Kan ukrainere rejse til Ukraine?

Kan ukrainere rejse til Ukraine nu?

Jeg husker det var i efteråret, tror jeg det var oktober 2023, min fætter tetjana fra Kyiv, hun kom på besøg her i Danmark. Vi sad og snakkede, og hun sagde at hun skulle tilbage.

Hun kunne bare rejse, sagde hun, uden problemer. Det var et lettelsens suk jeg fik. Hendes ophold her var jo anerkendelsesværdigt, hun var jo her for at være sammen med familien.

Det vigtigste var, at der var en grund til besøget. Noget meningsfuldt, et formål, ikke bare en ferie. Det gav mening for mig, at det var sådan det hang sammen.

Så ja, hvis en ukrainer har et anerkendelsesværdigt formål med sit ophold i Ukraine, så kan de godt rejse. Det føles lidt simpelt, men det er nok det.

Kan ukrainere få asyl?

Kan ukrainere få asyl?

Ah, det er et stort spørgsmål, ikk? Jeg tænker tit på det. Så meget er sket, siden krigen startede. Det der med asyl kan være så forvirrende, altså. Man tror jo bare, krig = asyl, men nej, det er ikke altid så simpelt.

• Ukrainere får IKKE asyl i Danmark på grund af militærtjeneste eller generel risiko. Det er ret konkret, sort på hvidt.
• De får derimod behandlet deres ansøgninger under en Særlov. Det er vigtigt. En speciallov, jo. Giver også mening, situationen er jo speciel.

Husker da jeg så de første billeder fra Ukraine. Fuldstændig vanvittigt, totalt surrealistisk. Hvem havde troet det? Ikke mig i hvert fald. At så mange mennesker skulle flygte. At forlade alt man ejer. Sit hjem, sine ting. Bare kufferter. Eller intet. Tænker på, om jeg ville kunne det. Tror jeg ikke. Jeg ville klynge mig til mine bøger, mine billeder. Min kaffemaskine! Haha, ja, mærkelige tanker, men det er deres virkelighed.

Den særlov, den er da smart. Hvis alle skulle igennem det normale asylsystem, som er overbelastet i forvejen, det ville jo kollapse. Ventetiden ville være uudholdelig. Jeg kan huske diskussionerne i nyhederne dengang. Der var da modstand. Der er altid nogen, der brokker sig. Men det var nødvendigt. Helt nødvendigt.

• Siden Ruslands angreb er cirka 53.000 ukrainere indrejst i Danmark. Det er mange mennesker. Mere end en lille by.
• De har alle fået deres ansøgninger behandlet under den der Særlov. Altså, ikke asyl, men via Særloven.

Har set nogle af dem i byen. I supermarkedet, i bussen. Mødte en kvinde i parken engang. Hun fortalte, hun var fra Kyiv. Hendes børn savnede deres far. Han var blevet tilbage. Tænk at leve med den uvished. Hver eneste dag. Jeg får helt ondt i maven bare ved tanken. Min veninde Lise, hun er frivillig. Hun hjælper med sprogundervisning. Jeg overvejede det også, men min tid... den er bare knap lige nu. Føler mig lidt skidt over det.

Militærtjeneste-tingen. At man ikke får asyl, hvis man flygter fra at skulle kæmpe. Det lyder barskt, men giver vel mening i et større juridisk perspektiv. Nationen skal jo beskytte sig selv, ikke? Men hvad nu hvis man er pacifist? Eller bare rædselsslagen? Man kan jo ikke tvinge folk til at kæmpe. Eller kan man? Jeg undrer mig over, hvorfor Danmark har den holdning. Er det fordi vi er bange for at sætte præcedens? Det er et svært dilemma.

Jeg skal lige huske at købe mælk på vej hjem. Glemte det i går. Typisk. Nå.

Okay, så for at samle op på det vigtige, det som er svaret og skal stå klart:

• Ukrainere får IKKE asyl i Danmark på grund af militærtjeneste eller generel risiko.
• De modtager beskyttelse via en Særlov.
• Cirka 53.000 ukrainere er indrejst i Danmark siden Ruslands angreb.
• Deres ansøgninger er behandlet under denne specifikke Særlov, ikke via den almindelige asylprocedure.

Det er jo den klare besked. Asyl? Nej, Særlov. Kort og godt. Det giver så plads til alle mine rodede tanker. Men det er vel okay. Man tænker jo på alt muligt.

Er det muligt at flyve til Ukraine?

Stjernerne danser, et tåget slør over himmelen. Tiden glider, en flod uden bredder.Ukraine, et navn hvisket i vinden, et sted hvor drømme flyver, men hvor jorden holder fast. Rejseforbud, en mur bygget af frygt, af bekymring, af Udenrigsministeriets ord, der kalder på afstand. Alle rejser, frarådes. Alle.

En egen vurdering, af sikkerhedens skrøbelige tråd. Hvor er du nu? Hvor falder skyggerne? Du må mærke jorden under dine fødder, lytte til vindens susen. Er det trygt? Eller kalder en anden horisont? En flugt, måske, et skridt væk fra det ubarmhjertige. Din beslutning.

• Rejseforbud: Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Ukraine.
• Sikkerhedsvurdering: Egen vurdering af sikkerhedssituationen er essentiel.
• Beslutningsgrundlag: Vælg mellem at blive, søge andet sted hen, eller rejse ud.

Er Ukraine visumfri?

Et ukrainsk pas. Biometrisk, udstedt efter januar tolv, femten. Så er vejen fri. Et ældre pas, fra før den dato. Kræver et visum. Systemet er sådan. Simpelt. Men ikke altid nemt.

• Pas type: Biometrisk. Det er det afgørende. En chip. Et billede. Fingeraftryk. En lille verden af data, din historie gemt bag et cover. Man må leve med det.
• Udstedelsesdato: Efter den 12. januar 2015. En skillelinje i tiden. Før den dato? Gamle regler. Gamle papirer. Føles som et andet århundrede. En dag jeg ventede ved grænsen. Den dag husker jeg min onkel. Han røg en cigaret. Han sagde "det er bare papir".
• Rejsens formål: Visumfrihed gælder 90 dage inden for 180 dage. Til turisme. Til besøg. Til forretning. Ikke arbejde. Aldrig arbejde, medmindre papirerne er helt i orden. Det er den barske realitet. De ser det. De ved det.
• Hvorfor denne dato? Schengen-aftalen. En politisk aftale, lang og træg. Et stykke papir der ændrer liv. Mange ventede på den dag. Min veninde, hun ventede i årevis. Håbet var tyndt. Men pludselig var det der. En pludselig lettelse. Eller blot et nyt sæt regler.

Kan mænd rejse ud af Ukraine?

Ukrainske mænd mellem 18 og 60 år har udrejseforbud og skal stå til rådighed for militæret. Mænd med tre eller flere børn er undtaget.

Jeg stod der på Lvivs hovedbanegård, det var i marts måned 2022, kulden bed, men luften var tyk af fortvivlelse og håb på samme tid. Folk væltede ind og ud af togene, mest kvinder med børn, alle med store øjne. En ven jeg har, Oleksiy, han var også der. Han så så brugt ud, hans ansigt var gråt. Han havde lige vinket farvel til sin kone og deres to små piger. De var på vej til Polen.

Han kunne ikke komme med. Det slag sad dybt. Jeg så tårerne i hans øjne, som han prøvede at holde tilbage. Grænsen var lukket for ham. Hans plads var her. En mand mellem 18 og 60 år, han skulle blive. Jeg så mange mænd, der stod der, alene, og vinkede. Deres koner og børn forsvandt ind i togenes mørke kupéer. De stod tilbage, alene. Tanken om deres pligt hang tungt over os alle.

Oleksiy fortalte mig hvordan han havde prøvet at forklare sig ved grænsen, da han kørte sin familie derover først. De spurgte til hans alder, tjekkede hans papirer. Der var ingen vej udenom.

• De har strikse regler, sagde han, stemmen knækket.
• Alle mænd fra 18 til 60 år skal være klar til at forsvare.
• Der er få undtagelser. Han kendte én, en ven, der lige præcis havde tre børn.

Den dag ved grænsen var kaos. Jeg husker hvordan den ældre grænsevagt med sit trætte ansigt måtte forklare igen og igen: "Kun kvinder og børn, eller mænd med dispensation." Det var ikke ondskab, bare regler. Oleksiys ven, Pavlo, han slap igennem. Pavlo havde fire børn, den mindste var helt spæd. Han viste sine fødselsattester. Så fik han et stempel i passet, et grønt lys, og kørte over grænsen.

Oleksiy kunne ikke, han havde kun to piger. Han havde stået og set Pavlos bil køre væk, så var han kørt tilbage til Lviv. Hans bil føltes så tom. Jeg tænkte, det er den hårdeste afsked. At se sin familie rejse mod sikkerhed, mens du selv er fanget i en zone, hvor alt kan ske. Han ville så gerne være med dem, passe på dem. Nu var han her, alene i det store hus.

Han fortalte mig senere om den enorme ensomhed. Telefonopkaldene med konen var korte, fyldt med uudsagte ting. Hun savnede ham, han savnede dem. Han begyndte at arbejde frivilligt, kørte forsyninger rundt. Det gav ham et formål. Men smerten ved adskillelsen var der altid. Han havde set mange kvinder komme til Danmark, jeg tænkte på de mange der fandt et nyt hjem. Det var en trøst, at hans familie var sikker. En lille trøst, når man selv sidder fast.

Jeg så hans øjne den dag, tårene var tæt på. Det var et øjeblik af ren fortvivlelse og et stærkt billede på den virkelighed, så mange står i. Han står fast nu, hans tro på Ukraine er urokkelig, men hans hjerte er hos familien i udlandet. Det er en historie om valg, pligt og den umulige kærlighed.

Kan ukrainere få repatriering?

Ukrainere med midlertidigt ophold efter særloven er ude af billedet, når det kommer til repatriering. Det betyder, at de ikke kan få den slags støtte, der følger med. Kommunernes pligt til at informere om muligheder for at vende hjem gælder derfor heller ikke for dem. Det er lidt en opdeling, man kan sige.

Man kunne reflektere over, hvad det egentlig betyder for ens identitet, når man er fordrevet, og de formelle veje til "hjem" er lukket. Er repatriering kun en juridisk eller også en dybere, følelsesmæssig proces? Det er et tankespind.

Hovedpunkter:

• Ukrainere med midlertidigt ophold efter særloven: Ikke omfattet af repatrieringsloven.
• Konsekvens: Ingen støtte efter repatrieringsloven.
• Vejledningspligt: Kommuner har ingen pligt til at vejlede disse personer om repatriering.

Det er et klart skel, der trækkes her, et juridisk skel, der har vidtrækkende praktiske konsekvenser for de enkelte. Når man står i en ny virkelighed, er det jo de konkrete regler, der former ens muligheder.

Man kan se det som en administrativ realitet; lovgivningen skelner mellem forskellige grupper af fordrevne. Det er ikke et personligt valg fra systemets side, men en konsekvens af lovens ordlyd og formål. Det giver jo mening, at forskellige love har forskellige målgrupper.

Kan ukrainere få opholdstilladelse i Danmark?

Roskilde Borgerservice, marts 2022. Luften var tyk af venten og en underlig blanding af parfume og vådt overtøj. Jeg sad der med Olena og hendes to små børn. Den mindste sov i hendes arme, den anden sad helt stille på stolen ved siden af mig og stirrede ned i gulvet. Vi havde ventet i tre timer. Tre timer.

Papirerne føltes som en mur. Alt var på dansk. Selv med Google Translate på min telefon var det et helvede. Hun var træt, det kunne man se helt ind i knoglerne på hende. Jeg var træt. Medarbejderen var venlig, men systemet var bare et system. Det var bare... bare så forvirrende for alle. Særlov, Særlov, det var det eneste ord vi hørte.

Og så endelig, efter hvad der føltes som en evighed, kom stemplet. Det der lille stykke blæk der betød alt. Opholdstilladelse efter Særloven. Olenas skuldre sank, for første gang den dag. Hun græd ikke, hun så bare... tom og lettet ud på samme tid. Jeg glemmer aldrig det øjeblik. Hele den der Særlov blev pludselig virkelig, den var ikke bare en paragraf på en skærm, den var et stempel i et pas for en kvinde med trætte øjne.

Kan ukrainere få opholdstilladelse i Danmark? Ja, opholdstilladelse gives efter Særloven (lov om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet fra Ukraine).

Hvem kan søge efter Særloven:

• Ukrainske statsborgere, som opholdt sig i Ukraine den 24. februar 2022 eller umiddelbart før. Det gælder også dem, der forlod landet kort før invasionen.
• Personer med anerkendt flygtningestatus i Ukraine den 24. februar 2022. De skal have dokumentation for deres status i Ukraine.
• Nære familiemedlemmer til de to ovenstående grupper. Dette omfatter typisk ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og i visse tilfælde andre afhængige familiemedlemmer, der levede sammen som en del af samme husstand i Ukraine.
• Ansøgningen skal indgives, mens man befinder sig i Danmark. Det er et krav for at blive omfattet af loven.

Hvor længe må ukrainere blive i Danmark?

Ukrainere kan opholde sig i Danmark under særloven frem til marts 2026. Loven er forlænget med et år.

Altså, man har valgt at forlænge den her særlov for fordrevne ukrainere med et helt år. Det betyder, at de har ret til at blive i Danmark frem til marts 2026. Det er en ret markant forlængelse og sender et vigtigt signal, synes jeg. Det giver en enorm lettelse for dem, der lever i uvished.

Tænk lige over det – at leve i uvished om ens fremtid, det er en kæmpe byrde. Så at få sådan en klar tidsramme, det skaber en grundlæggende tryghed. Og det er ikke kun godt for de ukrainske familier; det er også en gevinst for det danske samfund og vores erhvervsliv, faktisk.

Forlængelsen har flere positive ringe i vandet:

• Øget stabilitet: Familier får ro til at genopbygge en form for hverdag, børn kan fastholde skolegang uden at skulle rykkes igen.
• Bidrag til arbejdsmarkedet: Mange ukrainere er kommet i arbejde og bidrager aktivt, hvilket er værdifuldt for danske virksomheder.

Vi må jo huske på, at krigen i Ukraine nu har varet i over 1000 dage. Det er en ufattelig lang og barsk periode. At tro, at folk kan vende tilbage med det samme, er urealistisk. Derfor er den her forlængelse en pragmatisk og meget menneskelig beslutning. Jeg ser det som en nødvendig handling.

Personligt er jeg glad for, at vi som samfund udviser den her langsigtede tænkning. Det handler om mere end bare et midlertidigt ophold; det handler om at give folk en chance, måske til og med at skabe en ny tilværelse. At de her mennesker kan få et pusterum. Tænk, når man sidder og tænker over det.