Hvem afsoner hvor?

Hvor Afsones Straffen? Et Indblik i Placeringen af Fanger i Danmark

Når dommen falder, og en straf er udmålt, opstår spørgsmålet: Hvor skal straffen afsones? Det er en kompleks proces, der tager hensyn til en række faktorer, og hvor målet er både at sikre samfundet og at rehabilitere den dømte. Placeringen af en fange er ikke en tilfældighed, men resultatet af en grundig vurdering.

Individuel Vurdering afgør Placeringen:

Det primære princip er, at afsoningsstedet bestemmes individuelt. Det vil sige, at Kriminalforsorgen tager stilling til hver enkelt sag baseret på flere parametre. Vigtige faktorer i vurderingen inkluderer:

• Forbrydelsens karakter: Hvilken type kriminalitet er der tale om? Er der tale om vold, økonomisk kriminalitet, narkotikaforbrydelser eller noget helt fjerde?
• Straffens længde: Jo længere straffen er, desto større er sandsynligheden for afsoning i et lukket fængsel.
• Den dømtes personlige forhold: Har den dømte et misbrugsproblem? Er der risiko for flugt? Er der behov for særlig behandling eller støtte?
• Risiko for samfundet: Udgør den dømte en trussel mod samfundet eller bestemte individer?

Fængsler: Åbne eller Lukkede?

Hovedparten af afsoningen i Danmark foregår i et af landets fængsler. Disse fængsler er groft sagt inddelt i to kategorier: åbne og lukkede.

• Lukkede fængsler: Disse fængsler er karakteriseret ved høj sikkerhed, mur omkring, overvågning og begrænset bevægelsesfrihed. De er beregnet til dømte, der afsoner lange straffe, er vurderet til at udgøre en risiko for samfundet, eller hvor der er risiko for flugt. Her vil man typisk finde dømte for grovere kriminalitet som mord, vold og organiseret kriminalitet.
• Åbne fængsler: Disse fængsler har en mere åben struktur med færre restriktioner. De er beregnet til dømte, der vurderes til at være mindre risikable, og hvor fokus er på resocialisering og forberedelse til løsladelse. Her kan den dømte ofte have mulighed for at arbejde eller studere uden for fængslet under kontrollerede forhold.

Fodlænke: Afsoning i Hjemmet:

I visse tilfælde er det muligt at afsone kortere straffe i hjemmet under overvågning med en fodlænke. Denne mulighed er typisk forbeholdt straffe på op til seks måneder, men der er visse krav, der skal være opfyldt:

• Ingen voldskriminalitet: Dommen må ikke omfatte vold eller trusler om vold.
• Egnet bolig: Den dømte skal have en fast bopæl, der er egnet til elektronisk overvågning.
• Samtykke fra medboende: Hvis den dømte bor sammen med andre, skal disse give samtykke til afsoning med fodlænke.
• Arbejde eller uddannelse: Den dømte skal være i arbejde, under uddannelse eller have en anden form for beskæftigelse, der tillader afsoning med fodlænke.

Afsoning med fodlænke giver den dømte mulighed for at opretholde en vis tilknytning til samfundet under afsoningen, og kan bidrage til en lettere overgang til livet efter fængslet.

Konklusion:

Hvor en straf afsones er altså ikke en statisk beslutning, men et resultat af en nøje afvejning af mange forskellige faktorer. Målet er at finde den placering, der bedst sikrer samfundet, samtidig med at den dømte gives de bedste muligheder for at blive resocialiseret og reintegreret i samfundet efter afsoningen. Placeringen kan desuden ændre sig undervejs i afsoningen, hvis forholdene ændrer sig for den dømte. Kriminalforsorgen spiller en central rolle i denne proces, og arbejder løbende på at optimere systemet for at opnå de bedste resultater.