Hvordan føles graviditet i uge 3?

Uge tre... puha, hvor føles det surrealistisk at skrive det. Uge tre gravid. Jeg husker da jeg tog testen, den famøse lille stribe – den mest magiske streg i hele verden, eller sådan føltes det i hvert fald! Men nu, uge tre? Hvad er det egentlig for en følelse?

Træthed, ja det er der masser af. Jeg føler mig konstant, som om jeg har løbet et maraton – uden at have løbet et maraton. En evig sløvhed, der nærmest smitter af på alt omkring mig. Man kan jo ikke engang finde motivation til at finde en sundere morgenmad. Morgenkvalme, ikke endnu, men hvem ved hvad der venter i morgen?

Og så vandladningen. Gud, hvor løber jeg på toilettet. Det er jo ikke så elegant som i filmene, hvor den gravide svæver smukt rundt. Mere som: "Undskyld, jeg skal lige hurtigt på toilettet igen, JEG SKAL VIRKELIG PÅ TOILETTET!"

Hovedpine? Jaja, det er også en del af pakken, åbenbart. Lidt som om, kroppen prøver at fortælle mig noget, men jeg ved bare ikke hvad. Er det et forvarsel om de kommende måneder? Og de humørsvingninger, det er sjovt, at lægen nævnte det. For jeg synes selv, jeg er lidt mere… dramatisk, for at sige det mildt. En tår til øjnene af en reklame for hundehvalpe? Ja, det kan ske.

Smagssansen… jeg har næsten opgivet at forstå den! Chokolade, som jeg plejede at elske, smager pludselig lidt… underligt. Og pludselig har jeg lyst til syltede agurker til morgenmad? Jeg ved det ikke, måske er det bare hormonernes vilde dans. Men interessant er det jo. Det er jo som at være et andet menneske. Eller to mennesker i ét. Er det mon sådan det føles, det der med at være to?

Det er jo alt sammen så individuelt. Min veninde, hun havde stort set ingen symptomer i uge tre. Næsten intet! Hvor uretfærdigt! Jeg følte mig mere som et vrag! Så, kære kommende mødre, derude - frygt ikke! Det er bare kroppens måde at sige: "Hej, der sker noget stort her!" Og det er det jo. Det er jo fantastisk! (Selvom jeg godt kunne bruge en lur lige nu.)