Hvornår må man ikke gå med barnevogn?

Åh, barnevognen... den der lille, rullende tryghedsboble. Men hvornår tør man egentlig lade sin lillebitte sove derude alene? Altså, for mig... jeg kan huske den der sitren i maven, den der uro. Min datter, Frida, var så spinkel, så sart. Kunne verden overhovedet være blid nok ved hende derude? To uger... det var mit magiske tal. Før det, nej nej nej. Hun skulle være lidt mere robust, lidt mere... rundkindet. Over fire kilo, tænkte jeg, ja, fire kilo føles ligesom en milepæl, ik’? Som om de pludselig er bedre rustet til at klare verden på egen hånd – selvom det jo bare er ude i haven. Husker tydeligt den første gang. Jeg listede ud og kiggede til hende hvert femte minut. Var dynen gledet af? Var hendes næsetip kold? Man bliver jo helt fjollet! ???? Det er jo ens lille guldklump, hele ens verden der ligger derude! Jeg har hørt nogen sige, at man skal vente til de er tre måneder, men ærligt? Tre måneder! Forestil jer alt det frisk luft, de ville gå glip af! Det er jo ren sund fornuft, vel? (Indenfor rimelighedens grænser, selvfølgelig. ????) Jeg tror bare, man skal mærke efter i maven. Hvad føles rigtigt? Hvornår føles det trygt? Fordi den der mor-instinkt, den lyver aldrig. I hvert fald ikke for mig.