Kan et barn overleve i uge 22?

Uge 22… kan et lille bitte menneske virkelig klare den? Det er et spørgsmål, der borer sig ind i hjertet på enhver forælder. Jeg kan næsten ikke forestille mig den frygt og usikkerhed, man må føle, hvis man står i den situation. Tænk engang, at ens barn kommer til verden så skrøbeligt og alt for tidligt.

Man hører jo, at det er muligt at overleve, men sjældent. Det ord, “sjældent”, hænger bare i luften som en klam tåge. Udenfor Skandinavien, får de små krigere åbenbart ikke altid den hjælp, de har brug for. Det er jo helt forfærdeligt at tænke på. Hvorfor skulle et barns liv være mindre værd bare fordi det er født et andet sted? Det giver ingen mening for mig.

Så læser man om de svenske tal – 58% overlevelse i uge 22! Det giver håb, ikke? Næsten 6 ud af 10… det er jo faktisk ret meget, når man tænker på, hvor tidligt det er. Det understreger virkelig, hvor vigtig aktiv behandling er. Husker I den historie om lille Laura, der blev født i uge 23? Hun var jo så lille, at hun kunne ligge i min håndflade. Lægerne kæmpede for hende, og hun klarede den! Det beviser jo, at mirakler kan ske. Men det viser også, at den rette behandling er altafgørende. Tænk hvis Laura var blevet født et sted, hvor de ikke havde de samme ressourcer… jeg tør slet ikke tænke tanken. Det er jo hjerteskærende.

Det er så vigtigt, at alle for tidligt fødte børn får den bedst mulige chance for at overleve, uanset hvor de bliver født. Det er vel det mindste, vi kan gøre for disse små kæmpere?