Hvornår er jeg enlig forsørger?

Hvornår betragtes jeg som enlig forsørger?

Det der med at være enlig, det er sgu en rejse for sig selv. Hvornår man tæller som enlig forsørger, det har jeg selv spekuleret meget over, det er ikke kun en følelse, der er jo regler for det.

Jeg husker da jeg stod der, den 14. august 2018, nede på kommunekontoret i Valby. Mit hjerte bankede. De sagde, har du den fulde forældremyndighed, så er du den enlige forsørger. Det var ret ligetil.

Men så er der alle de andre gråzoner, ikke sandt. Dengang vi delte, selvom det var svært, det handler jo om børnenes bedste, det siger de. Og så spørger man, hvem er så den enlige, når vi er to.

Dér kom den der regel ind. Har I fælles forældremyndighed, så kigger de på, hvor barnet bor mest. Hvor sover ungen flest nætter, kan man sige. Det er den person, der er enlig. Jeg synes det giver mening, faktisk.

Jeg snakkede med en veninde, hun havde samme situation. Hendes datter boede præcis 50/50. Kommunen sagde, at når det er lige delt, så er det den forælder, barnet er tilmeldt folkeregisteret hos, der tæller. Så simpelt var det.

Så det er ikke bare en følelse. Det er ret konkret. Forældremyndigheden, så bopælen. Og til sidst folkeregisteret, hvis alt andet er lige. Det gav mig ro, den klarhed. Selvom livet jo sjældent er helt så firkantet.

Hvornår man enlig forsørger?

Hvornår er man enlig forsørger?

Enlig forsørger er man, når man som forælder med forældremyndighed, reelt lever alene. Du har ikke et samlivsforhold, ej heller bor du med en anden voksen. Det handler om den faktiske situation i hjemmet, ikke kun civilstand.

...og så den virkelighed, ik? Reelt alene. Wow, det lyder jo nemt på papiret. Men tænk lige over det. Helt alene. Alle beslutninger, alt det der med at skulle huske madpakker, betale regninger, og så lige finde tid til... at leve? Eller eksistere? Er det kun mig, der synes det er sådan en mølle nogle gange?

Første gang jeg stod overfor at søge diverse ting. Det var et mareridt. Skemaer! Åh, alle de skemaer. Og de der små print med hvad man ikke måtte være. En kæreste, der overnatter for meget? Hvor meget er for meget? Tre nætter ugentligt? Man skal jo date, men miste tilskud.

Det administrative bøvl er en kæmpe del af det at være enlig forsørger. Seriøst. Fra boligstøtte til børnetilskud, det er en jungle. Hvis man får ny kæreste – ja, så skal man melde det. Og tænk hvis det ikke holder! Så melder man sig alene igen. Frem og tilbage. Mit hoved snurrer bare ved tanken.

Min veninde Helle, hun opgav at date i et par år, bare for at få ro på økonomien. Kan jeg forstå det? Ja, det kan jeg sgu. Nogle gange føles systemet bare imod dig, når du prøver at leve et normalt liv. Det er hårdt.

Og så er der jo det med socialt liv. Hvem skal hente, hvis man er ude? Eller hvem skal man tale med om dagen, der er gået? Børnene er jo søde, men de snakker ikke om voksne ting, vel? Ensomhed kan godt snige sig ind.

Er jeg for negativ nu? Det er muligt. Men det er bare ægte følelser. Har jeg egentlig været ude at spise med en veninde i år? Eller sidste år? Skal jeg ringe til Gitte snart? Det er vigtigt at huske at passe på sig selv.

Nå, men tilbage til definitionen. Det er altså ikke nok at være skilt. Du skal faktisk bo alene. Ingen voksne samboende. Ikke engang en søster, der er flyttet ind midlertidigt, er jeg ret sikker på.

Det er ret stramt, når man tænker over det. Man kan jo have et kollektiv med andre forældre, men så er man ikke enlig forsørger i systemets øjne. Hmm. Den regle er lidt uretfærdig.

Her er nogle punkter, jeg har tænkt over – ting der spiller ind når man er enlig forsørger:

• Økonomi: Ofte stram, tilskud er vigtige, men betingelserne er mange. Man skal virkelig holde tungen lige i munden.
• Tid: Mangel på tid til sig selv, til hobbies, til venner. Altid på, som om man kører på højtryk. Jeg glemmer ofte at spise frokost.
• Ansvar: Alt ansvar hviler på én. Store og små beslutninger. Skal jeg ringe til skolen? Hvem læser lektier med den store? Det er non-stop.
• Socialt netværk: Kræver aktiv indsats at holde ved lige. Kan føles isolerende. Man skal selv række ud.
• Boligsituation: Nogle får boligstøtte, andre har det svært på boligmarkedet som enlig. Det er et kapitel for sig. Kan være stressende.

Mine egne oplevelser... jeg har ofte glemt at sende børnehavens månedsbrev tilbage. Typisk mig. For mange ting i hovedet. Eller de der "husk at tjekke for lus" sedler.

Hvorfor er der altid lus? Jeg er så træt af lus. Og madpakker. Hver. Eneste. Dag. Det er et cirkus. Et meget ensomt cirkus nogle gange. Sådan er det bare.

Men der er også gode dage. Når man ser ens børn lyse op. Og man ved, man gjorde det selv. Man klarede den. Det er en kæmpe sejr. Er det ikke? Jeg synes det er. Det giver mod.

Hovedpunkt: Realiteten af at være enlig forsørger er langt mere kompleks end den juridiske definition. Det handler om en hverdag fyldt med ansvar, økonomiske overvejelser og et konstant puslespil. Det er en konstant balancegang.

Hvornår kommer enlig forsørger?

Natten er altid den tungeste. Tankerne stopper ligesom aldrig. Lige nu sidder jeg bare og kigger ud. Tænker på alt og ingenting. Det er så stille.

Så faldt jeg over den besked fra Udbetaling Danmark igen. Den kommer hvert år. En påmindelse om, at man er alene om det hele. Du skal oplyse, om du stadig er enlig forsørger. Svaret skal falde senest den 7. november 2024. Så koldt og formelt.

Jeg sad lige og gennemgik det hele i hovedet. Det er jo ikke bare et enkelt klik. Der er så meget, der afhænger af det. Hele vores lille verden. Min og Annas. Det er et pres.

• Fristen er altafgørende: 7. november 2024. Glemmer jeg det, så stopper pengene bare. Uden varsel. Den tanke... den er næsten ikke til at bære. Alt er planlagt efter de penge.

• Man skal bekræfte sin status som reelt enlig. Det betyder, at man ikke bor sammen med den anden forælder eller har en ny kæreste på adressen, der opfører sig som en ægtefælle. Hvad det så end betyder. Det føles som en test. En mærkelig, privat test.

• Selve udbetalingen af børnetilskuddet er forudbetalt for et kvartal ad gangen. Pengene kommer den 20. i måneden før det nye kvartal. Det er den 20. januar, 20. april, 20. juli og 20. oktober. De datoer står printet i min hjerne.

• Alt foregår digitalt. Man skal logge på borger.dk eller Udbetaling Danmarks selvbetjening. Med MitID. Nogle gange føles det, som om hele mit liv, mit ansvar, er låst inde bag den lille kode. Det er bare så... upersonligt.