Kan man se retsafgørelser?

Kan man se retsafgørelser? Se Domsdatabasen og aktindsigt

kan man se retsafgørelser i Danmark gennem officielle kanaler og offentlige registre. Forstå adgangskanalerne, de gældende gebyrer for aktindsigt og de praktiske krav til dine henvendelser for at undgå afvisning, før du søger efter konkrete domme og retsafgørelser online.

Kan man se retsafgørelser?

Ja, man kan godt se danske retsafgørelser, men adgangen afhænger af den konkrete metode og sagens karakter. Svaret på spørgsmålet er dog sjældent helt sort-hvidt, og mulighederne for at få indsigt kan være forbundet med en række juridiske spilleregler samt tidsfrister.

For den almindelige borger findes der i dag to primære veje til at finde en dom eller en kendelse: Den officielle Domsdatabase, som giver direkte og gratis adgang til et udvalg af sager, eller en skriftlig anmodning om aktindsigt rettet mod den specifikke byret eller landsret, der har behandlet sagen.

Søg i Domsdatabasen: Den hurtige og gratis adgang

Domsdatabasen er den nemmeste løsning, hvis du leder efter nyere og principielle afgørelser fra det danske domstolssystem. Portalen blev lanceret i begyndelsen af 2022 for at styrke offentlighedens indsigt i domstolenes arbejde. Her kan enhver frit og uden omkostninger fremsøge anonymiserede retsafgørelser på tværs af både civile søgsmål og straffesager.

Selvom databasen udvides løbende, er det vigtigt at forstå dens begrænsninger. Den indeholder ikke samtlige domme, der afsiges i Danmark. Ved midten af 2026 rummer Domsdatabasen omkring 8.400 offentliggjorte afgørelser. ^[1] Fokus ligger primært på afgørelser fra Højesteret, landsretterne samt Sø- og Handelsretten, mens udvalgte, skelsættende byretsdomme gradvist føjes til.

Når du søger i systemet, vil du hurtigt opdage, at alle dokumenter er underlagt streng pseudonymisering. Det betyder, at navne på tiltalte, vidner og virksomheder er fjernet eller erstattet med fiktive betegnelser. Du kan altså aldrig søge på en specifik persons navn, men må i stedet navigere efter retsinstans, dato, sagsnummer eller juridiske emneord.

Aktindsigt i retsafgørelser: Sådan søger du direkte hos retten

Hvad gør man, hvis den specifikke dom ikke ligger i Domsdatabasen? Her er svaret aktindsigt efter retsplejelovens kapitel 3 a. Denne metode er din juridiske nøgle til at rekvirere en udskrift af en præcis dom eller kendelse direkte fra den retsinstans, som har afgjort sagen.

Når du søger aktindsigt som almindelig borger uden personlig tilknytning til sagen, skal anmodningen sendes skriftligt via e-mail eller e-Boks til den relevante byret eller landsret. Retten skal efter reglerne færdigbehandle din anmodning inden for 7 arbejdsdage.^[2] For at undgå en hurtig afvisning skal du kunne angive konkrete identificerbare oplysninger - såsom parternes navne, sagsnummeret eller det præcise tidspunkt og sted for dommens afsigelse. Du kan ikke blot bede om alle voldssager fra sidste måned.

Noget, der ofte overrasker folk, er tidsfristerne for afsluttede straffesager. Som udestående part har du som udgangspunkt kun ret til aktindsigt i en straffedom, hvis anmodningen fremsættes senest 1 år efter, at sagen er endeligt afgjort. Drejer det sig om civile sager, er reglerne mere lempelige, men adgangen kan stadig begrænses, hvis sagen har været behandlet bag lukkede døre af hensyn til statens sikkerhed eller privatlivets fred.

Nok om paragraffer - lad os se på økonomien. Aktindsigt er ikke altid gratis. For almindelige borgere opkræves der en fast retsafgift på 150 kr. pr. domsudskrift eller dokument, du ønsker udleveret.^[3] En ny politisk aftale har dog fjernet dette gebyr fra 2026 for journalister og medier tilmeldt Pressenævnet, men som privatperson skal du fortsat have dankortet op af lommen.

Er retsmøder offentlige? En overset mulighed

Hvis du ikke vil vente på papirarbejdet, findes der en helt tredje vej: Mød op i retslokalet. Det er et grundlæggende princip i det danske retssamfund, at retsmøder som udgangspunkt er fuldstændig åbne for offentligheden. Du behøver hverken at være jurist, journalist eller pårørende for at sætte dig på tilhørerpladserne.

I min studietid udnyttede jeg tit dette. Det gav et helt andet indtryk end at læse tørre jura-tekster. Jeg husker tydeligt den første sag, jeg overværede i Københavns Byret - mine hænder rystede en smule, da jeg åbnede den tunge dør til retslokalet, og den intense, næsten højtidelige stemning fangede mig med det samme. At høre dommeren afsige dommen mundtligt giver en umiddelbar forståelse, som intet dokument kan matche.

Men virkeligheden spænder af og til ben for nysgerrigheden. Retten kan beslutte at lukke dørene for offentligheden. Dette sker jævnligt i følsomme straffesager, eksempelvis ved grov vold eller sædelighedsforbrydelser, for at beskytte forurettede eller af hensyn til politiets efterforskning under et grundlovsforhør. Hvis dørene lukkes, må du pænt forlade lokalet, inden sagen går i gang.

Domsdatabasen over for direkte aktindsigt

Når du skal vælge, hvordan du vil finde gamle domme eller specifikke retsafgørelser, står valget mellem Domsdatabasen og en direkte anmodning om aktindsigt. De to metoder adskiller sig markant på flere afgørende punkter.

Søg i Domsdatabasen ⭐

- Kraftig pseudonymisering, ingen personnavne er søgbare

- Begrænset til cirka 8.400 udvalgte og principielle domme fra 2022 og frem

- Fuldstændig gratis for alle brugere

- Øjeblikkelig adgang via digital søgning på hjemmesiden

Direkte aktindsigt hos retten

- Mulighed for at modtage uanonymiserede domme, hvis tidsfristerne overholdes

- Giver i princippet adgang til alle specifikke enkeltsager ved landets byretter

- Koster 150 kr. i retsafgift pr. dokument for private borgere

- Retten har en lovfastsat behandlingsfrist på op til 7 arbejdsdage

Peters kamp med papirarbejdet: Fra afvisning til aktindsigt

Peter, en 45-årig tømrer fra Aarhus, havde brug for at se en civil dom vedrørende en nabostrid om et skel for at stå stærkere i sin egen sag. Han frygtede processen og anede ikke, hvor han skulle begynde, da han aldrig før havde været i berøring med domstolene.

I første omgang sendte han en løs e-mail til Retten i Aarhus, hvor han spurgte efter "dommen om stakittet på mosevej". Retten afviste hurtigt hans anmodning i løbet af få dage, fordi han manglede præcise identifikationer som sagsnummer eller fulde navne på parterne.

Peter indså, at jura kræver præcision. Han kontaktede Grundejerforeningen, fik opsporet efternavnet på den tidligere husejer samt det omtrentlige årstal for retssagen, og indsendte en ny, specificeret anmodning suppleret med betalingen af retsafgiften.

Inden for 6 arbejdsdage modtog Peter den komplette domsudskrift i sin e-Boks, hvilket gav ham de præcise svar på servitutreglerne og gjorde ham i stand til at løse sin egen skelstrid uden en dyr advokat.