Hvad sker der, når man klager til Patientklagenævnet?

Patientklagenævnet: Får 20-25% af patienterne medhold?

Når man undersøger hvad sker der når man klager til Patientklagenævnet, er det vigtigt at kende de juridiske tidsfrister for indsendelse. Korrekt forståelse af processen sikrer, at din sag bliver behandlet retfærdigt af myndighederne. Lær de specifikke krav at kende for at undgå at miste din klageret på grund af formelle fejl.

Hvad sker der, når man klager til Patientklagenævnet?

Når du sender en klage over sundhedsfaglig behandling, starter en formel proces hos Styrelsen for Patientklager, som i dag varetager de opgaver, man tidligere kendte som Patientklagenævnet. Sagen kan føre til kritik af en behandler eller et hospital, men det er vigtigt at forstå, at denne proces handler om kvalitet og læring - ikke om penge.

Hvad sker der når man klager til Patientklagenævnet kan føles uoverskueligt og langvarigt, men der er et fastlagt flow, som sikrer, at både dine oplevelser og sundhedspersonernes faglige vurderinger bliver hørt. Selvom mange tror, at en klage automatisk udløser erstatning, så er virkeligheden en anden. Her vurderes det udelukkende, om behandlingen levede op til den faglige standard, man kan forvente i det danske sundhedsvæsen.

Trin 1: Modtagelse og den indledende dialog

Det første, der sker, er en formel registrering af din klage. Styrelsen for Patientklager gennemgår sagen for at se, om de overhovedet har kompetence til at behandle den. En af de største misforståelser er, at man kan klage over alt - men styrelsen tager sig kun af den sundhedsfaglige del, såsom diagnoser, operationer eller medicinering.

Kort efter modtagelsen får du ofte tilbudt en lokal dialogsamtale med det behandlingssted, du klager over. Formålet er at opklare misforståelser hurtigt. Men pas på - en dialogsamtale stopper ikke nødvendigvis klagesagen, medmindre du selv vælger at trække klagen tilbage bagefter. Jeg har talt med flere patienter, der troede, at samtalen var selve afgørelsen, men det er blot et tilbud om at få talt ud ansigt til ansigt.

Sagsbehandlingen: Hvorfor tager det så lang tid?

Ventetiden er den største frustration for de fleste klagere. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en klage over sundhedsfaglig behandling ligger i øjeblikket på omkring 8,7 måneder, alt efter sagens kompleksitet. Det skyldes det enorme detektivarbejde, der ligger bag kulissen. ^[1]

Styrelsen skal indhente: Din fulde journal fra alle involverede afdelinger. Udtalelser fra de læger eller sygeplejersker, der har behandlet dig. Vurderinger fra eksterne sagkyndige konsulenter, som er specialister inden for det specifikke område (f.eks. hjertelæger eller ortopædkirurger). Det tager tid at samle dette puslespil. I min erfaring er det her, mange mister tålmodigheden. Det føles som et sort hul, hvor man intet hører i månedsvis, mens papirerne cirkulerer mellem konsulenterne. Men husk: Intet nyt er ikke nødvendigvis dårligt nyt - det betyder blot, at sagsoplysningen er i gang.

Vurderingen: Hvad er 'erfaren specialiststandard'?

Når alle dokumenter er samlet, vurderes sagen ud fra en juridisk målestok kaldet erfaren specialiststandard. Det er et begreb, der ofte forvirrer. Det betyder ikke, at behandlingen skal være perfekt, men at den skal svare til, hvad en dygtig og erfaren specialist ville have gjort i den givne situation.

Hvis styrelsen vurderer, at behandlingen faldt under denne standard, gives der kritik. Omkring 20-25% af alle afsluttede klagesager ender med, at patienten får helt eller delvist medhold i en klage over sundhedsfaglig behandling til behandlingsstedet eller en specifik person. Det lyder måske ikke af meget, men kritik er en alvorlig sag i sundhedsvæsenet og bruges aktivt til at forbedre sikkerheden for fremtidige patienter.

Klagefrister du skal kende til

Du kan ikke vente evigt med at klage. Der findes to vigtige frister, som er absolutte. Overholder du dem ikke, bliver din sag afvist med det samme, uanset hvor alvorlig den er.

1. Den 2-årige frist: Du skal klage senest 2 år efter, at du blev bekendt med (eller burde være bekendt med) det forhold, du klager over. 2. Den 5-årige frist: Du skal under alle omstændigheder klage senest 5 år efter den dag, hvor den pågældende behandling fandt sted. ^[3]

Jeg så engang en sag, hvor en mand opdagede en fejl 6 år efter en operation. Selvom fejlen var tydelig, var sagen forældet. Det føles uretfærdigt, men lovgivningen er skåret ud i pap her. Hvis du er i tvivl, så send klagen afsted hellere i dag end i morgen.

Klage vs. Erstatning: Hvad skal du vælge?

Styrelsen for Patientklager

• Vurderer om sundhedspersonen har lavet en fejl (placering af ansvar/kritik)
• Giver ingen økonomisk kompensation eller penge til patienten
• Kvalitetssikring og disciplinærsager i sundhedsvæsenet

Patienterstatningen

• Vurderer om du er berettiget til penge for en skade (uanset om der er lavet en fejl)
• Udbetaler erstatning for svie, smerte og tabt arbejdsfortjeneste
• Økonomisk opretning for patientens lidelse eller handicap

Hannes kamp med det oversete brud

Hanne, en 45-årig lærer fra Aarhus, faldt på sin cykel og fik røntgenfotograferet sin ankel på skadestuen. Lægen sendte hende hjem med beskeden om, at det bare var en forstuvning, men efter tre uger kunne hun stadig ikke støtte på foden.

Hun opsøgte sin egen læge, som rekvirerede nye billeder. Det viste sig, at der var et tydeligt brud, som var blevet overset i første omgang. Hanne var rasende over de tre ugers unødige smerter og indsendte en klage til Styrelsen for Patientklager.

Efter 10 måneders venten kom afgørelsen. Styrelsen indhentede udtalelser fra den oprindelige læge, som forsvarede sig med, at bruddet var meget lille. Men den sagkyndige vurderede, at en erfaren læge burde have set det på de første billeder.

Resultatet blev, at lægen fik 'kritik'. Hanne fik ingen penge, men følte en enorm lettelse over at få ret. Hun brugte afgørelsen til at få afsluttet sit forløb mentalt og vidste nu, at fejlen var dokumenteret sort på hvidt.