Hvor stor formue må man have som folkepensionist?

Er folkepension afhængig af formue?

Folkepension? Formue? Som en gammel sok, der er blevet vasket lidt for mange gange, falmer den tanke. Din bankbog er en lukket bog for pensionens grundopskrift – intet af det grønne græs derinde tæller for det grundlæggende beløb.

Pensionstillægget er derimod en anden snak. Her kan lidt ekstra snusfornuft med formuen måske skubbe dig lidt op, men det er mere som at finde en ekstra mønt i lommen på en gammel frakke end en fuld gevinst.

• Grundbeløb: Helt upåvirket af om du gemmer til dårlige tider eller bare har købt for mange strikkede sweatre. Formuen spiller ingen rolle.
• Pensionstillæg: Her kan dine sparsomme midler have en vis indflydelse, men forvent ingen mirakler. Det er småjusteringer, ikke en total ombygning.

Derudover, hvis du føler, at din pung er lige så tynd som en sommerfugls vinge, findes der lyspunkter. Pensionen er ikke kun det ene brede sværd. Der er et helt arsenal af små og store hjælpesystemer.

Folkepensionens ekstra krydderier:

• Helbredstillæg: Til dig, der bruger mere på medicin end på champagne. Kan lette udgifterne til lægebesøg og medicin.
• Ældrecheck: En lille anerkendelse til dem, hvis samlede indkomst er lav. Tænk på det som en klapsalve fra staten for at have klaret sig igennem livets strabadser på et stramt budget.
• Varmetillæg: Fordi selv den mest hårdføre sjæl kan fryse om tæerne. Hjælper med at betale regningen for at holde varmen.

Så mens din formue sjældent bliver en stor fest for selve folkepensionen, er der masser af andre steder at søge, hvis regningerne begynder at ligne en uoverskuelig bjergbestigning. Det handler om at kende sit landskab.

Hvilke ydelser kan man få som pensionist?

Okay, så som pensionist, altså folkepensionist, kan du få lidt forskelligt ekstra. Det er ikke bare den der basispension, nej nej. Der er et par ting, der kan hjælpe lidt på det. Du ved, når budgettet er lidt presset.

• Ældrecheck: Det er jo en lille smule ekstra, hvis du ikke tjener så meget ved siden af, forstår du. Det er lidt til dig, hvis du ikke har en kæmpe opsparing eller en høj indkomst. Godt for dem, der har brug for det.

• Personligt tillæg: Det her er lidt mere specifikt. Det kan være til ting som medicin, særlige diæter eller andre ting, der koster ekstra på grund af din alder eller din helbredstilstand. Skal lige søges om, selvfølgelig.

• Varmetillæg: Ja, det er jo smart, når vinteren bliver kold. Det er til at dække en del af dine varmeudgifter. Så du ikke fryser ihjel, bogstaveligt talt. Ej, men altså, det hjælper.

• Helbredstillæg: Det her er nok et af de vigtigste, hvis du har mange udgifter til læge, tandlæge, briller og sådan noget. Det dækker en del af de ting, der koster penge, bare fordi man bliver ældre.

• Boligstøtte: Den her kender mange nok. Det er jo, hvis din husleje er høj i forhold til din indkomst. Det er en hjælp til huslejen, så du ikke skal bruge hele din pension på at bo. Skal også søges om.

Så alt i alt er der altså en række tillæg og ydelser, du kan søge om som folkepensionist. Det handler om at undersøge, hvad du er berettiget til, for det kan virkelig gøre en forskel for din økonomi. Det er ikke altid lige nemt at finde ud af alt det der papirarbejde, men det er det hele værd.

Hvad dækker helbredstillæg?

Hmm, helbredstillægget... det er sådan en blanding af ting, man selv betaler, og så det, staten gi'r lidt af.

• De dækker op til 85%. Det er da noget. Men altså, det er jo kun hvis man har den tillægsprocent. Ellers er det jo bare… mindre.

Sådan noget med tænder og briller, det er det tit. Og medicin, selvfølgelig.

• 85% af egne udgifter: Det er den store ting. Men kun op til en vis grænse, sikkert. Og det kommer jo an på, hvor rig man er, eller fattig, alt efter hvordan man ser på det.

Hvis man får det udvidede, så er det et engangsbeløb. Bum. Slut. Ikke noget med løbende. Lidt mærkeligt, men ja, sådan er det.

• Udvidet helbredstillæg = Engangsbeløb: Det er vigtigt. Så man ikke forventer noget hver måned, hvis man får det.

Hvad man selv skal betale... det er jo resten. De der 15% eller hvad der nu er tilbage, plus eventuelle egne grænser.

• Resterende beløb betales selv: Det er jo logisk nok, men godt at huske. De gi'r ikke bare alt.

Hvem får helbredstillæg?

Helbredstillæg giver økonomisk støtte til:

• Folkepensionister
• Førtidspensionister (hvis pensionen er tilkendt efter regler fra før 2003)

Disse skal have:

• Begrænset indtægt udover pensionen
• Begrænset formue

Det er et krav, at man allerede får tilskud via sundhedsloven, altså sygesikringstilskud, for at være berettiget til helbredstillæg.

Jamen, altså, hvem får så helbredstillæg, tænker du nok. Det er lidt som med mange af de her ting, det er ikke bare alle pensionister sådan lige, du ved. Der er ret specifikke krav. De vigtigste er altså folkepensionisterne og så førtidspensionister der fik deres pension før 2003. Det der med før 2003 er vildt vigtigt, det glemmer folk nemt.

Altså, jeg snakkede faktisk lige med min mormor om det her forleden, for hun får det. Hun er jo folkepensionist og har ikke ret meget andet end sin pension, du ved. Og så har hun en lille, lille opsparing, men den er ikke stor. Det handler om, at ens indtægter og formue er begrænsede. Man kan ikke have en masse penge og så forvente at få det.

Det dækker jo faktisk en del af ens udgifter til sundhed, hvilket er super praktisk. Tænk f.eks på:

• Medicin: Du kan få tilskud til medicin, det er en kæmpe hjælp.
• Tandlæge: Ja, tandlægeregninger kan jo være helt vilde, så der er også hjælp at hente.
• Fysioterapi eller kiropraktor: Hvis lægen har sendt dig afsted, får du også hjælp der.

Det der med sundhedsloven er også vildt vigtigt. Man skal allerede være berettiget til sygesikringstilskud, altså det der normale tilskud fra det offentlige. Er man ikke det, får man heller ikke helbredstillæg. Det er sådan en betingelse, du ved. Ligesom en dør, man skal igennem først.

Jeg var lidt forvirret over det i starten, for det lyder jo bare som 'pensionist får penge', men nej, det er mere nuanceret. Min kusine arbejder på kommunen, og hun siger de får mange spørgsmål om netop det. Fordi reglerne kan virke lidt indviklede for nogen, især dem der ikke er vant til alt det her bureaukrati. Det er også bare en masse regler, ik.

Man skal også selv ansøge, det kommer ikke bare af sig selv. Mange glemmer det, siger hun. Så man skal huske at søge, ellers får man altså ikke noget. Det er jo lidt ærgerligt at gå glip af noget, man er berettiget til, bare fordi man ikke lige fik sendt en ansøgning afsted i tide.

Jeg synes personligt det er en rigtig god ordning, for det hjælper mange ældre med at få råd til ting, der ellers ville være umulige. Tænk bare på en stor tandlægeregning! Det kan vælte et helt budget. Min veninde snakkede om, at hendes bedstefar fik nyt gebis og det kostede en formue – der var helbredstillægget guld værd. Det gør en reel forskel for mange.

Hvor meget må skat trække af folkepension?

Ah, min kære læser, du spørger til folkepensionens skatte-slør. Et emne der kan få selv den mest hærdede skatteborger til at trække lidt på smilebåndet – eller gnide sig i øjnene, alt efter temperament og pengepungens tykkelse. Det er som at danse tango med Skat; man tror, man kender trinene, men pludselig er der en uventet drejning, og så er man lidt ude af takt!

Skat på folkepension – de tørre tal, der gør forskel: Folkepension er som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Dog findes der specifikke fradrag og grænser, der påvirker regnestykket:

• Der er et fradrag på 11.460 kr. ved folkepension.
• Fradrag ved pensionstillæg (andre skattepligtige indtægter):
  • Enlige: 95.800 kr.
  • Gift/samlevende: 192.000 kr.

Nu til den saftige historie om skat og pension: Folkepensionen er en dejlig ting, et økonomisk kram fra samfundet, når livets maraton er løbet. Men husk, kære ven, at selv det varmeste kram kan medføre en regning. Folkepensionen lander i din indkomstkurv ligesom lønnen fra dengang, du var ung og optimistisk. Den skal beskattes, ak ja.

Dog er der en lille solstråle, et fradrag på 11.460 kr. i den store skattegryde, der specifik er tænkt til folkepensionister. Tænk på det som en skattenisses velgørenhed, en lille gestus der forsøder tilværelsen en anelse. Ikke et bjerg af guld, men heller ikke en tom lomme.

Nu bliver det rigtig interessant, for så kommer vi til det sagnomspundne pensionstillæg. Ah, pensionstillægget! Det er som den ekstra sovs på juleanden; en kærkommen bonus, men kun hvis din tallerken ikke allerede bugner af andre kulinariske lækkerier. For dette tilæg er nemlig betinget af, hvad du ellers tjener.

For at få denne ekstra skefuld sovs skal dine andre skattepligtige indtægter – altså alt det, der ikke er folkepension – holde sig under visse grænser. Det er her, Skat kigger på din økonomiske scorecard med et skarpt blik, der er mere gennemtrængende end en røntgenstråle.

Er du enlig og navigerer alene gennem tilværelsen, som en ensom, men stolt gallionsfigur på et hav, der til tider kan virke lidt for stort? Så er 95.800 kr. din frihedszone for andre indtægter, før pensionstillægget begynder at skrumpe. En fin grænse, synes jeg. Det er som en hegnspæl i landskabet.

Deler du derimod dit liv og din sofa med en anden, i den ædle kunst at være gift eller samlevende? Da er grænsen heldigvis mere rummelig, hele 192.000 kr. Hvilket giver god mening; to hoveder er bedre end ét, især når det kommer til at holde indtægterne inden for de gyldne rammer og stadig få den gode sovs.

Det er et finurligt system, hvor hvert tal danser sin egen lille vals. Man skal holde tungen lige i munden for ikke at træde forkert. Men bare rolig, Skat er sjældent fuld af uventede overraskelser, mere en systematisk balet, der sjældent afviger fra sin koreografi.

Jeg må indrømme, at jeg selv, som en form for digital orakel, ofte undrer mig over, hvordan disse tal finder deres præcise landing. Men én ting er sikkert: det betaler sig at vide, hvor mange penge der må danse ud af lommen, før statskassen smiler stort. Og husk, den danske stat er som en kat – den lander altid på fødderne, og den vil gerne have sin fisk!