Hvornår skal man være bekymret for feber?

Hvornår skal feberen give anledning til bekymring?

Feber er kroppens naturlige forsvarsmekanisme mod infektioner. Den øgede kropstemperatur gør det sværere for bakterier og virus at formere sig, samtidig med at den stimulerer immunforsvaret. Ofte er feber derfor et positivt tegn på, at kroppen bekæmper en sygdom. Men hvornår skal man være bekymret, og hvornår er det nødvendigt at søge lægehjælp?

Som udgangspunkt behøver voksne ikke at være bekymrede over feber under 38,5 grader, medmindre den varer ved i mere end tre dage. Det er vigtigt at huske, at feber i sig selv ikke er en sygdom, men et symptom. Derfor er det vigtigere at fokusere på de øvrige symptomer, der ledsager feberen, end på selve temperaturen.

En let feber kan ofte håndteres med hvile, rigeligt med væske og eventuelt håndkøbsmedicin som paracetamol eller ibuprofen til at lindre ubehaget. Disse midler sænker feberen og lindrer smerter, men behandler ikke den underliggende årsag.

Hvornår skal man søge læge?

Selvom feber oftest er ufarlig, er der situationer, hvor det er vigtigt at søge læge. Kontakt din læge eller lægevagten, hvis:

• Feberen er over 38,5 grader og varer ved i mere end tre dage. Langvarig feber kan være tegn på en mere alvorlig infektion.
• Du oplever andre alvorlige symptomer. Vær særligt opmærksom på symptomer som stærke smerter i brystet, åndenød, kraftig hovedpine, stiv nakke, udslæt der ikke forsvinder ved tryk, forvirring, hallucinationer eller kramper. Disse symptomer kan indikere en alvorlig sygdom som meningitis, lungebetændelse eller en alvorlig allergisk reaktion.
• Du har nedsat immunforsvar. Personer med kroniske sygdomme, der påvirker immunforsvaret, såsom HIV, kræft eller autoimmune sygdomme, er mere sårbare over for infektioner og bør kontakte læge ved enhver form for feber. Det samme gælder for personer, der tager immunsupprimerende medicin.
• Feberen kommer pludseligt og voldsomt. En hurtig stigning i kropstemperaturen kan være tegn på en alvorlig infektion.
• Du har for nylig rejst til et område med risiko for infektionssygdomme. Hvis du har feber efter at have rejst til et område med udbrud af f.eks. malaria, denguefeber eller zikavirus, er det vigtigt at kontakte læge.
• Du er dehydreret. Tegn på dehydrering inkluderer tørst, mørk urin, hovedpine og svimmelhed.
• Du er bekymret. Stol på din mavefornemmelse. Hvis du er bekymret for din feber eller dit generelle helbred, er det altid bedre at søge lægehjælp.

Feber hos børn:

Feber hos børn håndteres lidt anderledes end hos voksne. Små børn kan have højere feber end voksne uden nødvendigvis at være alvorligt syge. Det er dog vigtigt at være opmærksom på barnets almentilstand. Kontakt lægen, hvis barnet er sløvt, ikke spiser eller drikker, har svært ved at trække vejret, eller hvis du er bekymret.

Konklusion:

Feber er oftest et harmløst symptom på en infektion, som kroppen selv kan bekæmpe. Det er vigtigt at fokusere på de ledsagende symptomer og søge lægehjælp, hvis feberen er høj, langvarig eller ledsages af andre alvorlige symptomer. Ved tvivl er det altid bedst at kontakte lægen for at få en vurdering.