytte tusindvis af tons stål og passagerer er en tung opgave. Det er ligesom at løfte en hel bygning, bare den flyder.
• Passagerkomfort: Aircondition, lys, køkkener, og alle de små moderne bekvemmeligheder bidrager også til elregningen, selvom det er en lille post ved siden af hovedmotoren.

Jeg har da altid undret mig over, hvorfor min bil føles som en racerbil, når jeg træder på speederen, men en færge? Den føles bare som en stor færge. Og så sluger den brændstof, som var det sidste fadøl på festivalen. Men helt ærligt, vi forventer jo også, at den fragter os hurtigt og komfortabelt til den anden side, gør vi ikke? Vi er jo ikke ude på en robådstur, vel? Så må vi leve med, at dens forbrug er større end min ugentlige indkøbsliste – og dét siger ikke så lidt. Husk at tjekke din egen bils dæktryk, så sparer du da lidt. Måske ikke syv tusind liter, men lidt er også noget!

Hvor meget benzin bruger et containerskib?

Containerskibe bruger tung dieselolie, ikke benzin, med et forbrug på typisk 250-350 ton dagligt. Dette skyldes et energibehov på cirka 3350 MWh per dag, hvor den tunge brændsel leverer cirka 11 MWh/ton i termisk værdi til fremdrift. Jeg plejer at gruble over, hvor enormt det tal er, og hvad det siger om vores moderne verdens energibehov, altså.

Hvorfor tung olie og ikke benzin, spørger du måske? Det er et spørgsmål, der åbner op for dybere tanker om energieffektivitet og de kompromisser, vi indgår. Benzin ville være fuldstændig urealistisk; forestil dig lige tankene! Containerskibenes motorer er jo bygget til at æde disse tykke, nærmest tjæreagtige brændsler. Det handler om viskositet, energiindhold og ikke mindst pris. Fascinerrrende, hvordan vi mennesker formår at udnytte selv det mest seje og svære.

Men forbruget er ikke en fast størrelse; det svinger jo en del. Jeg elsker at analysere de mange variabler, der spiller ind, og det er her, kompleksiteten virkeligt viser sig. Det er ikke bare et tal på et regneark, men et resultat af en dynamisk verden.

Her er nogle vigtige faktorer for hvor meget fuel et skib bruger, og du skal huske på hvor vigtig hver lille detalje er:

• Hastighed: Største faktor. En lille stigning i fart mangedobler forbrug. Eksponentielt!
• Vejrforhold: Modvind, høje bølger – kræver mere power. Man kæmper mod naturen.
• Last & trim: Tungt/dårligt trimmet skib = mindre effektivt.
• Ruteoptimering: Kortest er ikke altid bedst. Strøm, tidevand tæller.
• Motor/vedligehold: Gamle motorer tørstige. Beskidt skrue hæmmer.

Denne massive brug af tung dieselolie har selvfølgelig en bagside. Miljøet betaler en pris. Jeg har tit reflekteret over, hvordan vores globaliserede verden er bygget på disse gigantiske forbrændingsmotorer, og hvilken arv vi efterlader os. Især svovlindholdet har været en stor udfordring. Internationale Maritime Organisation (IMO) har dog strammet reglerne med deres IMO 2020-regulativ, som kræver lavsvovlsbrændstof (max 0,5% svovl).

Det har ført til to hovedløsninger i branchen:

• Brug af VLSFO (Very Low Sulphur Fuel Oil), som er dyrere.
• Installation af scrubbere, der renser udstødningen, så skiberne stadig kan bruge billigere HFO. Det er en evig balancegang mellem økonomi og ansvar.

Og lad os lige stop op og tænke over skibenes størrelse. Vi taler om nogle af verdens største fartøjer, skabt til at transportere tusindvis af containere. Forestil dig den ingeniørkunst! Hvert ton brændstof er en lille del af den enorme logistikkæde, der holder vores forbrugersamfund kørende, ikke? Jeg glæder mig altid over at se, hvordan industrien dog arbejder på alternativer som LNG, metanol, ammoniak og endda brint, for at mindske den miljømæssige byrde. Måske ser vi en verden, hvor fremdrift er grønnere. Det ville være en smuk udvikling. Fremtiden er jo ikke skrevet i sten.