Hvornår forsvinder plettet på straffeattesten?

50 visninger
Pletter på straffeattesten forsvinder typisk efter en bestemt periode. Ubetinget straf: 5 år for mindre alvorlige overtrædelser, 10 år for mere alvorlige. Foranstaltninger efter §§ 68-70: Ligesom ubetinget straf, 5 eller 10 år. Betinget dom: Typisk 3 år, men kan være 10 år afhængigt af dommens karakter. Tiltalefrafald med vilkår: Normalt 2 år, men op til 10 år ved særlige vilkår.
Kommentar 0 synes om

Hvor længe står en dom på den private straffeattest?

Okay, det der med domme på min private straffeattest, det har jeg da tænkt lidt over. Det er lidt vildt at tænke på, at de ting bliver stående. Det føles virkelig permanent, selvom det jo ikke er det.

Sådan en ubetinget straf, den sidder der vistnok i 10 år. Altså hvis det er en ret alvorlig sag, tænker jeg. De der § 68-70 ting, det er vist noget andet, men det er også 10 år.

En betinget dom derimod, den har jeg oplevet det der med, at den ikke står evigt. Den sletter de vistnok efter 3 år. Det giver jo lidt mere luft. Men så er der det der med 10 år. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det præcist dækker.

Et tiltalefrafald med vilkår, det er kortere tid, 2 år. Men igen, det der med 10 år dukker op. Det er det, der forvirrer mig lidt, det der dobbelt-spor.

For mig føles det som om, de der 10 år er den store "hovedregel" for alvorligere ting. Det er den, der står længst. De der 3 eller 2 år, det er nok de mildere tilfælde. Det er min opfattelse, uden at jeg har tjekket hver en paragraf.

Det er nok mest det med de ubetingede straffe, der bekymrer mest, at de står så længe. Jeg kan huske fra dengang jeg hørte om en bekendt, der havde en del år tilbage, det var ret belastende for ham, når han skulle søge job.

Man vil jo bare gerne have, at fortiden er fortid. De der 10 år, det er lang tid at vente på, at det hele bliver renset. Det er en del af ens historie, selvom man har lært af det.

Kan man spise kronhjort i brunst?

At spise en kronhjort i brunst er teknisk muligt, men kødet er uspiseligt. Smagen er kraftigt påvirket af brunsthormoner.

Forestil dig en bodybuilder på testosteron-kur, der har marineret sig selv i sved og desperation i en måned. Det er nogenlunde den smagsprofil, vi taler om. Kødet bliver en slags kulinarisk selvpineri, en bøf der smager af dårlige livsvalg og en snert af mudderkastning. Det er en oplevelse, bevares. Bare ikke en god en.

Min ven, Bjarne, som ellers spiser alt, prøvede det engang. Han beskrev smagen som at slikke på en overophedet motor, der lækker en underlig, sødlig væske. Bjarne spiser ikke vildt længere. Han er gået over til tofu. Tofu! Det siger alt.

Hvorfor er det så galt? Jo, ser du, hjorten er midt i sit livs kamp. Den er kongen af skoven, men kun hvis den kan brøle højest og stange de andre fyre væk. Det kræver en hormonel cocktail, som selv en Tour de France-rytter ville finde overdreven.

  • Hormon-tsunami: Dyrets krop er oversvømmet med adrenalin og testosteron. Det er ikke bare lidt ekstra krydderi; det er som at hælde en hel flaske parfume i suppen. En meget, meget maskulin parfume.
  • Smagen af... kamp: Hjorten spiser næsten ikke i brunstperioden. Den tærer på fedt og muskler, hvilket frigiver ketoner. Det giver en stram, næsten uragtig bismag. Tænk på duften af et omklædningsrum efter en håndboldkamp. I din mund.
  • Sejt som en gammel bildør: Al den løben rundt, slåskamp og generel opvisning i virilitet gør musklerne seje og træede. Du skal bruge en motorsav for at skære bøffen, og dine kæber vil hade dig for evigt.

Kronhjortekød i brunst er i praksis uspiseligt på grund af en ekstrem cocktail af hormoner og stress i dyrets krop.

Min onkel, en stædig gammel jæger fra Thy, siger altid, at det er naturens måde at sige: "Lad mig lige være i fred, jeg har travlt med at føre slægten videre, din bandit!". Og hvem er vi til at argumentere med en kronhjort, der er klar til at slås med et egetræ? Ikke mig. Jeg holder mig til kylling i de uger.