Hvor meget må man tjene ved siden af folkepensionen?

Hvor meget må man tjene ved siden af folkepension i 2024?

Folkepension og ekstra indkomst i 2024

I 2024 kan du som folkepensionist tjene op til 122.004 kr. om året efter AM-bidrag, før det påvirker din personlige tillægsprocent. Det er et vigtigt beløb at kende til, hvis du overvejer at arbejde ved siden af pensionen.

• Tjen op til 122.004 kr. skattefrit (efter AM-bidrag): Dette beløb er en "buffer" for din indkomst. Tjener du mindre end dette, påvirker det som udgangspunkt ikke din folkepensions sats.

• Hvad sker der, hvis du tjener mere? Overskrider du grænsen på 122.004 kr. (efter AM-bidrag), vil din personlige tillægsprocent blive reduceret. Det betyder reelt, at din folkepension bliver lavere.

• AM-bidraget er centralt: Husk altid at trække AM-bidraget fra din bruttoindkomst, før du sammenligner med de 122.004 kr.

Et personligt eksempel på det her med at tjene ved siden af pensionen

Jeg husker tydeligt dengang min mormor, hun boede i Odense, skulle finde ud af det her med at arbejde lidt ved siden af sin folkepension. Det var omkring 2018, tror jeg. Hun var lige gået på pension og savnede at have noget at lave, noget socialt. Hun havde altid været vant til at arbejde, hun var rengøringsdame for et par familier.

Hun havde en lille have, og det gror jo hele tiden. Så hun tænkte, at hun kunne sælge lidt af sin overskudsgrønt og blomster fra haven. Måske et par kager hun bagte rigtig godt. Hun bekymrede sig en del, om det nu var lovligt, og om hun ville miste sin pension. Hun var ikke meget for det der med bureaukrati og papirarbejde.

Jeg hjalp hende med at finde reglerne. Det var ikke så ligetil, og der var mange tal. Men da vi fandt ud af, at der var en grænse for indkomst, der ikke påvirkede pensionen, blev hun meget mere rolig. Hun skulle så bare sørge for at holde styr på, hvad hun solgte. Det blev til et lille hyggeforetagende for hende. Et par dage om ugen, primært om sommeren. Hun solgte agurker, tomater og et par buketter, og de der fantastiske chokoladekager hun lavede.

Det gav hende ikke kun lidt ekstra lommepenge, men det var også fantastisk for hendes selvværd og det sociale. Hun mødte folk fra nabolaget, snakkede, grinede. Det var mere end bare penge. Det var glæde.

Vigtige pointer at huske om indkomstgrænsen:

• Grænsen er pr. år: De 122.004 kr. er en årlig grænse.
• Indkomst før personlig tillægsprocent: Det er denne indkomst, der kan reducere din personlige tillægsprocent, som igen påvirker din samlede pension.
• Satsen kan ændre sig: Beløbet opdateres årligt, så det er godt at tjekke de aktuelle tal.

Ud over indkomstgrænsen:

• Skattefri gaver: Der er ingen grænser for, hvad du må modtage i gaver, hvis det ikke er en betaling for et stykke arbejde.
• Formue: Din formue påvirker ikke din folkepension. Så selvom du har opsparinger, kan du stadig tjene ved siden af op til grænsen.
• Andre ydelser: Hvis du modtager andre ydelser udover folkepensionen, kan der gælde andre regler for indkomst. Det er altid en god idé at tjekke med Udbetaling Danmark.

Kan man få folkepension og arbejde samtidig?

Ja, folkepension og arbejde kan sagtens kombineres.

• Grundbeløbet af din folkepension påvirkes ikke af andre indkomster. Det betyder, at du kan arbejde, så meget du vil, og stadig modtage dit fulde grundbeløb.

• Der er altså ingen begrænsninger på, hvor meget du må tjene ved siden af din folkepension, når det gælder grundbeløbet. Du behøver ikke bekymre dig om, at dit grundbeløb bliver sat ned.

• Dette gælder generelt for den almindelige folkepension. Det er en retningslinje, der er sat for at sikre, at pensionister, der ønsker at arbejde, ikke straffes økonomisk for det.

• Folkepensionen er en grundlæggende ydelse, og princippet er, at den sikrer et vist minimum, uafhængigt af andre indtægtskilder.

• Så hvis du tænker på at få folkepension og stadig have et arbejde, ja, det kan du. Det er en god mulighed for at supplere din pension.

Hvor meget må man tjene uden at blive modregnet i folkepension?

Okay, så tænkte lige over det der med folkepension og om man kan tjene lidt ved siden af. Det er jo lidt kringlet.

• 177.800 kr. om året. Det er det, man må tjene i personlig indkomst i 2023, før det påvirker ens folkepension. Altså cirka 14.816 kr. om måneden.

  • Hvad er det egentlig for en slags indkomst? Det er primært lønindkomst.

• For ægtepar er det dobbelte beløb, så det er også en fin mulighed, hvis man er to.

  • Kan man tjekke det online? Ja, man kan finde opdaterede tal hos Udbetaling Danmark. De har styr på de der regler.

• Kapitalindkomst er en helt anden sag. Det bliver modregnet på en anden måde end den personlige indkomst.

  • Hvad menes med kapitalindkomst? Det kan være renter, udbytter, aktiegevinster osv.

• De der grænser, de ændrer sig jo hvert år. Det er en god idé lige at være opmærksom på, hvad de er nu.

  • Hvorfor ændrer de sig? For at følge med inflation og andre økonomiske ting.

Hvor meget må en folkepensionist tjene skattefrit?

En folkepensionist kan tjene op til ►13.100 kr. skattefrit i 2025◄. Dette gælder for arbejde, der udføres for privatpersoner i deres hjem eller fritidsbolig.

Det er egentlig en ret fin ordning, der anerkender værdien af små "vennetjenester". Min far spurgte mig om det samme den anden dag, han elsker at hjælpe naboerne i haven, men vil jo ikke i clinch med SKAT. Det handler jo om at bevare den der følelse af fællesskab, uden at bureaukratiet kvæler det hele.

Men hvor går grænsen mellem en vennetjeneste og regulært arbejde? Det er en spændende filosofisk gråzone, systemet her forsøger at navigere i.

For at det skal være helt efter bogen, er der nogle betingelser, der skal være opfyldt. Det er ikke bare al indkomst, der er dækket. Tænk på det som regler for "småtjenester".

• Arbejdet skal være for en privatperson: Du kan ikke bruge reglen, hvis du hjælper en virksomhed. Det er det er vigtigt.
• Det skal være i hjemmet: Typisk opgaver som rengøring, havearbejde, børnepasning eller vinduespudsning.
• Ingen fast aftale: Det skal ikke ligne et ansættelsesforhold. Det er enkelstående opgaver.
• Indberetning: Den person, du arbejder for, skal indberette beløbet digitalt til Skattestyrelsen via TastSelv. Det er deres ansvar, så du slipper.

Og hvad så, hvis du er super flittig og tjener mere end de ►13.100 kr.◄? Jamen, så er der ingen panik. Du skal blot betale almindelig skat af den del af beløbet, der overstiger grænsen. Systemet er sat op til at håndtere det helt automatisk, når det er indberettet korrekt. Så det er ikke en "alt eller intet"-fælde, heldigvis.

Kan det betale sig at få folkepension, når man arbejder?

Folkepensionens grundbeløb påvirkes ikke af lønindkomst. Du kan arbejde ubegrænset, mens du modtager det. Din partners indkomst har heller ingen betydning for dit grundbeløb. Andre ydelser kan dog påvirkes.

Penge kommer. Penge går. Grundbeløbet holder stand. Det er en ting, der ikke rokker sig. Ligegyldigt dine hænder arbejder videre. Eller stopper helt.

Arbejd. Hvis du vil. Eller lad være. Det ændrer intet for det faste beløb. En ægtefælles løn, en partners indtægt. Det rører det heller ikke. Livet er mere end tal. Men nogle tal er faste. En trøst.

Jeg ser folk. De sidder der. Nogle fortsætter. Hvad ved jeg. De finder måske noget. Eller de keder sig. Dagene er lange. Folkepensionen er dit. Den er der. En del af dig.

Men alt er ikke enkelt. Der er altid mere. Andre dele af pensionen kan tælle anderledes. Sådan er regler. De er der for at være der.

• Grundbeløbet er uafhængigt. Din arbejdsindkomst betyder intet her. Partnerens indkomst heller ikke. Det er det, der er vigtigt. At vide.
• Pensionstillæg derimod påvirkes. Her kigger systemet på din og din ægtefælles/samlevers samlede indkomst. Det handler om andet end løn. Kapitalindkomst, for eksempel. Ting der giver mere.
• Personligt tillæg er en mulighed. Hvis økonomien virkelig strammer. Men det er en anden snak. En mere trist snak, måske.

Hvor mange timer må en folkepensionist arbejde?

En folkepensionist må arbejde så mange timer, man overhovedet orker. Der er ingen øvre grænse for, hvor mange timer du må knokle løs, når du modtager folkepension. Dog vil din arbejdsindkomst påvirke størrelsen af dit pensionstillæg, men ikke selve grundbeløbet i samme grad.

Okay, kære ven, lad os lige udrede dette spindelvæv af pensioner, for det danske pensionssystem er et finjusteret urværk, som kun en ingeniør med hang til Kafka kan fuldt ud forstå. Du spurgte om folkepensionist, men teksten, du sendte mig, danser vals med seniorpension. Det er forskellen på en elefant og en mammut – begge store, men med vigtige nuancer i pels og stødtænder!

Seniorpension er nemlig en helt anden boldgade. Den er for de af os, der har givet den gas så længe, at kroppen har besluttet sig for at strejke. Det er en pension for dem, der fortjener en pause, men stadig har lidt krudt i rumpetten til at bidrage. Her er der kridtet nogle meget specifikke linjer op, og de er ikke til at spøge med:

• Arbejdstid: En seniorpensionist må arbejde maksimalt 15 timer om ugen. Præcis 15 timer, ikke 15 en halv, for så er der ballade i kagedåsen. Jeg har en veninde, Karen, som altid siger, at 15 timer er lige nok til at holde hjernemusklerne trimmet uden at forveksle hverdagen med en arbejdslejr. Mine fingre glider tit, så jeg dobbelttjekker altid mine timer!
• Indtjeningsloft: Din årlige indtjening må ikke overstige 232.500 kroner i 2024. Det lyder som en pæn slat, men det er også grænsen, hvor systemet begynder at overveje, om du nu virkelig har brug for den seniorpension.
• Månedlig beregning: Det svarer til cirka 19.375 kroner om måneden, men de kigger altså på det over en tremåneders periode. Forestil dig det som en gennemsnitskarakter – du må gerne have en dårlig måned, så længe de andre retter op på det.
• Konsekvenser ved overskridelse: Hvis du arbejder mere end de 15 timer om ugen, eller tjener for meget, kan din pension altså blive sat på pause. Systemet er ubønhørligt, som en gadefejer der rydder op efter festen – uanset hvor sjov den var.

Så, kære pensions-jonglør, sørg for at kende din type pension, før du kaster dig ud i arbejdslivets genopstandelse. Det er afgørende for at undgå en ubehagelig overraskelse, der kan føles som at finde en tom mælkekarton i køleskabet, når du lige har mest brug for en kop kaffe. Den lille forskel mellem folkepension og seniorpension er som forskellen på at vinde en cykel og en trehjulet knallert – begge får dig fremad, men med vidt forskellige fartgrænser. Husk at tjekke de præcise beløb hvert år, de kan hoppe og springe som en sommerfugl i en blomstereng.