Hvordan introducerer man sut?

Okay, lad mig lige dykke ned i det med sutter. Det er jo sådan et kapitel for sig, ikke? Her er mit bud på, hvordan man kan introducere den lille “trøstebamse” i gummi, set fra min egen, ret kaotiske, men kærlige vinkel:

Hvordan introducerer man sutten? (Og hvorfor er det ikke altid en dans på roser!)

Okay, lad os snakke om sutter. Den lille gummiding, der enten kan være din redning eller… ja, en konstant kilde til frustration. Er det ikke underligt, hvordan så lille en ting kan fylde så meget i ens liv?

Men, hvordan gør man det så? Jeg husker tydeligt, da jeg skulle introducere sutten til min egen lille krudtugle. Spændingen, forventningen… og så det totale flop! Ha!

• Timing er alt! Lad os være ærlige, en sulten baby er ikke den mest samarbejdsvillige baby. Så, det vigtigste er at vente til efter amning eller madning. En mæt baby er en glad baby – og en baby, der måske, måske, er mere tilbøjelig til at tage imod en sut. Logisk nok, ikke? Men det er let at glemme i øjeblikket.

• Forsigtighed er nøglen. Jeg prøvede i starten at proppe den ind, fordi jeg var desperat for en lille pause. Kæmpe fejltagelse! Det handler om at være forsigtig og lytte til barnet. Du kan forsigtigt føre sutten op i barnets mund, mod den bløde gane. Det skulle gerne aktivere sutterefleksen. Altså, hvis du er heldig! Min datter kiggede bare på mig, som om jeg var komplet idiot. “Hvad bilder du dig ind, mor?”

• Undgå at presse. Seriøst. Det her er virkelig vigtigt. Pres aldrig sutten ind i munden på barnet. Aldrig! Det kan skabe ubehag, og det er jo det modsatte af, hvad vi prøver at opnå, ikke sandt? Vi vil jo gerne have en rolig og tilfreds baby.

Jeg husker en veninde, der var så stresset over, at hendes baby ikke tog sutten. Hun pressede og pressede, og det endte bare med, at babyen græd endnu mere, og hun selv brød grædende sammen. Sådan skal det jo ikke være!

Tænk over det – det er jo ikke en konkurrence. Nogle børn tager sutten med det samme, andre aldrig. Og ved du hvad? Begge dele er helt okay! Og hvis ikke sutten virker, ja, så er der jo altid de gode gamle metoder: gåture, vuggen og masser af kærlighed. Det virker næsten altid… eller i det mindste lidt. 😉