Hvad skal far betale ved 7-7-7-ordning?

Hvad skal far betale ved 7-7-ordning? 0 kr i bidrag

Forstå de økonomiske konsekvenser og regler ved en hvad skal far betale ved 7-7-ordning for at undgå misforståelser mellem forældrene. Sæt dig ind i fordelingen af de løbende udgifter og forsørgelsespligten for at sikre en fair aftale omkring barnet.

Hvad skal far betale ved 7-7-ordning?

Ved en 7-7-ordning (hvor barnet bor 7 dage hos mor og 7 dage hos far) skal far som udgangspunkt ikke betale børnebidrag. Man deler i stedet de løbende udgifter til barnet, såsom tøj, institution og fritidsaktiviteter, efter aftale mellem forældrene. ^[2]

Dette spørgsmål om bidrag skaber ofte tvivl hos forældre, der netop har indgået en aftale om deleordning. Lad os dykke ned i de faktiske regler og praksis på området.

Princippet bag forsørgelsespligten ved deleordning

Når forældre deler samværet fuldstændigt lige med en 7-7-ordning, opfylder begge parter deres forsørgelsespligt ved at have barnet hos sig i halvdelen af tiden. Det betyder, at det almindelige børnebidrag ved 7-7 ordning som udgangspunkt fastsættes til 0 kroner(cit^[4] e: 1).

Logikken er, at hver forælder dækker udgifterne til kost og logi i de uger, hvor barnet er til stede. Man betaler således for de daglige fornødenheder i sin egen husholdning uden at skulle overføre faste månedlige beløb til den anden forælder.

Fordeling af de løbende fælles udgifter

Selvom der ikke betales børnebidrag, er der en række udgifter, som rækker ud over den daglige husholdning. Forældre med en økonomi ved 7-7 ordning deler typisk udgifter til: Tøj og sko: Det kan være en fordel at købe basistøj i fællesskab eller aftale, hvem der køber hvad. Institutioner og dagtilbud: Betalingen for vuggestue, børnehave eller SFO deles som regel ligeligt. Fritidsaktiviteter: Kontingenter og udstyr til sport eller musik fordeles mellem parterne.

Undtagelser: Hvornår kan der alligevel blive tale om bidrag?

Selvom udgangspunktet er nul kroner i børnebidrag, findes der undtagelser. Hvis den ene forælder betaler markant mere til barnets faste udgifter end den anden, kan Familieretshuset efter en konkret vurdering fastsætte børnebidrag. ^[5]

Det kan for eksempel være tilfældet, hvis der er en væsentlig indkomstforskel mellem parterne, eller hvis den ene forælder alene afholder alle udgifter til dyre fritidsaktiviteter eller særlige institutioner.

Økonomiske modeller ved samværsordninger

7-7-ordning (Deleordning)

Deles ligeligt mellem forældrene efter aftale

Hver forælder betaler i de uger, barnet er til stede

0 kr. i udgangspunktet, da samværet er ligeligt fordelt

Almindelig samværsordning (f.eks. hver anden weekend)

Bopælsforælderen afholder de faste grundudgifter

Samværsforælderen betaler for mad og merudgifter under samvær

Standard børnebidrag (grundbidrag + evt. tillæg) skal betales

Thomas og Lones aftale om 7-7-ordning

Thomas og Lone blev skilt og aftalte en 7-7-ordning for deres søn på 8 år. I starten var der stor usikkerhed om økonomien, og de endte ofte i små skænderier over hvem der havde betalt for de sidste indkøb af vintertøj.

Thomas troede først, at han automatisk skulle betale et fast beløb hver måned, ligesom hans venner gjorde ved almindeligt samvær, mens Lone mente, at alt skulle deles på en øre.

Efter at have sat sig ind i reglerne fandt de ud af, at standardbidraget ved 7-7 er nul kroner. De oprettede i stedet en fælles konto, hvortil de overfører et fast beløb hver måned til institution, tøj og fritidsaktiviteter.

Efter et halvt år fungerer modellen gnidningsfrit, og de slipper for bekymringer om det officielle børnebidrag, fordi udgifterne nu bliver fordelt fair i hverdagen.