Hvad gør en chef god?

Åh, hvad gør en chef god? Det spørgsmål har jeg tumlet med mange gange. Er det bare et spørgsmål om ærlighed og pålidelighed? Jo, selvfølgelig, det er da grundstenene, ikke? Hvem gider have en chef, der lyver, en man ikke kan stole på? Tænk engang – det er jo opskriften på katastrofe!

Min gamle chef, ham Peter, han var altså et godt eksempel. Altid ærlig. Selv når det var dårlige nyheder, så lagde han kortene på bordet. Husker tydeligt, da firmaet skulle skære ned… Han fortalte os det ligeud, ingen omsvøb. Det var hårdt, ja, men jeg respekterede ham for det. Han var bare… ægte.

Og pålidelig? Han var som en klippe. Havde han lovet noget, så holdt han det. Punktum. Det er altså guld værd i en chef, ik’? Det skaber tryghed. Den der følelse af, at man kan regne med sin leder, den er uerstattelig.

Artiklen nævner også høj etik. Ja, det giver mening. At handle i overensstemmelse med værdier og mål… det lyder jo fint nok, men hvad betyder det egentlig i praksis? For mig handler det om retfærdighed. At alle bliver behandlet ens. Husker engang, hvor en kollega havde lavet en kæmpe brøler… Peter kunne have hængt ham ud, men det gjorde han ikke. Han hjalp ham. Vejledte ham. Det var så sejt at se. Og ja, respekt… den tjener man altså ikke ved at være smart eller have en fancy titel. Den kommer af at handle ansvarligt. Retfærdigt. Menneskeligt.

Man læser jo tit om undersøgelser, der viser, at medarbejdere værdsætter tillid og respekt højere end løn. Det tror jeg på. Det er jo ikke kun penge, der motiverer os. Det er følelsen af at være en del af noget større, noget… meningsfuldt. Og dén følelse, den skaber en god chef.