Hvad er Roskilde Festivals overskud?

Roskilde Festival: 15,4 millioner i overskud

At forstå hvad er roskilde festivals overskud kræver indsigt i festivalens unikke non-profit struktur. Fremfor at generere gevinst til ejere, prioriterer organisationen støtte til velgørende og almennyttige projekter. Læs videre for at få klarhed over, hvordan festivalens økonomiske model reelt fungerer og hvem der i sidste ende modtager de indsamlede midler.

Hvad er Roskilde Festivals overskud egentlig?

Roskilde Festival skabte et overskud på 15,4 millioner kroner efter den seneste afholdte festival. ^[1] Fordi festivalen er 100 procent non-profit, doneres hele dette beløb ubeskåret til velgørende og almennyttige formål med et særligt fokus på børn og unge.

Gennem årene har organisationen genereret og uddelt mere end 400 millioner kroner til humanitære og kulturelle formål.^[2] Det er et astronomisk beløb. Men der er en helt specifik og ofte overset detalje omkring, hvordan disse penge overhovedet opstår - en detalje, de fleste festivalgængere fuldstændig misforstår. Jeg vil forklare præcis, hvad det er, i afsnittet om økonomi længere nede.

Hvor mange penge tjener Roskilde Festival på billetter og salg?

Lad os være ærlige - når man betaler over 2400 kroner for en festivalbillet, er det utroligt nemt at antage, at en eller anden bagmand bliver stenrig. Jeg har selv stået i en uendelig kø til pitten foran Orange Scene og tænkt præcis den tanke. Man kigger på menneskemængden og tænker på roskilde festival overskud.

Men sandheden er en helt anden. Alting koster. Musikbudgettet alene udgør ofte over 60 millioner kroner årligt.^[3] Dertil kommer leje af jord, kilometerlange hegn, massiv sikkerhedsinfrastruktur og aflønning af professionelle specialister.

Udgifter og den skjulte sandhed

Her er den detalje, jeg nævnte tidligere: Overskuddet på 15,4 millioner kroner eksisterer kun, fordi festivalen er bygget på gratis arbejdskraft. Hvis de over 30.000 frivillige skulle have udbetalt en almindelig timeløn for deres indsats i boder, vagtplaner og oprydning, ville festivalen gå massivt i minus. Hvert eneste år. Så simpelt er det.

Når man står midt i støvet på campingområdet om søndagen og kigger ud over et hav af efterladte telte, knuste dåser og glemte luftmadrasser, kan man nemt miste troen på menneskeheden, indtil man ser horderne af frivillige spejdere og idrætsklubber, der ufortrødent rykker ind for at rydde op og dermed tjene penge til deres lokalsamfund.

Hvem får Roskilde Festivals overskud helt præcist?

Mange tror, at pengene udelukkende går til store, globale ngoer. Det er forkert. Selvom organisationer som Amnesty International og Læger uden Grænser historisk har nydt godt af fondens midler, går en massiv andel direkte til det lokale vækstlag i Danmark.

Næsten 40 procent af de samlede midler fordeles typisk til lokale idrætsforeninger, spejdertrupper og græsrodsbevægelser.^[4] Det betyder, at når du køber en fadøl, betaler du potentielt for nye fodboldmål til den lokale klub i Roskilde.

Fokus på børn og unge

Fonden Roskilde Festival har et indskrevet og urokkeligt fokus: At styrke børn og unges muligheder og fællesskaber. Dette gælder både i Danmark og internationalt. Foreninger kan løbende ansøge om midler, og donationerne bliver uddelt to gange årligt.

Det er en fascinerende model. Nærmest genial.

Er festivalen 100 % non-profit?

Ja, absolut. Der findes ingen private aktionærer, der kan trække et udbytte ud. Foreningen og Fonden Roskilde Festival drives af et ulønnet repræsentantskab og en bestyrelse. Modsat mange andre store europæiske festivaler, er formålet ikke at skabe økonomisk vækst for ejerkredsen.

Dette skaber en unik stemning på pladsen. Det kaldes 'Orange Feeling' - og selvom det lyder som et billigt marketing-trick, kan man faktisk mærke forskellen, når man ved, at bartenderen i ølteltet arbejder gratis for at samle ind til sin håndboldklub.

Sammenligning: Non-profit vs Kommercielle Festivaler

For at forstå Roskilde Festivals unikke model, hjælper det at se på de helt grundlæggende forskelle mellem deres struktur og de store kommercielle aktører i branchen.

Roskilde Festival (Non-profit)

• Kulturel fremme, humanitær støtte og opbygning af unges fællesskaber.
• 100 procent af overskuddet doneres til velgørende og almennyttige formål.
• Båret af over 30.000 frivillige, der bytter arbejde for adgang og foreningsstøtte.
• Ejes af Fonden Roskilde Festival, der ikke har private ejere eller aktionærer.

Kommercielle Festivaler (Tinderbox, NorthSide)

• At levere en god oplevelse med henblik på at skabe økonomisk vækst for ejerne.
• Udbetales typisk som udbytte til private ejere, kapitalfonde eller aktionærer.
• Større andel af lønnet personale, selvom frivillige også benyttes.
• Ejes ofte af store internationale underholdningskoncerner som Live Nation.

Frivillighedens virkelighed: Roskilde Håndboldklub

Roskilde Håndboldklub, en lokal forening med omkring 400 medlemmer, manglede desperat penge til nyt udstyr og mere haltid i foråret. De takkede ja til at stille med et hold for at rydde op på campingområdet under festivalen for at tjene en del af overskuddet.

Første vagt var et absolut mareridt. Regnen silede ned, og teenagere fra klubben klagede over lugten, kulden og det ufattelige svineri. De forsøgte at rydde et helt område på én gang uden system, hvilket resulterede i, at de knap nåede halvt igennem opgaven på fem timer. Motivationen var i bund.

Vendepunktet kom - og det tog dem tre udmattende dage at indse dette - da bestyrelsen delte dem op i små teams og gjorde det til en konkurrence. I stedet for at kigge på den uendelige mængde affald, fokuserede hvert hold kun på deres egen lille firkant og arbejdede systematisk.

Efter otte dages hårdt arbejde tjente foreningen over 150.000 kroner til klubkassen. Pengene sikrede ikke bare nyt udstyr til næste sæson, men den udmattende oplevelse skabte et uventet stærkt sammenhold blandt de unge, der endelig forstod værdien af hårdt arbejde og fællesskab.