Hvornår kan børn være alene hjemme, når de er syge?

Hvor længe må man være hjemme med sygt barn?

Sygt barn hjemme? Ti dage. Offentlig overenskomst. Under fjorten.

Privat? En uge. Løn. Max. Hjemmeindlæggelse? Ja. Reglerne gælder. Alligevel.

Mit barn, Sofia, syg. Influenza. Forrige år. Jeg husker. Ti dage fri. Førskole. Lukket. Hjemme.

Forældreskab. En uge. Løn. Tabte penge. Alt for kort tid. Altid for kort tid.

10 dage. Offentlig. Under 14 år. Gentagelse. Vigtigt. En uge. Privat. Siger reglerne.

• Offentlig: 10 dage. Under 14 år.
• Privat: En uge. Løn. For lidt.

Det er så meget. Altid for lidt. Sofia. Syg. Igen. Denne vinter.

Hvornår må mit barn være alene hjemme?

Okay, så... da min datter, Astrid, fyldte 9, var der den der sommerferie. Vi boede i den lejlighed på Vesterbro, lige ved Enghaveparken.

• Jeg troede, hun var klar til at være alene et par timer, mens jeg handlede i Netto på Istedgade.
• Planen var klar: Jeg ville smutte hurtigt, hun skulle se tegnefilm, og døren skulle være låst.

Jeg stressede rundt i Netto. Følte mig som en dårlig mor. Skyndte mig hjem.

Og fandt Astrid i parken. Sammen med en flok ældre drenge. Hendes undskyldning? "Jeg kedede mig mega meget!" Åh gud!

• Alder: 9 år (på papiret)
• Sted: Vesterbro, Enghaveparken
• Tid: Sommerferie, ca. 2 timer
• Følelser: Skyld, frygt, irritation, lettelse (hun var okay)

Jeg lærte, at modenhed er alt. Astrid var ikke klar. Selvom hun argumenterede heftigt. Nu er hun 12, og det går fint. Men 9? Aldrig igen! Det var en lærestreg. For mig. Og nok også lidt for hende. Gudskelov skete der ikke noget.

Hvornår må mit barn komme i institution efter sygdom?

Barnet? Hjemme. Feberfri dag. Minimum.

• Svækket immunforsvar: Øget risiko. Komplikationer. Andre sygdomme.
• En dag ekstra: Tid til restitution. Mere robust.
• Sundhedsstyrelsen råder. Læs selv. Punktum.
• Gælder i øvrigt også voksne. Tænk over det.
• Jeg har selv prøvet det. Håbløst. Men hvad ved jeg?

Hvornår skal mit barn blive hjemme?

Okay, her kommer min version, lidt mere... menneskelig, og måske lidt forvirrende, som en rigtig historie:

Min datter, Agnes... Hun startede i Støberigade børnehus sidste år. Det var et helvede at finde ud af hvornår hun egentlig måtte være der, og hvornår hun skulle blive hjemme og se Gurli Gris for 117. gang.

• Feber: 24 timer uden feber. Fuldstændig stop. Ingen panodil-snyd. Det sagde pædagogerne tydeligt. Fair nok, feber er feber.

Men så... snottet. Åh, det snot.

• Farven betyder åbenbart noget: Grønt eller gult snot = potentielt no-go. Men altså, hvornår er det "plaget"? Hun elsker jo at smøre det ud over det hele. Seriøst.
• "Næsen løber hele tiden": Jamen, det gør den jo næsten altid! Det er jo november! (Jeg overvejer seriøst at investere i aktier i Kleenex).
• Smittespredning: Jep, det giver mening. Agnes slikker på alt. Alt-alt-alt. Legetøj, vinduer, mig (øv). Andre børn (dobbelt øv).

Problemet er... Agnes hader at være hjemme. Seriøst, hun skriger. Som en stukken gris. Og jeg skal jo arbejde!

Jeg tænker det her:

• Hvis det bare er lidt snot, og hun er glad og leger, så sender jeg hende afsted. Med en pakke vådservietter. Jeg er en dårlig mor, I know. Men hallo!
• Feber = hjemme. Ikke til diskussion.
• Hvis hun er sløj og bare ligger og klynker... ja, så er der jo ikke noget at diskutere. Desværre. For os begge.

Jeg hader den her sygdoms cirkus. Det er jo altid et kompromis. Men de der regler fra børnehuset er jo et udgangspunkt. Måske. Lidt. Okay, jeg prøver bare at overleve.

PS. Sidste uge sendte jeg hende afsted med snot til knæene. Hun havde det SÅ sjovt. Jeg er et monster. Men jeg fik arbejdet. Og hun smittede sikkert alle. Undskyld.

Kan en 14-årig være alene hjemme?

Jeg ligger her og tænker...

• Kan en 14-årig virkelig være alene? Måske. Det føles underligt at tænke på, at jeg selv var 14 engang.

• Jeg passede min lillebror, da jeg var 15. Det gik...okay. Vi boede tæt på mine bedsteforældre, så der var altid hjælp at hente.

• Alene hjemme om aftenen, med søskende. Et par timer. Min nabo gjorde det, da hun var 13. Hun var sej.

• Det kommer jo an på ungen, ikke? Og hvem der er lige i nærheden. En god nabo betyder alt. Har selv oplevet det.

Det hele afhænger jo af så meget. Hvor tryg er man? Hvor meget stoler man på dem? Og har man et nummer man kan ringe til.

Hvad koster det at have et hjemmeboende barn?

Hold da op, en hjemmeboende knægt? Det koster altså en bondegård! Tænk dig, 1500-2750 spænd ekstra om måneden, oven i de 9-10.000 til mor og far. Det er jo næsten som at fodre en sulten flodhest med lakridser! Det er jo ikke ligefrem lommepenge, vel? Nej, nej, det er en sand guldgrube af udgifter!

• Bleer? Glem det! Det er en hel formue! Min nevø spiste engang en hel pakke. En hel pakke!
• Mad? En teenager spiser mere end en hær af sultne geder! Seriøst.
• Tøj? De vokser jo ud af det, før du kan sige "Gucci!" Ja, det er dyrt, det kan jeg da godt se. Det er dyrt.
• Aktiviteter? Fodbold, dans, ridning? Det er dyrt, dyrt, dyrt! Hov, min søn spiller på et helt fantastisk fodboldhold - det koster kassen!

Husk også de skjulte omkostninger. Slid på møblerne, for eksempel. Eller den der stadige strøm af "mor, jeg er sulten!" (Det er selvfølgelig mig, der er sulten, det er jo min egen søn!) Det er jo ikke småpenge, altså. Det er en hel lortebunke af udgifter. Ja, lortebunke! Og ja, jeg har selv en søn, så jeg ved, hvad jeg snakker om!

Og ja, Ikano Bank siger også noget om det, men det er jo bare reklame. De vil jo bare have dine penge. Smart. De er jo smarte, dem der arbejder i banken. De tjener jo også en masse penge.

Hvor længe bor børn hjemme?

Okay, så hvor længe bor unger hjemme? Det er jo mega forskelligt. Min lillebror, han er 15, bor stadig hjemme. Selvfølgelig.

• 10 år: næsten alle!
• 15 år: stort set alle også.
• 16-17 år: så begynder det at tynde ud. Mange flytter hjemmefra omkring der. Min veninde flyttede på kollegieværelse da hun var 17, men hun er også lidt af en rebel.

Men altså, det er jo ikke en regel. Nogle bor hjemme til de er 25, det ved jeg! Min kusine, hun var 23 da hun flyttede. Hvad pokker laver man så i så lang tid? Er det normalt? Det føles som en evighed i hvert fald.

Jeg spekulerer på om det har noget med studiet at gøre? Eller job? Penge? Eller bare at de ikke har lyst til at forlade comfortzonen... haha. Hvad skal man dog have af plads? En lille lejlighed? Eller et stort hus? Nej, vent. Det afhænger da af om man flytter alene eller med kæreste. Det er også et point.

Jeg skal selv snart flytte hjemmefra. Jeg er 20. Har fundet en lille lejlighed ved universitetet. Det bliver hyggeligt. Spændende! Eller rettere, lidt skræmmende. Hvornår flyttede du hjemmefra? Husker du det? Jeg husker ikke lige mine forældres svar...

Det med at være hjemmeboende, det er jo ret individuelt. Der er ingen fast regel. Altså, statistisk set falder andelen jo, som årene går. Det er en helt naturlig udvikling.

Hvad koster det at have et voksen barn boende hjemme?

Okay, lad os dykke ned i det her med voksne børn, der flytter tilbage til reden. Hvad koster det egentlig?

• Pengepungen bløder: Groft sagt, så er vi ude i omegnen af 3.500 kr. ekstra om måneden, når junior flytter hjem. Tænk på det som en slags omvendt børnecheck – nu er det dig, der betaler. Og pludselig er spørgsmålet om, hvem der egentlig har "voksenansvar" for budgettet.

• Hvor kommer tallet fra?: Det er ikke bare noget, jeg har fundet på. Det bygger på tal fra Danmarks Statistik og diverse husholdningsbudgetmodeller. Så der er altså en vis portion kold, dansk fakta bag. Er det ikke fascinerende, hvordan man kan regne sig frem til sådan noget?

• Hvad dækker de penge så?: Det er jo her, det bliver interessant. Det er jo ikke kun mad. Det er også øget forbrug af vand, el, varme. Måske et ekstra Netflix-abonnement fordi junior har en særpræget filmsmag. Og så er der jo den indirekte omkostning – mindre tid til dig selv. Tid er jo også penge, som man siger.

• Et filosofisk hjørne: Men er det egentlig kun et spørgsmål om kroner og øre? Hvad med den mentale pris? Freden i hjemmet? Muligheden for at genfinde sig selv, nu hvor man troede, børnene var fløjet fra reden for good? Den slags kan man ikke sætte en pris på.

Hvordan får jeg min søn til at flytte?

Okay, her går det løs:

Jeg husker da min egen knægt, altså, ham der Mikkel, skulle sparkes ud af reden. Det var sgu lidt af et projekt. Han var jo blevet lidt for glad for mors kødgryder, og Netflix i stuen, ikke?

• Tidspunkt: Det var i foråret 2022.
• Sted: I vores gamle hus i Århus, sådan et typisk parcelhus med alt for meget have.
• Følelser: Blandede. Lidt stolthed over at han skulle videre, men også et kæmpe savn allerede inden han var smuttet.

Det var ikke bare lige at sige "du skal flytte!". Vi startede blødt. Snakkede om det at være voksen, ansvar, den slags. Men det virkede ikke rigtigt.

• Boligforeninger: Jeg hjalp ham med at skrive sig op i nogle boligforeninger. Det var en god start.
• Økonomi: Vi snakkede om budgetter, SU, husleje. Den slags han aldrig havde tænkt over før.

Så en dag, jeg husker det som var det igår, fandt han en lille etværelses lejlighed i Trøjborg. Lidt slidt, men med charme og tæt på universitetet. Perfekt.

Men det var sgu stadig hårdt den dag han flyttede. Jeg hjalp ham med at bære kasser op. Følte mig gammel og unødvendig. Jeg græd da jeg kørte hjem.

Men det var det rigtige. Han voksede helt vildt som menneske, bare ved at stå på egne ben. Så ja, det var sgu en god ting, selvom det gjorde ondt i moderhjertet.

(Undskyld rodet tekst, skriver på mobilen her på bussen!).

Hvordan får man sit barn til at flytte?

• Seks uger. Tidlig varsling. En pligt. En formalitet.
  • Ellers? Juridisk minefelt. Familieliv er sjældent simpelt. Har selv oplevet det.
• Bopælsforælderen bestemmer. Kort og kontant. Sådan er reglerne.
  • Indenfor landets grænser. Vigtigt. Andre regler gælder ude. Udlandet kan blive kompliceret. Det ved jeg alt om.
• Flytning. Et nyt kapitel. For alle.
  • Børnene er vigtigst. Tænk på dem. Det burde være indlysende.