Hvor mange penge tjener Roskilde?

Hvor mange penge tjener Roskilde festival?

Søger du svar på hvor mange penge tjener roskilde festival og hvordan økonomien hænger sammen? Festivalen adskiller sig markant fra kommercielle musikbegivenheder. Forståelse af den unikke non-profit struktur sikrer indsigt i festivalens sande økonomiske formål. Læs med her for at opnå fuldt overblik over regnskabet.

Hvad tjener Roskilde egentlig?

Spørgsmålet om, hvor mange penge tjener roskilde, kan forstås på to vidt forskellige måder. Svaret afhænger fuldstændig af, om du leder efter det økonomiske overskud fra den verdensberømte Roskilde Festival, eller om du er nysgerrig på indkomsten for borgerne og skatteindtægterne i Roskilde Kommune. Begge dele fortæller en fascinerende historie om økonomi - men på helt forskellige præmisser.

Hvis vi ser på festivalen, taler vi om en af Europas absolut største non-profit begivenheder. Hvis det derimod handler om kommunen, ser vi på en solid sjællandsk økonomi med et indkomstniveau, der ligger et godt stykke over landsgennemsnittet. Lad os pille tallene fra hinanden, så du får det præcise svar på netop det, du søger.

Roskilde Festivals overskud: Millioner til gode formål

Roskilde Festival genererer typisk et årligt roskilde festival overskud på mellem 13 og 20 millioner kroner. Men her kommer den vigtigste detalje: Festivalen beholder ikke selv en eneste krone. Da festivalen drives som en almennyttig forening, uddeles hele overskuddet ubeskåret til humanitære, kulturelle og velgørende formål, med et helt særligt fokus på børn og unge.

Kigger man på det seneste roskilde festival regnskab, svinger overskuddet naturligt fra år til år afhængigt af vejr, billetsalg og driftsomkostninger. Festivalen i 2025 landede et flot overskud på 15,37 millioner kroner. Året før, i 2024, løb resultatet op i 13,5 millioner kroner, mens festivalen i 2022 genererede præcis 15,0 millioner kroner. Den historiske rekord stammer fra 2014, hvor overskuddet nåede helt op på 26,7 millioner kroner. Siden begyndelsen i 1971 har festivalen samlet set sendt over 476 millioner kroner videre til organisationer og projekter over hele verden. Pengene lander blandt andet hos initiativer som Røde Kors og diverse ungdomsbevægelser.

I min tid som festivalgæst og observatør af kulturlivet har jeg ofte hørt folk brokke sig over de stigende billetpriser. Men det giver en helt anden mavefornemmelse, når man indser den økonomiske motor, man reelt støtter. Det is ikke grådige aktionærer, der skummer fløden midt om natten på campingpladsen. Hver evig eneste øl og billet bidrager direkte til projekter, der gør en mærkbar forskel for sårbare unge.

Indkomst og skat i Roskilde Kommune

Hvis din nysgerrighed derimod retter sig mod, hvor meget tjener roskilde kommune og dens cirka 93.142 indbyggere, skal økonomien gøres op på en helt anden måde. En kommune tjener jo ikke penge for at skabe profit, men opkræver skatter for at drive skoler, ældrepleje og infrastruktur.

Borgernes personlige økonomi i Roskilde er generelt stærk. Den gennemsnitsindkomst roskilde kommune - altså de penge, der er tilbage til rådighed efter skat - ligger på 342.157 kroner årligt per indbygger. Dette tal placerer Roskilde godt over gennemsnittet for hele landet. For at finansiere de kommunale opgaver opkræver lokalstyret en kommuneskat på 25,20 procent, mens grundskylden is fastsat til en sats på 7,4 promille.

Sammenligning: Festivaloverskud vs. Kommunal indtægt

For at forstå de to økonomier i Roskilde kan det være nyttigt at stille dem op over for hinanden. Selvom tallene ikke kan sammenlignes direkte, viser de tydeligt forskellen på en massiv kulturbegivenhed og en offentlig myndighed.

Økonomisk overblik over Roskilde

Roskilde Festival (Non-profit)

• 100 procent doneres ubeskåret til velgørende og almennyttige formål.
• Billetsalg, mad, drikkevarer og sponsorater fra omkring 130.000 deltagere.
• Et overskud på mellem 13 og 20 millioner kroner.

Roskilde Kommune (Offentlig)

• Finansiering af lokal velfærd, skoler, veje, kultur og sundhed.
• Indkomstskat fra borgerne samt ejendoms- og grundskyldsskatter.
• Et balanceret budget baseret på skatteopkrævning og bloktilskud.

Fra frivillig indsats til lokal støtte i Roskilde

Mads, en 24-årig studerende fra Roskilde, meldte sig som frivillig hegnsvegat til festivalen. Han mødte op med tunge øjenlåg til de tidlige vagter, og den konstante regn det første år gjorde næsten, at han tog hjem før tid.

Han overvejede seriøst at smide vesten i frustration, da en gruppe fulde gæster væltede et pælehegn midt om natten. Men fællesskabet blandt de andre frivillige holdt ham oppe, og de fik hurtigt rejst hegnet igen.

Det var først i de efterfølgende måneder, at den egentlige åbenbaring ramte ham. Mads opdagede, at hans lokale sportsklub modtog en del af festivalens overskud som tak for de frivilliges samlede indsats.

Klubben modtog over et par omgange midler, hvilket betød nye faciliteter til ungdomsholdene. Mads indbød derefter flere venner til at melde sig det efterfølgende år, da den direkte lokale værdi pludselig blev helt synlig.