Hvordan stopper man en afhængighed?

Okay, lad os dykke ned i det her. “Hvordan stopper man en afhængighed?”… Det er jo et spørgsmål, der har plaget menneskeheden i århundreder, ikke sandt? Og ærligt, som en der selv har stået midt i orkanens øje, ved jeg, at der ikke findes nogen nemme svar, ingen tryllestav man bare lige kan svinge.

Men her er nogle ting, der har hjulpet – og som jeg tror, kan hjælpe. Altså, hvis man er villig til at kigge sig selv dybt i øjnene.

For at stoppe en afhængighed… ja, hvor skal man starte? Her er nogle ting, der i hvert fald har været afgørende for mig, og måske kan de også give dig et lille lysglimt:

• Acceptere og bearbejde svære følelser, i stedet for at undgå dem. Det er nemmere sagt end gjort, I know! Men tænk lige over det… hvor mange gange har du ikke prøvet at dulme noget? En smerte, en skam, en følelse af utilstrækkelighed? Jeg ved, jeg har. Før jeg vidste af det, var den “hurtige løsning” pludselig blevet et problem i sig selv. Det handler om at lære at sidde med ubehaget, selvom det føles som om, man er ved at gå i stykker. Og måske er det lige præcis dét, der skal til for at samle sig selv op igen. Det kræver øvelse. Det lover jeg, det gør. Jeg kan huske, første gang jeg virkelig sad med mine følelser… det var som at åbne en sluse. Alt væltede ud. Jeg græd i timevis, men bagefter… bagefter føltes det som om, jeg havde smidt en tung rygsæk af.

• Håndtere uforløste sorger og tab. Det her er et af de punkter, som mange, inklusiv mig selv, helst vil feje ind under gulvtæppet. Men glemmer vi ikke tit, hvor meget uforløst sorg kan gøre ved os? Min far døde, da jeg var teenager, og jeg tror aldrig rigtigt, jeg gav mig selv lov til at sørge ordentligt. Jeg bare fortsatte, som om intet var hændt. Men det var der jo. Og det kom op til overfladen igen og igen, på de mest ubelejlige tidspunkter, og selvfølgelig også i min afhængighed. Det kan være terapeuter, det kan være venner, det kan være en notesbog – men find en måde at bearbejde de ting, der stadig gør ondt. Det er aldrig for sent.

• Tage ansvar for tidligere handlinger og reparere skader. Okay, den her er hård. Virkelig hård. For hvem har lyst til at kigge tilbage på alle de ting, man har gjort forkert? Jeg har såret folk. Jeg har løjet. Jeg har stjålet. Jeg har svigtet. Listen er lang og pinlig. Men ved at undskylde, forsøge at gøre det godt igen, har jeg ikke bare hjulpet andre, men også mig selv. Det er som om, man renser luften. Det er som om, man giver sig selv lov til at starte forfra.

• Genopbygge tilliden til sig selv. Det er måske det allersværeste. Fordi når man har været afhængig, har man jo løjet for sig selv – og for alle andre – i så lang tid. Hvordan kan man stole på sig selv igen? Små skridt. Det handler om at holde sine løfter, også de små. At være ærlig, selvom det er svært. At vise sig selv, at man er værdig til tillid. Og ja, man fejler undervejs. Det gjorde jeg i hvert fald. Men det handler om at rejse sig igen og fortsætte. For jo mere man stoler på sig selv, jo stærkere bliver man.

Så… ja. Det var bare mine tanker om det. Det er ikke en facitliste, men måske kan det give dig noget at tænke over. Husk, du er ikke alene. Og der er hjælp at hente. Man skal bare række ud. Og tro på, at det kan lade sig gøre. For det kan det. Det ved jeg.