Hvornår måtte man ikke ryge på restaurant?

Den dag røgfri luft indtog restauranterne

1. august 2007. En dato, der markerer et skifte i dansk kulturhistorie. Det var dagen, hvor den blå tåge forsvandt fra de fleste restauranter, caféer og værtshuse. Loven om røgfri miljøer trådte i kraft, og med et pennestrøg blev Danmark et sundere land – i hvert fald hvad angik passiv rygning på spisesteder.

Men vejen til røgfri restauranter var ikke uden bump. Diskussionerne havde ulmet i årevis, med argumenter om alt fra folkesundhed til personlig frihed. Restauratører frygtede for deres omsætning, rygere for deres rettigheder. Kompromiset blev en lov, der differentierede mellem store og små etablissementer.

Mens restauranter, caféer og koncertsteder over 40 kvadratmeter skulle være helt røgfri, fik mindre værtshuse under denne grænse lov til at fortsætte med at tillade rygning. Tanken var at beskytte de små værtshuses eksistensgrundlag, da man antog, at en stor del af deres kundekreds var rygere. Denne undtagelse skabte dog en del debat om lige konkurrencevilkår og førte til, at nogle restauranter valgte at opdele deres lokaler for at kunne imødekomme både rygere og ikke-rygere.

En anden undtagelse var enkeltmandskontorer, hvor rygning fortsat var tilladt. Dette var baseret på argumentet om, at man på et enkeltmandskontor kun udsatte sig selv for røg. Denne undtagelse blev dog senere fjernet.

I dag, mere end 15 år senere, virker det næsten utænkeligt, at man engang kunne sidde på en restaurant omgivet af cigaretrøg. Loven fra 2007 har fundamentalt ændret vores vaner og opfattelse af rygning i det offentlige rum. Selvom debatten om rygning fortsætter, er der ingen tvivl om, at loven har haft en positiv effekt på folkesundheden og skabt et mere behageligt miljø for ikke-rygere på danske spisesteder. Den blå tåge er lettet, og tilbage står en klarere luft – både bogstaveligt og billedligt talt.