Kan man få børn med sig selv?

Kan man få børn med sig selv? Biologisk vs juridisk svar

Overvejer du at gå forældrevejen alene, er det vigtigt at kende mulighederne.
Selvom biologien sætter grænser for reproduktion uden en partner, findes der andre veje til familielivet. At forstå kan man få børn med sig selv og reglerne for solomødre sikrer dig mod misforståelser og hjælper dig trygt i gang med din fertilitetsrejse.

Kan man få børn med sig selv biologisk set?

Svaret på det spørgsmål afhænger af, om man ser på det ud fra et rent biologisk perspektiv eller fra en juridisk og praktisk vinkel i Danmark. Biologisk set er det ikke muligt for et menneske at befrugte sig selv eller få et barn udelukkende med sit eget genetiske materiale. Parthenogenese, som er en form for ukønnet forplantning, forekommer hos visse dyr, men det findes ikke naturligt hos mennesker.^[2] Der skal altid to kønsceller – en sædcelle og et æg – til for at danne et levedygtigt foster.

Hvorfor kroppen ikke kan bevaeges til selvreproduktion

Kroppens celler deler sig ved mitose, men kønsceller kræver meiose, hvor arvemassens kromosomer fordobles og deles på en helt særlig måde. Uden mandligt sædmateriale mangler de nødvendige kromosomer til at sætte gang i celledelingen. Når folk spørger, om man kan få børn med sig selv, skyldes det ofte en nysgerrighed omkring den teknologiske udvikling inden for genetik. Helt ærligt lyder det som noget fra en science fiction-film.

Selvom forskere har eksperimenteret med at skabe kunstige kønsceller fra stamceller hos mus, er vi stadig langt fra at kunne gøre det samme fuldt ud hos mennesker. Desuden er de etiske og biologiske forhindringer enorme. En sådan proces ville indebære en ekstrem grad af indavl, da barnet kun ville arve gener fra én person, hvilket hurtigt ville udløse alvorlige genetiske sygdomme.

Hvordan enlige kvinder stifter familie i Danmark

Selvom man ikke kan faa et barn med sig selv paa den maade, aabnede lovgivningen i 2007 op for en anden loesning, der forandrede livet for mange kvinder. Siden da har det vaeret tilladt for laeger at yde fertilitetsbehandling til solomoedre. Solomoedre er single kvinder, der bevidst vaelger at faa et barn alene uden en partner. En af de mest udbredte veje hertil er fertilitetsbehandling med donorsæd. ^[1]

Processen kraever, at man kontakter enten en offentlig eller privat fertilitetsklinik. Her gennemgaar man en raekke sundhedstjek og samtaler for at sikre, at rammerne er paa plads. Behandlingen foregaar typisk via insemination eller IVF (reagensglasbehandling), afhaengig af den enkeltes helbred og alder. Det koster som regel en del overvejelser at tage det skridt.

Juraen og reglerne for solomoedre

Naar en enlig kvinde vaelger at faa et barn med hjaelp fra en saedbank, er de juridiske retningslinjer meget klare i Danmark. Kvinden staar alene med foraeldremyndigheden og ansvaret, men barnet har ret til at kende doens identitet, hvis der vaelges en aaben donor, naar barnet fylder 18 aar. Saedbanker tilbyder dog ogsaa anonyme donorer i visse internationale sammenhaenge, men i Danmark er reglerne strammet op for at beskytte barnets tarv.

De oekonomiske og praktiske aspekter spiller ogsaa en stor rolle. Offentligt stoetset fertilitetsbehandling er tilgaengelig for enlige kvinder under visse aldersgraenser og BMI-krav, men mange vaelger private klinikker for at undgaa ventetider. Det er en rejse, der kraever grundig forberedelse, men for mange solomoedre aabner det doeren til et oenskereliv som moer.

Sammenligning af muligheder for at faa barn som enlig

Naar man som enlig kvinde oensker at stifte familie, staar man primaert over for to veje, da biologisk selvreproduktion ikke er en mulighed.

Fertilitetsbehandling med donorsaed (Klinik)

- Krav om godkendte donorer med kendt eller anonym profil

- Kan vaere gratis via det offentlige system eller egenbetaling privat

- Foregaar professionelt paa klinik med insemination eller IVF

- Fuldt ud lovligt og reguleret af danske sundhedsmyndigheder

Adoption for enlige

- Ikke relevant; barnet har egne biologiske foraeldre

- Ofte hoejere omkostninger til formidlingsgebyrer og rejser

- Godkendelsesforloeb gennem socialraadgivere og adoptionsbureauer

- Meget langvarig proces med skrappe internationale og nationale krav

Mais beslutning om at blive solomor i Danmark

Mai, en 34-aarig laerer fra Aarhus, oenskede brændende at finde en partner og stifte familie, men da hun rundede de 35 aar uden en kæreste, stod hun over for et tidspres og personlige forventninger.

Foerste forsoeg paa at finde afklaaring var praeget af indre uro og angst for at blive doemt af familien. Hun troede laenge, at man noedvendigvis maatte have en mand for at opnaa det perfekte familieliv.

Efter mange soevnloese naetter indsaad hun, at den biologiske ur tikkede hurtigere end muligheden for at finde den rette partner, og hun begyndte at undersoege reglerne for solomoedre i Danmark.

Efter et halvt aars forloeb paa en klinik bar det frugt, og i dag lever hun med sin lille datter, hvor hun har fundet en dyb ro i tingenes tilstand.