Kan man fraskrive sig arv?

Kan man sige nej tak til arv? En guide til arveafkald i Danmark

Arv er som udgangspunkt en positiv ting. Tanken om at modtage noget efter en afdød er for mange forbundet med en tryghed og måske endda en mulighed for at realisere drømme. Men hvad nu hvis man ikke ønsker at modtage en arv? Kan man sige nej tak? Svaret er ja, men det kræver, at man forstår reglerne.

I Danmark har man mulighed for at fraskrive sig sin arv, men det er vigtigt at skelne mellem to forskellige situationer: afkald inden arveladerens død og afkald efter arveladerens død. Denne artikel fokuserer på situationen, hvor man fraskriver sig arven, inden den, der efterlader arven, er død.

Arveafkald – Før døden indtræffer

Den danske arvelov giver mulighed for, at man som potentiel arving kan lave en aftale med den person, der potentielt efterlader arven (arveladeren), om at give afkald på arven. Denne aftale skal være skriftlig og indgås, mens arveladeren stadig er i live. Man kan altså ikke, som potentiel arving, egenhændigt erklære, at man ikke ønsker at arve efter en bestemt person.

Hvorfor skulle man overhovedet gøre det? Der kan være mange grunde. Måske ønsker man at undgå en konflikt i familien, måske har man det fint økonomisk og foretrækker, at arven går til andre, der har større behov, eller måske er der skattemæssige hensyn at tage.

De to typer af arveafkald før døden

Når man indgår en aftale om arveafkald med arveladeren, findes der grundlæggende to typer:

• Blankt afkald: Ved et blankt afkald fraskriver man sig blot retten til arven. Det betyder, at arven fordeles, som hvis man var død før arveladeren. Arven går typisk videre til ens egne børn (arveladerens børnebørn) eller andre arvinger i overensstemmelse med arvelovens regler. Dette er den mest almindelige form for arveafkald.

• Personligt afkald (eller Afkald til fordel for en bestemt person): I denne situation fraskriver man sig arven, men bestemmer samtidig, hvem arven i stedet skal tilfalde. Man kan for eksempel aftale, at arven skal gå direkte til ens søskende eller en velgørende organisation. Dette kræver en klar og utvetydig formulering i aftalen.

Vigtige punkter at huske:

• Skriftlighed er et krav: Uanset hvilken type afkald man vælger, skal aftalen være skriftlig og underskrevet af både den potentielle arving og arveladeren.
• Juridisk rådgivning er en god idé: Da arvelovgivning kan være kompleks, er det altid en god idé at søge juridisk rådgivning, inden man indgår en aftale om arveafkald. En advokat kan hjælpe med at sikre, at aftalen er gyldig og opfylder dine ønsker.
• Afkald er bindende: Når først aftalen er indgået og arveladeren er død, er det som udgangspunkt ikke muligt at fortryde afkaldet.
• Hvad med gæld? Afkald på arv betyder også, at man frasiger sig muligheden for at arve aktiver, men også undgår at hæfte for eventuel gæld i boet. Dette er en vigtig overvejelse.

Konklusion:

Ja, man kan fraskrive sig en fremtidig arv i Danmark. Det kræver dog en skriftlig aftale med arveladeren, mens denne stadig er i live. Overvej nøje, hvilken type afkald der passer bedst til din situation, og søg juridisk rådgivning for at sikre, at processen foregår korrekt. Ved at forstå reglerne kan man træffe informerede beslutninger og undgå potentielle konflikter i forbindelse med arven.