Hvad skal der til for at få en plejebolig?

Hvad skal der til for at få en plejebolig? Krav og visitation

At erkende behovet for professionel pleje uden for eget hjem er en stor udfordring for mange ældre. Forstå de grundlæggende betingelser for plejebolig og faglige vurderinger, som kommunen lægger til grund, når borgere ansøger om en permanent bolig med døgnbemandet omsorg og pleje.

Hvad skal der til for at få en plejebolig?

For at blive godkendt til en plejebolig i Danmark foretager kommunen en individuel og faglig vurdering af din situation. Det overordnede krav til, hvad skal der til for at få en plejebolig, er, at din fysiske eller psykiske funktionsevne er varigt nedsat, og at du har et omfattende behov for pleje, omsorg og tilstedeværelse af personale døgnet rundt. Lets be honest: at nå dertil, hvor man ikke længere kan klare sig i eget hjem, er en svær erkendelse for de fleste. ^[1]

Når hverdagen derhjemme begynder at knække, melder de store spørgsmål sig hurtigt. Hvor går grænsen for, hvordan får man en plejebolig? Og hvilke krav kigger visitationen egentlig på? Det kan føles som en uoverskuelig proces at finde rundt i de kommunale regler, men der er faste kriterier, som danner grundlag for afgørelsen.

Centrale visitationskriterier for tildeling af plejebolig

Kommunerne vurderer hver enkelt ansøgning ud fra en række centrale kriterier for visitation til plejebolig Disse krav skal sikre, at boligerne går til dem, der har det største og mest uopsættelige behov.

Varig funktionsnedsættelse: Du har betydelige fysiske eller psykiske og mentale problemer, der gør, at du ikke kan klare dig selv. Omfattende døgnbehov: Du har behov for personlig pleje, praktisk hjælp, opsyn eller sundhedsfaglig støtte på alle tider af døgnet. Utilstrækkelig nuværende bolig: Din nuværende bolig er uegnet til at dække dine behov, og den kan ikke tilpasses eller gøres handicapvenlig. Egen vilje: Du skal som udgangspunkt selv ønske at flytte i plejeboligen.

Det er værd at bide mærke i, at det sjældent er nok blot at ønske en anden boligform. Der skal foreligge en reel, varig nedsættelse af evnen til at klare de daglige gøremål.

Hvilke andre indsatser skal afprøves først?

Før kommunen kan godkende en visitation til en plejebolig, kigger de på, om andre muligheder er udtømte. Ifølge gældende regler for plejebolig i danmark er det som udgangspunkt en forudsætning, at andre hjælpemidler, træningsforløb eller udvidet hjemmehjælp og hjemmesygepleje i eget hjem først har været afprøvet eller vurderet utilstrækkelige.

Mange oplever, at systemet først vil forsøge at gennemtvinge støtte i de rammer, man allerede bor i. Det kan føles frustrerende, når man føler, at energien er sluppet op. Realiteten er dog, at visitationen næsten altid vil kræve dokumentation for, at den eksisterende hjemmehjælp ikke længere slår til.

Processen og dine næste skridt

Hvis du eller en pårørende overvejer at søge om en plejebolig, er det vigtigste første skridt at kontakte visitationafdelingen i din egen kommune. De kan oplyse om de helt specifikke kvalitetsstandarder, der gælder lokalt. Du kan desuden læse mere om dine generelle rettigheder og selve sagsbehandlingsprocessen hos Ældre Sagen.

Sammenligning af indsatser i eget hjem versus plejebolig

Hjemmehjælp og pleje i eget hjem

1. Du beholder din nuværende bolig, som eventuelt tilpasses med hjælpemidler.
2. Lettere til moderat nedsat funktionsevne, hvor hverdagen kan hænge sammen med ekstern støtte.
3. Personale kommer på faste tider eller efter behov, men der er ikke døgnbemanding i hjemmet.

Plejebolig

1. En selvstændig, handicapvenlig bolig tilknyttet et plejecenter.
2. Betydelig og varig funktionsnedsættelse med omfattende behov for døgnpleje.
3. Adgang til pleje, omsorg og personale døgnet rundt alle ugens dage.

Karens forløb fra hjemmehjælp til plejebolig

Karen på 82 år boede alene i sit rækkehus, men efter et fald og tiltagende demens fik hun brug for mere støtte i hverdagen.

Kommunen tildelte først udvidet hjemmehjælp fire gange om dagen og indførte nødkald, men Karens tryghed og sikkerhed var fortsat udfordret om natten.

Efter en ny visitation og vurdering af, at boligen ikke kunne gøres mere sikker, blev det dokumenteret, at de nuværende indsatser ikke længere var tilstrækkelige.

Karen fik kort efter tildelt en plejebolig, hvor hun i dag får den faste døgnpleje, der giver ro i maven for både hende selv og familien.