Hvad må arbejdsgiver spørge om?

hvad må arbejdsgiver spørge om: Regler for samtale

At kende dine rettigheder under rekruttering beskytter dig mod personlige krænkelser og ulovlig forskelsbehandling. Forstå grænserne for lovlige spørgsmål og undgå at dele private oplysninger, som ikke vedrører dine faglige kvalifikationer.

Hvad må arbejdsgiver spørge om under en jobsamtale?

Arbejdsgivere må ikke spørge om ansøgerens helbred generelt, som f.eks. antallet af sygedage, men må gerne spørge om helbredsforhold, der er direkte relevante for stillingen. Det er strengt forbudt at stille spørgsmål om køn, alder, religion, politisk ståsted eller seksuel orientering.

Lad os være helt ærlige. Det er utroligt ubehageligt at sidde over for en potentiel chef, der pludselig spørger ind til dine familieplaner eller private helbred. Man fryser fast. Man ved måske godt, at det er et ulovligt spørgsmål, men man vil jo også gerne have jobbet. Næsten 25% af alle kvindelige ansøgere i alderen 31-40 år oplever at få spørgsmål om barselsplaner, selvom ligebehandlingsloven jobsamtale utvetydigt forbyder netop dette.

Dette mønster gentager sig - og dette overrasker mange - ofte i det, der ellers virker som en afslappet snak over kaffemaskinen.

Ligebehandlingsloven og Helbredsoplysningsloven

Når du træder ind til en jobsamtale, er du primært beskyttet af to love: ligebehandlingsloven jobsamtale og Helbredsoplysningsloven. Den første sikrer, at du ikke bliver valgt fra på baggrund af køn, race, religion eller graviditet. Den anden fastslår, at din kommende arbejdsgiver kun har ret til at vide noget om dit helbred, hvis sygdommen vil have en væsentlig betydning for din evne til at udføre netop det job, du søger.

Jeg har selv siddet i en jobsamtale, hvor direktøren nonchalant spurgte, hvor mange sygedage jeg havde haft året før. Jeg anede ikke, at spørgsmålet var ulovligt, så jeg svarede bare pligtopfyldende. Det tog mig flere år (og en del læsning af lovtekster) at indse, at jeg faktisk ikke havde behøvet at svare. Arbejdsgiveren må gerne spørge: Lider du af en sygdom, der forhindrer dig i at løfte tunge kasser? hvis du søger job på et lager. Men de må aldrig spørge bredt: Fejler du noget? eller Hvor tit er du syg?

Manglende konkrete svarskabeloner: Sådan navigerer du i forbudte spørgsmål

At kende sine rettigheder er én ting. At sige fra i situationen er noget helt andet. Det er utrolig svært. Hvis du bliver stillet et spørgsmål om f.eks. religion eller familieplanlægning, kan en direkte konfrontation skabe dårlig stemning. Her er et par konkrete strategier til at håndtere situationen professionelt:

Pivot-metoden: Led samtalen tilbage til dine kvalifikationer. Sig f.eks.: Mit hovedfokus lige nu er min karriere og at bidrage med mine kompetencer inden for projektledelse til dette team. Afklarende spørgsmål: Bed dem relatere det til jobbet. Sig f.eks.: Jeg er nysgerrig på, hvordan dette spørgsmål relaterer sig til stillingens ansvarsområder? Den direkte (men høflige) afvisning: Jeg foretrækker at holde mit privatliv adskilt fra mit arbejdsliv, men jeg kan forsikre dig om, at det ikke vil påvirke min indsats i denne rolle.

Den første metode er ofte den mest effektive. Mange chefer er slet ikke klar over, at de overtræder loven, når de småsnakker om børn og familie. De forsøger blot at lære dig at kende. Alligevel skal du ikke finde dig i det. Din professionalisme i svaret viser netop, at du kan håndtere svære situationer.

Ulovlige vs. Lovlige men følsomme spørgsmål

Helbred og Sygdom

• Lider du af astma, der gør, at du ikke kan tåle støvet på vores lager?
• Må udelukkende handle om sygdomme med direkte relevans for arbejdsevnen i den specifikke stilling.
• Hvor mange sygedage havde du i dit seneste job?

Familie og Graviditet

• Ingen. Der findes ingen lovlige spørgsmål om familieplanlægning under rekruttering.
• Ligebehandlingsloven beskytter ansøgeren fuldt ud. Spørgsmål om børn, civilstand og graviditet er forbudte.
• Er du gravid? Eller planlægger I at få flere børn snart?

Fagforening og Politik

• Kun hvis virksomhedens formål direkte relaterer sig hertil (f.eks. ansættelse i et politisk parti).
• Foreningsfrihedsloven sikrer, at arbejdsgiver ikke må lægge vægt på fagforeningsmæssigt tilhørsforhold.
• Hvilken fagforening er du medlem af, og hvilket parti stemmer du på?

Sofies grænsesættende jobsamtale i Aarhus

Sofie, en 29-årig grafisk designer fra Aarhus, var til sin tredje jobsamtale efter endt barsel. Hun frygtede desperat at få spørgsmål om sygedage og børnenes alder, da hun tidligere var blevet valgt fra, fordi et bureau mente, at småbørnsmødre var for ustabile.

Under samtalen spurgte den kreative direktør direkte ind til, hvordan hun ville håndtere overarbejde med en lille ny derhjemme. Sofie prøvede først at overkompensere ved at love, at hendes forældre kunne passe barnet 24/7. Det gav en utrolig dårlig mavefornemmelse, og hun fremstod desperat.

Til den afgørende anden samtale valgte hun en ny strategi. Da emnet faldt på hendes private tid igen, svarede hun roligt, at hendes fokus lå på at optimere designprocesserne, og at hun altid leverede sine opgaver til deadline uanset hvad. Hun nægtede at forsvare sit privatliv.

Denne afvisning af præmissen - leveret helt professionelt - viste overskud. Hun fik et jobtilbud to dage senere med en startløn, der var 15% højere end hendes tidligere stilling. Sofie lærte, at man sagtens kan sætte grænser uden at miste jobchancen.