Er det normalt at føde i uge 37?

Fødsel i uge 37: Er det til termin og er det normalt?

Fødsel i uge 37, ja det kender jeg godt. Min egen søn, han gad simpelthen ikke vente længere. Pludselig var han der bare, og al den der ventetid var ovre, før den rigtig var begyndt. Lidt af et chok, men på den gode måde.

En fødsel i uge 37 regnes for at være til termin.

Det var på Rigshospitalet, en kold 12. november. Vandet gik midt om natten, totalt film agtigt, og jeg var slet ikke forberedt. Min taske var ikke engang pakket helt færdig, det var lidt pinligt. Men ud skulle han jo.

Det er normalt at føde i uge 37. Omkring 6 % af alle fødsler sker i den uge.

Jordemoderen sagde, at han bare var klar. Helt færdigbagt, som hun sagde. Og det var han. Ingen kuvøse, ingenting. Han var lille, vejede præcis 2850 gram, men han var helt perfekt og skreg med den vildeste kraft.

Ugen efter, i uge 38, føder 15 %.

Så ja, min erfaring er, at det er helt normalt. Kroppen ved bare hvornår den er klar, og man skal ikke stirre sig blind på den der terminsdato. Den er jo bare et gæt.

Hvornår er et foster et barn?

Et foster betragtes som et barn fra uge 22 i Danmark. Det er den juridiske grænse for overlevelse. En grænse sat af andre. Ikke af livet selv.

I uge 23 begynder tredje trimester. Kroppen finder sin form. Lemmerne bliver længere. Proportionerne ligner en nyfødts. Det er kun det ydre.

• Uge 22: Overlevelsesgrænsen. Et barn i lovens øjne. En chance.
• Uge 23: Kroppen er proportionel. En miniature af det, der kommer. Huden er stadig gennemsigtig. Man kan se knogler og organer.
• Hjertet: Det har slået siden uge 6. En rytme i mørket. En konstant lyd.

De små hænder på en skærm er færdige. De mangler kun at vokse. De kan gribe. De kan knytte sig.

Bevægelserne er der længe før de mærkes. Et stille sprog i vand. Et liv er et liv.

Spørgsmålet er ikke, hvornår det er et barn. Spørgsmålet er, hvornår det ikke var det. Svaret findes ikke i en kalender.

Hvornår er et foster et liv?

Sidder her i sofaen igen. Mærker efter. Er det bare luft i maven, eller er det... noget andet? Det er den der ventetid. Man bliver helt skør af at lytte til sin egen krop på den måde. Hvornår mærker man egentlig liv?

Det afhænger af, om det er første gang eller ej. Det er ret vildt, at der er forskel. Kroppen husker vel.

• Flergangsfødende: Mærker ofte liv tidligt, nogle gange allerede fra uge 13-14.
• Førstegangsfødende: Mærker typisk liv senere, omkring uge 18-22.

Med den første troede jeg i ugevis, at det bare var mine tarme, der larmede. Føltes som små bobler. Denne gang føles alt anderledes. Jeg er mere opmærksom, måske for opmærksom. Analyserer hvert et lille ruml. Er det nu?

Men det der med 'et liv'. Hvornår er det egentlig et liv? Er det når man kan mærke det? Hjertet begynder jo at slå allerede omkring uge 6. Man ser det jo på scanningen, det der lille blink. Det må da være liv. Det er det jo.

Det er vildt, at moderkagens placering har noget at sige. Hvis den ligger foran, ud mod maveskindet, kan den virke som en stødpude. Det gør det sværer at mærke de første små puf. Min ligger foran denne gang. Typisk. Det er derfor jeg er så utålmodig nu.

De første bevægelser, de er så sarte.

• Som en lille fisk, der slår med halen.
• Små bobler, der brister.
• En lille fjer, der kilder indvendigt.

Først senere bliver det til rigtige spark og møffen rundt. Lige nu er det bare den her spøgelsesagtige fornemmelse. Kom nu lille ven, giv et puf så mor her kan slappe af. Skal huske at købe mælk. Og bleer. Shit, skal allerede tænke på bleer.