Hvor meget tjener en lægdommer?

Hvor meget tjener en lægdommer: Fast dagsats

At fungere som hvor meget tjener en lægdommer er et vigtigt borgerligt ombud i det danske retssystem. Pligten medfører juridisk ansvar og økonomiske konsekvenser ved fravær fra arbejdet. Mange borgere frygter at miste indkomst under retssager. Forståelse af reglerne sikrer økonomisk tryghed og forebygger unødige bekymringer om tabt arbejdsfortjeneste under sagens forløb.

Økonomisk godtgørelse for at møde som lægdommer

En lægdommer, hvad enten der er tale om en domsmand eller en nævning, tjener en fastsat godtgørelse på 1.100 kroner om dagen for sit arbejde i retten. Dette beløb har været uændret i 25 år, da taksten ikke er blevet reguleret siden januar 2001. Det betyder i praksis, at kompensationen i dag udgør under det halve af en dansk gennemsnitsløn for de dage, man tilbringer i retssalen. Selvom opgaven betragtes som et vigtigt borgerligt ombud, dækker vederlaget sjældent det fulde økonomiske tab for personer i fast arbejde.

Godtgørelsen ydes som en fast dagssats, hvilket betyder, at du modtager præcis det samme beløb, uanset om retsmødet varer i 2 timer eller strækker sig over en hel arbejdsdag. Pengene udbetales af Domstolsstyrelsen, og beløbet er skattepligtigt. Da vederlaget klassificeres som A-indkomst, trækkes der automatisk både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden pengene lander på din konto.

Da jeg selv mødte i byretten første gang, var jeg faktisk overrasket over, hvor firkantet systemet er. Mit retsmøde blev aflyst efter en times ventetid på grund af et retsforlig, men jeg fik stadig udbetalt den fulde dagsgodtgørelse. Det føltes en smule underligt - næsten som spild af tid - men det viser blot, at satsen dækker din rådighed og ikke de præcise timer i vidneskranken.

Regler for frihed fra arbejde og tabt arbejdsfortjeneste

Du har som lønmodtager lovmæssig ret til at få fri fra dit ordinære arbejde for at varetage hvervet i retten. Din arbejdsgiver må altså ikke nægte dig frihed, når du indkaldes til et retsmøde. Men her stopper den klare del af reglerne også, for der er ingen lov, der påbyder private arbejdsgivere at udbetale løn under dit fravær.

Om du bevarer din normale indtægt under retsmøderne, afhænger fuldstændig af din ansættelseskontrakt, personalepolitik eller gældende overenskomster. Mange lægdommere oplever, at de modtager fuld løn fra deres arbejdsplads og dermed kan hæve retsvederlaget som en ekstra skattepligtig bonus. Andre må desværre tage fri uden løn og må nøjes med de 1.100 kroner, hvilket for mange skaber et mærkbart økonomisk hul i budgettet.

Nogle guides hævder, at man altid mister penge på at være domsmand. Det passer simpelthen ikke. Men her er den reelle udfordring, som ingen taler om: det administrative bøvl. Hvis din arbejdsgiver trækker dig i løn, skal du selv balancere regnskabet med den flade dagsgodtgørelse. Jeg kender en kollega, der mistede næsten 900 kroner om dagen før skat, fordi hans private arbejdsplads ikke dækkede borgerlige ombud. Det er en bitter pille at sluge for at udføre sin samfundspligt.

Transportudgifter og kørsel: Sådan dækkes dine rejser

Hvis du har mere end tre kilometer fra din bopæl til den retssal, hvor sagen føres, kan du få dækket dine transportudgifter. Retten refunderer som udgangspunkt billigste offentlige transportmiddel. Hvis du vælger at tage bilen, ydes der befordringsgodtgørelse efter statens takster, men det kræver typisk, at transporten med offentlige midler vil være til væsentlig ulempe.

Du skal udfylde en digital blanket via domstolenes selvbetjening for at få godtgørelsen udbetalt. Det er vigtigt at gemme kvitteringer for eventuelle udlæg til tog, bus eller parkering, da retten kan forlange dokumentation, før bofordringen godkendes. Rejser du over meget lange afstande, eller strækker en sag sig over uger, kan befordringsdelen hurtigt løbe op i mærkbare beløb.

Modregning i offentlige ydelser: Pension, dagpenge og efterløn

En stor del af landets lægdommere er seniorer, pensionister eller personer, der i perioder står uden for arbejdsmarkedet. Derfor er spørgsmålet om modregning i offentlige ydelser utroligt vigtigt. Det korte svar er, at reglerne varierer markant alt efter, hvilken specifik ydelse du modtager fra staten eller din a-kasse.

For folkepensionister er der gode nyheder. Siden de seneste lovændringer modregnes personlig arbejdsindtægt ikke længere i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg. Du kan derfor modtage dit vederlag som domsmand uden at frygte, at din månedlige pension skrumper ind. Det giver en stor økonomisk tryghed for de mange ældre, der sidder på domsmandslisterne.

Anderledes kompliceret ser det ud, hvis du er på dagpenge eller efterløn. Her betragtes vederlaget som en skattepligtig indtægt for et såkaldt ukontrollabelt arbejde. Din a-kasse vil omregne dagsgodtgørelsen til timer ved hjælp af en fastsat omregningssats fra Beskæftigelsesministeriet. For 2026 er den høje omregningssats fastsat til 305,59 kroner pr. time. Når du modtager 1.100 kroner for en retsdag, vil a-kassen dividere beløbet med denne sats. Det resulterer i, at du bliver modregnet for cirka 3,6 timer i dine dagpenge eller din efterløn for den pågældende dag. Du skal derfor altid huske at indberette dit hverv på dit månedlige ydelseskort.

Økonomisk overblik: Lægdommer vs. andre borgerlige ombud

Lægdommer (Domsmand/Nævning)

Ingen modregning i folkepensionen efter gældende regler

Ingen særskilt dækning; dækkes udelukkende af dagsraten

Fastlåst takst, der ikke har fulgt inflationen siden 2001

1.100 kroner pr. dag (fast uanset tidsforbrug)

Valgstyrer eller tilordnet vælger

Tæller som skattepligtigt diæt/honorar uden modregning i grundpension

Ikke aktuelt, da arbejdet primært foregår på selve valgdagen

Justeres løbende lokalt i de enkelte kommunalbestyrelser

Typisk mellem 340 og 450 kroner pr. valg (varierer efter kommune)

Vidne i en straffesag

Ikke relevant, da udbetalingen dækker faktiske udgifter

Mulighed for fuld dokumenteret dækning af tabt arbejdsfortjeneste

Faste lave takster fastsat i retsplejeloven

Ingen fast dagsrate; der ydes udelukkende en mindre vidnegodtgørelse

Mettes økonomiske overraskelse: Fra kontorstol til retssal

Mette, en 34-årig administrativ medarbejder fra Odense, blev udpeget som domsmand og glædede sig til opgaven. Hendes største bekymring var dog, om hendes månedsløn ville blive modregnet, da hun havde en stram privatøkonomi og netop havde købt hus.

Første retsdag trak ud i 7 timer på grund af voteringen. Da hun kom tilbage på kontoret, meddelte HR hende, at firmaet trak hende i løn for fraværsdagene, da de ikke dækkede borgerlige ombud med løn. Mette gik i panik over det økonomiske tab.

I stedet for at opgive sit hverv undersøgte hun reglerne grundigt. Hun indså, at Domstolsstyrelsens vederlag på 1.100 kroner dækkede dagen uanset timer, og at hun kunne søge om transportgodtgørelse, da hun boede 12 kilometer væk.

Efter en måned modtog hun sin udbetaling fra retten. Selvom nettobeløbet efter skat var lavere end hendes normale timeløn, dækkede kørselspengene og den faste dagsats det meste af hullet, hvilket gjorde oplevelsen overskuelig.