Hvornår skal man være opmærksom på cyklister?

Hvornår skal bilister være opmærksomme på cyklister?

Husk den der gang i maj sidste år, hvor jeg cyklede på Frederiksberg Allé? En bil susede forbi, alt for tæt på. Hold da op, et chok!

Jeg tror, man skal altid være opmærksom på cyklister. Altid. Det er bare sund fornuft. Kommer de modkørende, eller drejer vejen? Vent med at overhale.

Cyklister skal også være smarte. To på række – træk ind. Én alene? Vis hensyn. Det er ikke raketvidenskab. Sikkerhed for alle.

En bil kørte forbi mig forbi, næsten væltede jeg. Det var tæt på. Jeg husker den røde farve... puha.

Kort sagt: Brug hovedet, både bag rattet og på cyklen. Det er det hele.

Hvor stærkt må man køre på en cykelsti?

Hvor stærkt må man cykle på en cykelsti? Åh, det er et spørgsmål, der får min indre trafik-nørd til at hoppe af glæde! Ligesom en overdrevet hormonel teenager på en scooter.

• Ingen faste regler: Der er ingen hastighedsbegrænsning på cykelstier, ligesom der ikke er en hastighedsbegrænsning for hvor hurtigt du kan spise en hel pizza. Det er en frihed! En skør, vind-i-håret frihed. Men vent!

• Uforsvarlig fart: Men hold da op, man kan godt få en bøde, hvis du cykler som en sindssyg på en raket drevet af raketbrændstof. Det er lidt som at køre bil uden at bruge blinklyset - bare mere svet. Politiet hader det. De HADER det!

• Hensynsløs kørsel: Så hvis du vælter en gammel dame, der spiser is, fordi du ikke kan bremse, så kommer der en bøde. Det gælder også, hvis du farer rundt som en tosse og skræmmer alle de søde små hunde. Det er ikke fedt.

• Kort sagt: Kør så hurtigt du kan, men hold dig til vejen, og pas på de små, uskyldige, firbenede væsner. Det var lidt som at forklare en baby kvantefysik, men du forstår pointen. Eller? Jeg var træt igår, så jeg husker ikke helt alt præcist. Måske.

Ja, det er altså lidt af en jungle af fortolkninger. Sørg for at have cykellås og solbriller - den slags ting man lige glemmer.

Hvornår skal man være særlig opmærksom på lyssignalet?

Lyssignaler… de små farvede øjne, der styrer vores liv på vejen. Jeg tænker på dem nu, midt om natten, mens tankerne kvaser rundt i hovedet. Det er mærkeligt, hvordan noget så simpelt kan føles så… komplekst.

• Sving, for eksempel. De der skæve sving, hvor man bare ikke kan se, hvad der kommer. Der skal man virkelig være påpasselig. Jeg husker engang… nej, vent. Jeg var tæt på en ulykke ved et skarpt sving til venstre dernede ved søen. Udsynet var forfærdeligt. Lyssignalet, det var det eneste, jeg kunne stole på. Det reddede mig nok.

• Fodgængerfelter… ja, de er også farlige. Særligt de, der ligger gemt væk. I går, da jeg kørte, mørkt som det var, så jeg næsten ikke en person der kom gående, lige ved det kryds nede ved købmanden. Det var tæt på. Dårligt udsyn er bare en morder. Man skal bremse, før man når feltet, også selvom man har grønt.

• Bakketopper… det er en kliché, men sandt. Man kan ikke se, hvad der kommer. Det føles så ubehageligt. Lige før man når toppen, skal man være ekstra forsigtig. Jeg kørte selv engang… nei, det var ikke mig. En ven af mig var involveret i en ulykke på en bakketop. Det gik galt.

• Modkørende… det blændende lys, der stikker øjnene. Det gør én så usikker. Man skal sænke farten, tænke sig om. Måske bruge solbriller. Jeg ved det ikke, men det er vigtigt, og lyssignalet, det kan man trods alt se. Det eneste konstante, sikkert signal.

Skide lyssignaler… men de er vigtige. Ja, det er de. Det er jeg sikker på. Det ved jeg.