Hvilke varer kommer der told på?

Toldpligtige varer: Grænsen ved 150 euro

At kende reglerne for hvilke varer kommer der told på beskytter din økonomi ved køb uden for EU. Ukendskab til toldgrænser fører til uventede omkostninger. Overholdelse af toldregler sikrer korrekt betaling og undgår forsinkelser. Lær præcis, hvornår told pålægges, og hvordan du beregner den samlede pris korrekt.

Hvilke varer kommer der told på? Her er hurtigreglerne for 2026

Som hovedregel dikteres de gældende toldregler for varer uden for EU af varens værdi. Hvis denne overstiger 150 euro, hvilket svarer til cirka 1.150 danske kroner, skal du betale told. Herudover skal du altid betale 25 % dansk moms uanset varens pris. En vigtig ændring i 2026 betyder dog, at selv små pakker under beløbsgrænsen nu pålægges en fast toldafgift på 3 euro for at udligne konkurrencen.

Det kan virke som en jungle at finde rundt i, og ærligt talt - det er det også tit. Da jeg første gang bestilte en limited edition t-shirt fra Japan, troede jeg, at prisen på hjemmesiden var det endelige beløb. Men der er en skjult udgift, som over 60 % af danske online-shoppere glemmer at regne med, og det er ikke nødvendigvis selve tolden. Jeg forklarer præcis, hvad denne skjulte dræber for dit budget er, i afsnittet om håndteringsgebyrer længere nede.

Beløbsgrænser og den nye 3-euro regel

Grænsen for, hvornår en vare er toldpligtig, har historisk ligget fast på 150 euro. Hvis din pakke koster 1.200 kr. før fragt, skal du altså betale told. Toldprocentsatsen varierer voldsomt alt efter varetype - typisk mellem 0 % og 17 %. Men fra den 1. juli 2026 er reglerne blevet strammet markant for at stoppe strømmen af billige pakker fra store asiatiske platforme og tydeliggøre toldregler for varer uden for EU.

Nu pålægges alle pakker fra lande uden for EU en flad toldafgift på 3 euro (omkring 22 kr.), selvom varens værdi er under 150 euro. Dette gøres for at sikre, at europæiske butikker ikke udkonkurreres af ekstremt billige varer, der før slap helt uden om toldsystemet. Det lyder måske ikke af meget, men hvis du køber ti små ting hver for sig, løber det hurtigt op. Min erfaring? Saml dine køb i én pakke, så du kun betaler gebyret én gang.

Særlige varer der altid udløser told og afgifter

Nogle varer følger ikke de almindelige beløbsgrænser. Hvis du køber nydelsesmidler, klapper fælden fra første krone. Der er ingen bagatelgrænse her - du betaler fra første gram eller milliliter.

Følgende varer er altid belagt med told og særlige punktafgifter: Alkohol og vin (uanset mængde), tobaksvarer som cigaretter og rulletobak, parfume og eau de toilette samt kaffe og te. Her gælder ingen bagatelgrænse ved import fra lande uden for EU.

Gaver fra udlandet: Er de gratis?

Mange tror, at man kan undgå told ved at bede afsenderen markere pakken som en gave. Men reglerne er klare: En gave fra en privatperson uden for EU er kun fri for told og moms ved gaver fra udlandet, hvis værdien er under 45 euro (cirka 335 kr.). Hvis din tante i USA sender dig en fødselsdagsgave til en værdi af 500 kr., skal du teknisk set betale både moms og told af det fulde beløb. Systemet er blevet meget mere automatiseret i 2026, så chancen for at smutte igennem er tæt på nul.

Moms og straftold: Det du ikke ser på prisskiltet

Momsen er den største post for de fleste. Du skal betale 25 % moms af alt, hvad du køber uden for EU. Momsen beregnes ikke kun af varens pris, men af varens pris plus fragt plus told. Det er en skat på skat-effekt, der gør, at en vare til 1.200 kr. hurtigt ender med at koste over 1.700 kr., før den lander i din postkasse.

Derudover skal man være opmærksom på straftold på varer fra USA, også kaldet gengældelsestold. Dette rammer ofte specifikke varer fra USA som led i handelskrige. I 2026 ser vi fortsat tillægstold på visse stålprodukter, aluminium og endda visse typer beklædning fra amerikanske producenter. Disse satser kan ligge på 25 % oven i den normale told, hvilket gør importen fuldstændig urentabel for private.

Håndteringsgebyret: Den virkelige budgetdræber

Husk den skjulte dræber, jeg nævnte tidligere? Det er transportfirmaets håndteringsgebyr ved fortoldning. Når PostNord, DHL eller UPS modtager en pakke fra udlandet, der skal fortoldes, lægger de ud for din told og moms og opkræver dig bagefter. For dette arbejde tager de et gebyr, som i 2026 typisk ligger mellem 160 kr. og 250 kr.

Dette gebyr er fast, uanset om din vare koster 10 kr. eller 10.000 kr. Hvis du køber en gadget til 50 kr. fra en kinesisk hjemmeside, der ikke er tilmeldt IOSS-ordningen, ender du med at betale 50 kr. (vare) + 12,50 kr. (moms) + 22 kr. (den nye flade told) + 160 kr. (gebyr). Pludselig koster din billige gadget over 240 kr. Det er her, de fleste brænder nallerne. Tjek altid, om webshoppen opkræver dansk moms ved kassen - det sparer dig for det dyre håndteringsgebyr.

Told vs. Moms: Hvad koster hvad?

Moms (25 %)

Sikrer at staten får den samme omsætningsafgift som ved køb i danske butikker.

Gælder for alle varer købt uden for EU, uanset prisen (fra 0 kr. og op).

Beregnes af varens pris + fragt + toldafgifter.

Told (Variabel %)

Beskytte EU-markedet mod billig import fra lande uden for unionen.

Primært ved varer over 150 euro, samt en fast lav takst på småpakker i 2026.

Varierer fra 0 % til ca. 17 % afhængig af materialer og varetype.

Mads og den dyre vintagesweater

Mads fra Aarhus fandt en unik vintagesweater på en amerikansk hjemmeside til 1.250 kr. Han vidste, at der var noget med told, men antog, at det kun ville koste et par hundrede kroner ekstra.

Da pakken ramte Danmark, fik han et krav på 620 kr. Det viste sig, at tolden på tøj er høj (ca. 12 %), og momsen blev beregnet af både tøjet, fragten og tolden.

Mads forsøgte at klage til fragtfirmaet over det høje gebyr på 250 kr. for selve papirarbejdet. Han indså hurtigt, at fejlen lå i, at han ikke havde tjekket hjemmesidens importaftaler.

Resultatet blev en sweater til næsten 1.900 kr. Mads lærte, at tøjimport fra USA er risikabelt, og han tjekker nu altid efter IOSS-mærket, før han trykker køb.