Hvad bestemmer elprisen?

Hvad bestemmer elprisen: Udbud og efterspørgsel

Forståelse af markedets mekanismer belyser hvad bestemmer elprisen i hverdagen. Flere skiftende faktorer påvirker de løbende svingninger i elpriserne markant. Indsigt i disse forhold hjælper forbrugere med at optimere deres strømforbrug og reducere de månedlige energiomkostninger. Læs de vigtigste detaljer om elmarkedets dynamik her.

Hvad bestemmer elprisen nu og i fremtiden?

Elprisen kan være utrolig svær at gennemskue, da den ændrer sig hele tiden. Grundlæggende bestemmes den rå elpris af markedsmekanismen udbud og efterspørgsel på den fælles nordiske elbørs. Prisen svinger afhængigt af, hvor meget strøm der produceres fra vind og vejr, samt hvor meget strøm vi forbruger på bestemte tidspunkter af døgnet.

Når man ser på elregningen, opdager de fleste dog hurtigt, at selve strømmen kun udgør en mindre del af det samlede beløb. Den gennemsnitlige forbruger betaler en samlet pris, hvor transport, nettariffer, moms og statsafgifter fylder en betydelig del. Men selve råprisen - altså den pris, som elhandelsselskaberne indkøber strømmen til - er det mest dynamiske element i hele regnestykket. Men der er en vigtig detalje, som mange overser, og den handler om, hvordan prisen afregnes i løbet af døgnet. Jeg vil forklare denne afgørende mekanisme i afsnittet om forbrugets betydning for timeprisen længere nede.

Udbud og efterspørgsel på den nordiske elbørs

Den rå elpris fastsættes på elbørser, hvor det danske marked er tæt forbundet med Nord Pool. Her mødes producenter og elhandlere hver dag i en lukket auktion for at matche den forventede produktion med det forventede forbrug for det kommende døgn. Det handler om ren balance. Hverken mere eller mindre.

Det er her, den såkaldte merit order-model kommer i spil. Elbørsen sorterer alle tilgængelige energikilder efter deres produktionsomkostninger, hvor vedvarende energi som vind- og solkraft altid er de billigste at sætte i drift. Hvis efterspørgslen er lav, kan de grønne kilder dække behovet alene, hvilket presser spotprisen helt i bund. Hvis efterspørgslen derimod stiger voldsomt, bliver man nødt til at starte de dyrere fossile kraftværker op for at følge med. Den dyreste energikilde, der er nødvendig for at dække den sidste kilowatt-time, ender med at bestemme prisen for alle aktører i den specifikke time.

Produktionens betydning for markedsprisen

Vejret spiller en gigantisk rolle i det moderne elmarked. I perioder med kraftig blæst og høj solskin producerer vindmøller og solceller enorme mængder strøm. Da disse energikilder har minimale marginalomkostninger, falder prisen markant. Faktisk ser vi jævnligt negative elpriser i weekender med lavt forbrug og høj vindproduktion.

Når vinden derimod lægger sig, opstår der en situation, som i branchen kaldes for dunkelflaute. Her må markedet forlade sig på traditionelle kraftværker eller import af strøm fra vores nabolande. Det er her, råvarepriser som gas, kul og olie for alvor slår igennem på din elregning. Selvom Danmark har en høj andel af grøn energi, er vi stadig dybt afhængige af det europæiske energinetværk, hvilket betyder, at en gasmangel i Sydeuropa lynhurtigt kan mærkes på de danske timepriser.

Forbruget og dets betydning for timeprisen

Her er den kritiske faktor, som jeg nævnte tidligere: Elprisen afregnes i dag på ekstremt korte intervaller. Tidligere blev prisen udelukkende fastsat på timeniveau, men markedet har bevæget sig mod en model, hvor prisen fastsættes for hvert enkelt kvarter for at sikre en endnu bedre fysisk balance i elnettet.

Dette skaber nogle meget markante mønstre i løbet af døgnet. Prisen er typisk lavest om natten mellem klokken 01 og 04, hvor de fleste mennesker sover, og industrien kører på lavt blus. Modsat stiger prisen dramatisk i de såkaldte kogespidser mellem klokken 17 og 20 om aftenen. Det er her, familierne kommer hjem, tænder for komfuret, sætter vaskemaskinen i gang og oplader elbilen. Efterspørgslen eksploderer, og elnettet bliver maksimalt belastet.

Jeg vil være helt ærlig - i starten syntes jeg, det var utrolig irriterende at skulle planlægge mit forbrug efter en app. Min første måned med variabel elpris blev en dyr fornøjelse, fordi jeg af ren vane opladede mig bil klokken 18 midt i den værste kogespids. Det gav mig en unødvendig høj regning. Efter to ugers irritation tog jeg mig sammen, ændrede bilens timer til at starte klokken 02 om natten, og prisen faldt markant. Det kræver en mindre adfærdsændring, men det virker.

Hvordan råvarer og geopolitik påvirker prisen

Selvom den grønne omstilling buldrer afsted, er det europæiske elmarked stadig tæt forbundet med de globale råvaremarkeder. Når prisen på naturgas eller kul stiger på grund af geopolitiske spændinger eller logistiske flaskehalse, trækker det automatisk elpriserne med op i de timer, hvor de fossile kraftværker er nødvendige for at holde balancen.

Derudover spiller CO2-kvoter en stigende rolle for de kraftværker, der udleder drivhusgasser. Jo højere prisen er på disse kvoter, desto dyrere bliver det at producere strøm baseret på kul og gas. Det fungerer som en indirekte afgift på fossil produktion, som i sidste ende væltes over på forbrugerne i hele Europa. Derfor kan politiske beslutninger i EU eller konflikter på den anden side af jorden have en direkte indvirkning på, hvad det koster dig at bage et franskbrød i ovnen derhjemme.

Fast pris versus variabel pris på strøm

Variabel pris (Anbefales til de fleste)

• Prisen ændrer sig time for time baseret på spotmarkedet på Nord Pool
• Giver mulighed for store besparelser, hvis du flytter dit forbrug til de billige timer
• Høj - du mærker markedsstigninger med det samme, hvis energikriser opstår

Fast pris

• Du betaler den samme faste øre-pris pr. kilowatt-time i hele kontraktperioden
• Ofte dyrere over en længere periode, da elselskabet indbygger en risikopræmie
• Lav - du kender dine udgifter og er beskyttet mod pludselige prisstigninger

Mias adfærdsændring i lejligheden i Aarhus

Mia, en 29-årig sygeplejerske fra Aarhus, boede i en ældre lejlighed og oplevede, at hendes elregning steg markant i vintermånederne. Hun var frustreret, fordi hun følte, at hun ikke brugte særlig meget strøm i hverdagen.

Hendes første forsøg på at spare involverede at slukke for alt standby-strøm og udskifte alle pærer. Det hjalp næsten ingenting på den månedlige regning, og hun var tæt på at opgive projektet helt.

Vendepunktet kom, da hun hentede en app til at overvåge strømpriserne og opdagede, at hun kørte sine vaskemaskiner præcis klokken 18, når prisen toppede. Hun begyndte i stedet konsekvent at bruge maskinernes timer-funktion.

Efter en måned faldt hendes udgifter til selve strømmen mærkbart, simpelthen fordi tøjvasken nu kørte automatisk klokken 02 om natten, hvor strømmen var billigst.