Hvornår er det ulovligt at dele et billede?

Ulovlig billeddeling: Straffen når op til 3 års fængsel

Det er ulovligt at dele et billede af en anden person, når det vedrører deres private forhold uden deres samtykke, ifølge hvornår er det ulovligt at dele et billede § 264 d. Dette gælder især for portrætbilleder og intime billeder. Deling af sådant materiale kan medføre alvorlige konsekvenser, herunder bøder og i grove tilfælde fængsel i op til 3 år.

Hvornår er det ulovligt at dele et billede af andre?

Det korte svar er, at det næsten altid er ulovligt at dele et billede af en person uden vedkommendes samtykke, hvis billedet er af privat karakter, eller hvis personen er det centrale motiv. Lovgivning om billeddeling i danmark er i de seneste år blevet skærpet betydeligt, især når det gælder deling af intime billeder og krænkelser på sociale medier. Som tommelfingerregel skal du altid spørge om lov først - også selvom du synes, billedet er harmløst.

I Danmark er antallet af anmeldelser for ulovlig billeddeling steget markant, hvilket understreger vigtigheden af at kende regler for deling af billeder på sociale medier grundigt.^[1] En udbredt misforståelse er, at man frit kan dele billeder, man selv har taget. Reglerne om privatlivets fred gælder dog uanset, og samtykke fra den afbilledede person er ofte påkrævet.

Forskellen på situationsbilleder og portrætbilleder

For at vurdere om en billeddeling er lovlig, skelner man ofte mellem situationsbilleder og portrætbilleder. Et situationsbillede har til formål at vise en aktivitet eller en stemning, mens et portrætbillede har personen som det primære fokus. Skelnen er flydende, og selv et situationsbillede kan være ulovligt at dele, hvis en person føler sig udstillet eller krænket.

Helt ærligt, så er denne skelnen noget af det sværeste at navigere i. Jeg har selv stået til en koncert og overvejet, om jeg kunne poste et billede, hvor publikums ansigter var tydelige. Selvom regler for situationsbilleder datatilsynet tidligere var mere lempelige over for situationsbilleder, er praksis i 2026 skiftet mod en strengere fortolkning. Hvis en person med rimelighed kan føle sig krænket eller udstillet - for eksempel ved at se beruset eller uheldig ud - så kræver det samtykke, uanset om det er taget i det offentlige rum.

Straffeloven og privatlivets fred

Straffelovens paragraf 264 d er den centrale lov, når vi taler om hvornår er det ulovligt at dele et billede. Den forbyder videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold. Det gælder uanset om billedet er taget på et privat område eller et offentligt sted, så længe det vedrører privatlivet. Ved grove overtrædelser, såsom deling af billeder uden samtykke straffeloven, kan straffen i Danmark gå helt op til 3 års fængsel^[2] under skærpende omstændigheder.

Antallet af sager om blufærdighedskrænkelse og ulovlig deling via tjenester som Snapchat og Telegram er eksploderet. I 2024 rapporterede Red Barnet, at 69% af børn og unge mellem 9-17 år har oplevet digitale krænkelser. ^[3] Det er voldsomme tal. Det viser, at mange ikke forstår rækkevidden af et enkelt klik. En deling kan ikke trækkes tilbage, og de juridiske konsekvenser følger dig resten af livet i din straffeattest. Men der er en anden side af sagen.

Jeg troede engang, at det kun var de slemme delinger, der blev straffet. Men jeg lærte på den hårde måde gennem en sag, jeg fulgte, at selv en screenshot af en privat samtale delt i en lille vennegruppe kan udløse politianmeldelser. Retten ser ikke på din intention, men på den skade, eksponeringen har forvoldt ofret.

Særlige regler for deling af billeder af børn

Når det kommer til børn, er reglerne endnu strammere. Som udgangspunkt skal begge forældre give samtykke, hvis billedet skal deles offentligt. I Danmark er den digitale lavalder 13 år, men når det kommer til dybe krænkelser eller straffelovssager, opererer systemet ofte med en grænse på 15 år i forhold til modenhed og samtykke til billeder af børn regler. Børn har ret til et digitalt privatliv, som forældre ofte overser i iveren efter at dele feriebilleder.

Mange forældre er ikke klar over, at de faktisk kan krænke deres egne børns privatliv. Omkring 80% af forældre i Danmark deler billeder af deres børn på sociale medier uden at spørge barnet først.^[4] Det kan virke uskyldigt nu, men tænk på barnets digitale fodspor om 10 år. Mit råd? Hvis barnet er gammelt nok til at forstå spørgsmålet, så spørg altid. Det lærer dem også sunde digitale grænser fra starten af.

Må jeg dele billedet? En hurtig guide

Portrætbilleder

• Personen er hovedmotivet og nem at genkende.
• Højt. Overtrædelse fører ofte til bøde eller krav om fjernelse.
• MANDATORISK. Du må aldrig dele uden eksplicit tilladelse.

Situationsbilleder

• Fokus er på en aktivitet (f.eks. et fodboldstævne eller en bytur).
• Middel. Datatilsynet er blevet strengere med fortolkningen.
• Variabelt. Kræver samtykke hvis nogen føler sig udstillet.

Intime billeder

• Seksuelle situationer, nøgenhed eller meget private øjeblikke.
• Ekstremt højt. Kan medføre fængselsstraf og plet på straffeattesten.
• ABSOLUT. Deling uden samtykke er en alvorlig forbrydelse.

Mettes fejltagelse til firmafesten

Mette, en 32-årig marketingkoordinator i Aarhus, delte en video fra firmaets sommerfest på sin åbne Instagram-profil. Videoen viste hendes kollega Anders, der dansede fjollet og så tydeligt beruset ud, hvilket Mette syntes var sjovt.

Dagen efter bad Anders hende om at slette den, da han var flov, men videoen var allerede blevet delt videre af andre. Mette troede ikke, det var et problem, da det var en fælles fest.

Anders endte med at gå til HR, og Mette indså, at hun havde overtrådt reglerne for situationsbilleder, fordi videoen udstillede Anders i en uheldig situation. Hun måtte give en officiel undskyldning og fjerne alt indhold med det samme.

Resultatet blev en alvorlig advarsel til Mette. Hun lærte, at selvom stemningen er god, giver det ikke ret til at eksponere andre uden deres ja, og det kostede hende næsten jobbet.

Lukas og de delte screenshots

Lukas, en studerende i København, delte et screenshot af en privat Messenger-samtale i en lukket gruppe på 20 personer. Samtalen indeholdt personlige detaljer om en ekskærestes økonomi og mentale helbred.

Lukas troede, at gruppen var 'sikker', men en fra gruppen sendte screenshotet videre til ekskæresten. Hun anmeldte hurtigt Lukas til politiet for overtrædelse af privatlivets fred.

Lukas blev chokeret over, at en 'privat' gruppe kunne føre til politisager. Han indså for sent, at deling af private oplysninger er strafbart, uanset hvor få der ser det i første omgang.

Han endte med at modtage en bøde på 5.000 DKK og en plet på straffeattesten. Dette ødelagde hans chancer for at få et studiejob i den finansielle sektor det følgende år.

Denne artikel er til oplysning og udgør ikke juridisk rådgivning. Lovgivningen om billeddeling og privatliv kan ændre sig og afhænger af den specifikke situation. Hvis du er involveret i en sag om ulovlig billeddeling, bør du kontakte en advokat eller politiet for professionel vejledning.